Jens Raahauge
Blog
Frihed, orden og funktion
I forbindelse med mit blogindlæg om vores store poet Peter Poulsen har Mikael Munch-Brandt bedt om mit besyv vedrørende forholdene på tærsklen til en overenskomst. Her er niende refleksion.
For 17 år siden udgav Dansklærerforeningen et undervisningsmetariale, som havde en kort levetid, men som på illustrativ vis kunne bidrage til, at eleverne fik øjnene op for danskfagets to sprogdynamoer: systematik, regler og korrekthed på den ene side over for liv, leg og funktionalitet. Camilla Gellert, som var materialets forfatter, lod to sproginteresserede brødre, Fimmel og Prik, drive en sprogbiks sammen. Her kunne borgere henvende sig og få svar på alverdens spørgsmål om sproget og om, hvad det kan bruges til. Fimmel samler på mærkelige ord og vendinger, mens Prik søger at få sprogets mangfoldighed ordnet i systemer.
Da jeg læste bogen sammen med nogle fra målgruppen, 3.-4. klasse, blev den ene forundret over sprogtræet og udbrød: "Jeg kender ikke nogen mennesker, der er så gamle som ordene!", mens en anden ledte efter mærkelige ord og vendinger i teksten. (Jeg har set på nettet, at bogen stadig er i antikvarisk omløb).
Et af de interessante fænomener er, at vores sprog ordstof konstant er under en vis forandring. Det ses, hvis man besøger Nivågårdmalerisamlingens park, hvor Jørn Lund har inspireret til at få truede danske ord sat på blomsterpinde - og mon ikke et par af dem slår rod i nogle af de besøgende. Det kan også fornemmes, hvis man prøver at spille spillet Med Ja-hatten på, som Lise Bostrup har udgivet og skrevet om i flere af sine blogindlæg.
Vi har omkring sproget en systematik, som skal holde sammen på det hele, og en anvendelse, som udvikler og slider konstant.
Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på det meget enkle, men tilsvarende illustrative skema, som digteren Vagn Steen udviklede i sin bog fra 1971, Mere kommunikationsrig skole: Her findes tre rum for sprogudfoldelse. Et, hvor frihed råder, og hvor alt er tilladt. Et andet, hvor der hersker orden. Og et tredje, hvor friheden og ordenen finder sammen i noget, der fungerer.
Dette skema kan lægges ned over alt, der sender signaler os imellem, fx påklædning: 1. det hænger og slasker, 2. det sidder korrekt, 3. det sidder!
Desværre fik Vagn Steens tanker ikke den frigørende effekt, som kunne holde fast i et vist sproghierarki, hvori litteraturen står som noget særlig, både hvad angår frihed, orden og funktion; tværtimod bidrog tankerne til en vis sprogudjævning i det ellers på mange måder prisværdige 'udvidede tekstbegreb', så vi i 1976 fik en læseplan for dansk, der sine steder kunne forekomme akkurat så åndløs som den nuværende.
Men dette ændrer ikke ved, at Vagn Steens katagorisering kan bidrage til samtalen i klassen om sproget.
En af de frugtbare landvindinger i den mere kommunikationsrige skole var, at vi fik et skarpere blik for betydningen af, at modtageren kunne opfatte det, der var hensigten med afsenderens ord. Et fint eksempel på dette kunne opleves i den TV-udsendelse, som blev sendt i forbindelse med kampagnen Kampen om sproget, som Dansk Sprognævn, DR og Dansklærerforeningen stod bag. Her optrådte Benjamin og Yasin, som i øvrigt stod bag Nydansk ordbog i Sproghjørnet på P1, med deres indbyrdes etnolekt, som de også brugte, når de talte med klublederen, som selv havde en (vistnok) tyrkisk baggrund, men som aldrig selv talte det hjemme, for "jeg har jo børn". De to gutter lagde etnolekten på hylden til fordel for almindelig vestegnsk, når de med talte klubbens souschef, som var etnisk dansk. Men, når de som rapkunstnere fremførte deres tekster, anvendte de et tilnærmet rigsdansk, for at undgå, at modtagernes fordomme skulle skygge for deres budskab!
Dette lægger op til, at vi kan skelne imellem flere sproglejer, som alle kan vurderes inden for katagorierne frihed, orden og funktion. Alt afhænger af den u- eller synlige kontrakt mellem afsender og modtager.
Da en kæk journalist ved et pressemøde dussede Dronningen, svarede majestætet blot: "Vi har da vist ikke gået i skole sammen".
På en tilsvarende vis arbejder vi i skolen med et dagligsprog, et fagsprog, et mediesprog, et xxsprog, et faglitterært sprog og et skønlitterært sprog. Og for hver sprogtype må vi stille forskellige krav til mødet imellem frihed og orden for at vurdere om det fungerer.
For Fimmel og Prik, de vandrer til hobe.
