Jens Raahauge
Blog
Klassens time #8: Lille spejl på SoMe der, er jeg perfekt, som jeg står her?
Den 8. podcast i UNICEFs serie med rettighedsskoleelever og eksperter handler om kropsidealer. Og selv elever fra 6. klasse synes, at der hurtigt er sket, når de tænker tilbage og så ser på dem i 4. klasse nu.
For os begyndte det nok omkring 4. klasse, mener Vilma fra 6. klasse på Langelinieskolen og Thea fra 7. klasse på Husum Skole, når taler falder på det at skulle leve op til bestemte kropsidealer.
Den stærkeste påvirkning kommer fra billeder på de sociale medier og fra det tryk som følger, når drenge fx siger, at de vil have piger med store røve og store bryster. For sådan er vi jo ikke alle skabt.
Men udviklingen går hurtigt. Se bare på dem, der nu går i 4. klasse: de går i mærketøj, ser modeller på deres telefoner og virker næste som os, der er ældre. Og det kommer nok til at gå endnu hurtigere, for mange af dem i børnehaveklassen har fået iPhones. Ja, tænk, at piger fra mellemtrinnets ældste gruppe kan se, at det går vildt hurtigt!
Eksperten Morten Emmerik Wøldike fra Sex og Samfund er enig i, at de sociale medier betyder utroligt meget for skabelsen af bestemte kropsidealer. Og så minder han om, at vi taler så meget om pigerne, men at også drengene ligger under for et lignende pres.
Værten Sofie Østergaard fortæller, at man på UNICEF-rettighedsskolen Herningvejens Skole i Aalborg har udformet et undervisningsforløb til 6. klasse, hvor man arbejder med kropsidealer og billedmanipulationer på SoMe. Der deltager en lærer, en sundhedsplejer og en trivselslærer i projektet.
Vilma, Thea og Morten synes alle, at ideen er fin, for det er væsentligt at vide, at de bloggere, influencere og andre, der lægger billeder af sig selv på nettet, som oftest har retoucheret og manipuleret for at tage sig godt ud. Men man må finde en måde at arbejde på, så ingen føler sig hægtet af i en følelse af pinlighed.
Det er vigtigt som en led i den digitale dannelse at arbejde med vores forskellighed, hvis vi skal modvirke mistrivsel og usikkerhed. Man kan anvende materialer fra Sex og Samfund, som Herningvejens Skole gør. Eller se og tale om de udsendelser, som DR Ultra har lavet om problemstillingen. Men man må også arbejde konkret med at fremme forståelsen for forskelligheden, fx ved at fællesbade. Her er det væsentligt, at eleverne bliver taget med på råd, så man i fællesskab kan behandle problematikken værdigt.
Man kan vise, at der er mange andre måder at bruge youtube på end den manipulerede kropsidealisering. Vi må imidlertid også erkende, at vi ikke kan fjerne de retoucherede kropsidealister fra de ungens verden. Så vi må hjælpe dem til at udvikle redskaber til at stå imod med, så de bliver tilfredse med sig selv i al deres mangfoldighed. (Man kunne måske starte med at afvise det retoucherede skolefoto).
ps. Men det er stærke kræfter, vi er oppe imod, blandt andet fordi der er penge i det. Lige inden jeg skulle høre podcasten, fortalte en pige fra 1. g mig, at hun var blever kontaktet: Vil du vise nogle bestemte bikinier (du behøver ikke at have dem på, bare holde dem op) på din Instagram, så vil du til gengæld kunne købe modetøj med store rabatter. Jeg blev noget overrasket over metoden, men fik fortalt, at det ikke var ualmindeligt.
