Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Svensk sprog og tværsproglige samtaler
”Jeg hedder Arvid, jeg er femten år gammel. Jeg bor i Bålsta.” Det er en udfordring at udtale ordene med den rigtige danske ”flade” og meget lidt syngende danske sprog.. Når man skal have sproglig opmærksomhed på ens eget sprog, så er det anbefalelsesværdigt at se på nabosprog for at afdække forskelle og ligheder. Et tværsprogligt fokus kan skærpe den sproglige opmærksomhed
Svensk sprog og tværsproglige samtaler
”Jeg hedder Arvid, jeg er femten år gammel. Jeg bor i Bålsta.”
Det er en udfordring at udtale ordene med den rigtige danske ”flade” og meget lidt syngende danske sprog. Også tallene kan være ganske svære. De udtales helt, helt anderledes også før vi kommer til halvtreds. 49? 37? 82? Ganske ulogisk og svært, hvis man er et svensk skolebarn.
Hvad ved svenske 13-årige elever om Danmark? Kender de fodboldspillere? Jo, Simon Kjær og Eriksen. Og Schmeichel.
Danmark og Sverige har en fælles historie, edr fyldt med krige, sammenlignet med 1600-tallet er nutiden ganske fredeligt, - undtagen når det gælder fodbold. Vi har et stærkt nordisk samarbejde, og vi har meget tilfælles. Vi har fælles rødder, når det kommer til sprog, de nordiske lande har en fælles kulturarv og vores demokratiske velfærdsmodel er den samme. Næsten den samme.
Danske lærerstuderende har her i den første uge i december været på skolebesøg i Sverige på en lokal skole nær Biskops Arnö.
Västerängsskolan ligger i Bålsta, en by med 22.000 indbyggere, den har en række folkeskoler, men også en del privatskoler, og der er frit skolevalg, - helt som i Danmark. Våsterängskolen har 480 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning. Alle har en iPad, der er projektorer, alle lærere opfordres til at arbejde digitalt, men i praksis er der ikke helt enighed om glæden ved digitale medier. Også her er der elever, der ser mere youtube end faglige tekster, når der er en iPad-mulighed i undervisningen.
Skolen har en række grundlæggende værdier, der ses eksplicit mange steder på skolens vægge:
Hjælpsomhed, lighed, ærlighed, respekt, tryghed, ansvarlighed. Gode værdier, der kan genkendes i mange skolers værdigrundlag. En time om ugen bruges i skolen her på at diskutere hverdagen ud fra ovennævnte værdier. Konflikter, kriser, kammeratskab og klassens regler diskuteres her med afsæt i hverdagens praksis.
Inklusionseleverne har lang ventetid for at komme til den særligt tilrettelagte undervisning, så i praksis er mange ”inklusionselever” fortsat en del af klassens faglige udfordringer. Skolevægring er også et nyt problem, der har vist sig.
Og ja, der er også problemer med klasseledelse her i Sverige.
Det er interessant at se, hvordan andre landes skolesystem fungerer i virkeligheden. Her viser det sig, at svenske skoler minder vældig meget om danske skoler, men elevernes frimodighed over for gæstelærere er ikke stor. Også her i Bålsta er teenagere generte, når der er gæster på besøg.
Når det lykkedes at få en samtale i gang, så er det forunderligt, at man kan tale hver sit sprog og alligevel forstå hinanden. Nok sættes der fokus på nogle af de”falske venner”, hvor ”frokost”, ”grine”, ”hurtig”, ”semester” og ”is” er fælles ord, men med forskellig betydning, men der er langt flere ord, der giver mening på begge sprog. ”Til julebal i nisseland”, ”Jeg så julemanden kysse mor” og andre julesange er fælles kulturarv.
Når man skal have sproglig opmærksomhed på ens eget sprog, så er det anbefalelsesværdigt at se på nabosprog for at afdække forskelle og ligheder. Et tværsprogligt fokus kan skærpe den sproglige opmærksomhed.
P.S Men en stor forskel er skolelunsj. Det får alle. I dag var det fiskepinde, salat, falaffel og selvfølgelig rigeligt med Wasa-knækkebrød. Alle spiser med. Lærere og elever sammen.
P.S. En ikke-faglig iagttagelse: Man kan (hvis man er 14 år) gå i croptop i svenske skoler. Også selv om det er 14 grader koldt.
