Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Udeskole ... i teori og praksis

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Vil man have gode begrundelser for sin praksis som udeskolelærer, så kan man finde dem i bogen her. Det kan være nyttigt, når man skal begrunde sin undervisningsplan overfor ledelse, forældre og kolleger.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udeskole – i teori og praksis

”Midt i skolegården står et asketræ på et plateau af jord og beton. Det har det gjort i al den tid, eleverne i 5. klasse har gået på skolen. (…) En dobbelttime i maj er skolegården omdrejningspunkt for 5. klasses matematikundervisning. Eleverne arbejder med måleenheder, rumfang og matematisk modellering. Hvor megen jord er der i plateauet?”

Det er matematik, det er undersøgende arbejde, men det er også en undervisning, der tager afsæt i udeskole-teori og praksis. De sidste måneder inden sommerferien var der masser af udeskole-aktiviteter i folkeskolens mange fag. Det fortsætter forhåbentlig, der er mange faglige, pædagogiske og didaktiske begrundelser herfor. Lærerne gik til opgaven med stor entusiasme og opfindsomhed, eleverne glædede sig, og det danske forårsvejr var fremragende. Alt var godt, og elevernes har været mindre syge, der har været færre konflikter, og der har været større glæde ved skolen. Min amatør-evaluering har heldigvis nu fået et teoretisk belæg i bogen ”Udeskole i teori og praksis”.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Her kan man læse om en praksis, man måske selv har erfaret, men det er en glæde, at der også er et teoretisk belæg for, at udeskolekonceptet har nogle kvaliteter, der gerne må implementeres i alle fag i alle skoler.

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”udeskoleartikler”, hvor redaktørerne Marianne Hald og Jørgen Bærenholdt har fået samlet et hold af ”udeskole-entusiaster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis i udeskoleundervisning.

Elever og lærere har i forårsmånederne set, hvordan man kan lære på mange forskellige måder, hvis man går ud i verden med et nysgerrigt sind og åbne øjne. Man lærer gennem sine sanser, man bliver nødt til at kommunikere, når man arbejder sammen om noget ”i virkeligheden”, og man har en form for mesterlære, når nogle elever kan lære andre elever, hvordan man løser en opgave.

I bogen siger de: ”Udeskole bidrager til, at eleverne gennem krop og saner får personlige og konkrete erfaringer med fagenes fænomener, metoder, perspektiver og anvendelse. Der lægges vægt på kreativitet samt undersøgende og praktisk arbejde.” Det er helt rigtigt. Hvis alle elever hver morgen mødte nysgerrige og med lyst til at blive dygtigere til faget, så ville der være tid til at eleverne kunne reflektere og undre sig  - også over deres omverden, naturen og kulturen.

I et af de første kapitler i bogen om ”Udeskole i teori og praksis” kommer Ida Damsø Christiansen og Marianne Hald med en række praktiske anvisninger på, hvordan man kan gå til udeskole som nybegynder. Der er også en hel et overskueligt inspirationskatalog, hvor man kan se på gode ideer til udeskole i alle fag. Dansk, sprog, matematik, naturfag, madkundskab, samfundsfag, historie, billedkunst og håndværk og design.

De er også her man får de ti gode råd til udeskolen i praksis:

Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, så de har tøj og mad med til at være udendørs.

Grej og udstyr. Lav en klar fordeling, så alle ved, hvem der har ansvaret for at medbringe og transportere det grej, der skal bruges.

Klare instruktioner. Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, før de ”slippes løs”.

Klar struktur. Præsenter en klar struktur for udebesøg. Giv eleverne indblik i dagens program. Aftal tider for pauser, hjemtur og opsamling.

Samlingspunkt. Vælg et samlingssted ude, hvor man altid kan få fælles beskeder. Det kan være fire kegler eller et træ eller en bænk.

Samlingssignal. Fortæl eleverne, hvordan det vil lyde, når de skal samles.

Gåmakker. Hvis det er de mindre klasser, så giv dem en fast gåmakker ud og hjem.

Hold fokus. Opsamlinger skal ske undervejs, hvis eleverne mister fokus. Hvad har I gjort? Hvad har I lært? Hvad skal I nu? Spørg!

Lærerrollen. Overvej hvordan eleverne kan samarbejde og være aktivt deltagende. Læreren skal stilladsere og støtte undervejs.

Fotos. Fasthold det faglige indhold med fotos, men overhold GPDR. Elektroniske devices kan beskyttes fra mad, fugt, regn, sne med husholdningsfilm. Det påvirker ikke touch-funktionen.

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Vil man have gode begrundelser for sin praksis som udeskolelærer, så kan man finde dem i bogen her. Det kan være nyttigt, når man skal begrunde sin undervisningsplan overfor ledelse, forældre og kolleger.

P.S. Og skulle nogen sidde og tænke: Hvad var rumfanget på asketræplateauet fra indledningens matematikundervisning, så er svaret her: Efter udregning ved hjælp af en papkasse som måleenhed, så er rumfanget et sted omkring 81 papkasser. Måske 90. Måske 60. Prøv selv.

Powered by Labrador CMS