Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Louis Jensen: Er der mere at fortælle?
Louis Jensen blev født i 1943 ved Nibe, han boede senere i Århus, først som arkitekt og byplanlægger, men tidligt valgte han at blive fuldtidsforfatter. Tak for det. På et tidspunkt spørger fortælleren i ”Tork og Hest”: ”Er der mere at fortælle?”. Svaret lyder: ”Der er altid mere.” Nu fortæller Louis Jensen ikke selv mere, men hans tusinde–og–én små firkantede fortællinger giver masser af inspiration til at læseren selv fortæller videre.
Louis Jensen: Er der mere at fortælle?
”Tork og Hest: Den sovende prinsesse”. Det er titelen på nummer otte i Louis Jensens ”Tork og Hest”- serie, hvor de Tork og Hest har mødtes med undertitlerne: ”Den Store Blyant,” ”På nye Eventyr”, ”Den Porcelæne Danserinde”, ”Den Onde Troldmand”, ”Den Kinesiske Prinsesse” og ”Cirkusprinsessen.” Pia Halse har illustreret alle otte.
Her i sidste (og ja, det bliver jo den sidste) fortælling om Tork og Hest samles der op på første side med en række: ”Du husker sikkert, at …:” Her får man baggrunden for en del af det, der nu skal ske.
”Som du sikkert allerede har hørt, så høstede Tork og Hest stor ære af deres deltagelse i den landsomfattende turné med cirkus”. Og så begynder fortællingen om dengang, da Tork og Hest måtte tage til den kongelige ballet for at redde en forestilling. Med vanlig Louis Jensensk fortællehumør lyder det: ”Tork rejste sig, tog brevet, holdt det sigende op og sagde: Vi må hjælpe. Der er stor rådvildhed (herligt ord) i København, og vi har (han nikkede over mod Hest) en af verdens bedste dansere her på kontoret. Vi tager afsted, nu, øjeblikkeligt.”
Gennem hele den lange fabulerende fortælling om Tork og Hest og harerne og balletten og øvetiden og premieren fortælles der til en tilhører, der igen og igen får en plads i historien: ”Men går alt som det skal? Jeg håber det, men jeg ved også, at det ikke altid er så let, som det måske ser ud til.” Sådan stilles der retoriske spørgsmål, men vil man følge Hest og Tork i detaljerne, så hjælper Pia Halses illustrationer læseren godt på vej. Pia Halse tegner med en følsom streg og fabulerer og giver en poetisk fortolkning, når hun lader Hest springe højt op over scenen med et lykkeligt prins&prinsessepar på ryggen. Hest er helt som Pippis ”Lillegubban”, den er hvid med sorte pletter, og den er lige så egenrådig og energisk, når den med smil om mulen hænger i luften med de lykkelige balletdansere på en gul baggrund, der er lige nøjagtig så gul som en Pippibilledbog.
De retoriske spørgsmål findes gennem hele bogen, og til slut lyder det: ”En anden ting undrer du dig sikkert også over. Hvorfor skulle det sammenklappelige træ være talende, når det nu aldrig sagde noget?
Det er der en forklaring på, og den kommer i den næste bog om Tork og Hest. Ganske besynderligt.”
Desværre fik forfatteren Louis Jensen ikke mulighed for at indfri sit løfte herom. En smuk forårsdag i marts 2021 døde han uventet og uden forvarsel, da han cyklede foråret i møde i den smukke Marselisborg Skov. Inden da var det, der nu blev den ottende og sidste bog om Tork og Hest sendt i trykken. Her er den. Louis Jensen er her ikke mere, men hans mange bøger og hans tusinde små historier er her. Det er også en hel del at sige tak for.
Der har været mange illustratorer, der har fulgt Louis Jensens sære, snørklede og skæve stemme. Lillian Brøgger har været med på tusinde firkantede historier, men Pia Halse og Louis Jensen har også været et godt makkerpar.
Louis Jensen blev født i 1943 ved Nibe, han boede senere i Århus, først som arkitekt og byplanlægger, men tidligt valgte han at blive fuldtidsforfatter. Tak for det.
På et tidspunkt spørger fortælleren i ”Tork og Hest”: ”Er der mere at fortælle?”.
Svaret lyder: ”Der er altid mere.”
Nu fortæller Louis Jensen ikke selv mere, men hans tusinde–og–én små firkantede fortællinger giver masser af inspiration til at læseren selv fortæller videre.
