Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Jeg savner også at synge i min bil på vej til studiet…
Lærerstuderende er ganske pragmatiske, overbærende og positive, men på et tidspunkt skal der fyldes på ”plus-kontoen” hos alle. Det sker jo ofte gennem de sociale netværk, de hyggelige møder, de sjove bemærkninger. For mange studerende (og lad mig for egen regning tilføje undervisere) er der simpelthen for få plus’er i et studieliv, der foregår online og digitalt. Meget lykkes, - og tak for det. Her er en status fra et hold studerende på 2. årgang, hvor uge 5 i online-studiet nu er krydset af. Samme status ville mange nok kunne genkende.
Jeg savner også at synge i min bil på vej til studiet…
Lærerstuderende er ganske pragmatiske, overbærende og positive, men på et tidspunkt skal der fyldes på ”plus-kontoen” hos alle. Det sker jo ofte gennem de sociale netværk, de hyggelige møder, de sjove bemærkninger. For mange studerende (og lad mig for egen regning tilføje undervisere) er der simpelthen for få plus’er i et studieliv, der foregår online og digitalt. Meget lykkes, - og tak for det. Her er en status fra et hold studerende på 2. årgang, hvor uge 5 i online-studiet nu er krydset af. Samme status ville mange nok kunne genkende. Det er værd at bemærke at:
Selvdisciplinen er udfordret. Det bliver bedre hos nogen, andre får ikke helt greb om det. Nogle har det som Randi her, der skriver: ”Jeg ville pt ønske at vi enten havde helt normal undervisning, eller at vi slet ingen havde, men derimod måtte have en form for selvdisciplin og selv disponere vores tid over studie, eksamen mm. og ikke havde deadlines for de små mindre vigtige opgaver. Måske jeg bare er ude i tågerne, hvem ved. Mit hoved er i hvert fald på dybt vand, og jeg har da for alvor lært mig selv at kende i disse uger.” En anden erfaring er Martin: ”Jeg er i løbet af en måned blevet bedre til at skemalægge min dag, så jeg får rørt mig (løbetur), udtræk og styrketræning. Derudover forsøger jeg at holde ti minutters pause for hver time, jeg arbejder. Det er svært at vænne sig til, men jeg er glad for, at jeg har valgt at gøre det sådan. Det hjælper – det gør det helt bestemt.” Og Mette skriver: ”Gennem denne tid har jeg lært, at jeg ikke har lige så meget selvdisciplin, som jeg altid havde forstillet mig, at jeg var i besiddelse af. Jeg har dog også lært, at selvdisciplin er en færdighed, som man kan øve sig på, og derfor er det også en færdighed, som man kan forbedre sig i. Dette betyder, at jeg løbende er blevet bedre til at holde mig selv til ilden og overholde de planer og rammer, som jeg sætter for mig selv.” Og Sara skriver: ”Jeg har en fast døgnrytme, hvor jeg står op klokken 7.30 hver morgen, og jeg sørger for at holde weekenderne fri så vidt muligt. Jeg skemaplanlægger min uge og de enkelte dage på bedst mulig måde, men idet jeg ikke står til ansvar over for andre end mig selv, kan det indimellem være svært at overholde.”
Gruppearbejde er motiverende, også når det sker i et digitalt møde. Sådan skriver Sofie: ”Hvor meget gruppe arbejde egentlig betyder for ens motivation og arbejdsmoral, men også på den sociale front. For mig har det hjulpet meget med selvdisciplinen at have en studekammerat at mødes online med. Det hjælper på motivationen, at man har en anden studerende eller gruppe at tale og vende det faglige med. Jeg sætter mere pris på gruppearbejde i disse tider, fordi det kan være meget ensomt at være studerende både fagligt og socialt. Gruppearbejdet holder én til ilden, fordi ens gruppemedlemmer eller studiekammerat har en forventning om, at alle biddrager og deltager så meget som muligt.”
Alle savner ”fagligheden”, der ligger i de fysiske bygninger: ”Jeg savner dog meget stillerummet biblioteket på UCN utroligt meget. Og jeg glæder mig til at vende tilbage, fordi det er ét af det steder, hvor jeg kan fordybe mig bedst. For mig har det aldrig rigtig fungeret at studere derhjemme, fordi at der er for mange distraktioner. Men i disse hjemmeundervisningstider, så omstiller man sig og prøver at få det bedste ud af det.”
Studerende har forskelligt pres, alt efter om de har børnene hjemme – eller ikke. Her følger der også bekymringer med, således som Carina skriver. ”Her på dag nr. XX under Covid-19 pandemien, er jeg nået dertil, at barnet i dag er sendt i skole. Dog med lettere bekymring over den nye hverdag, han nu møder, der bestemt ikke er som den plejer. Nu med to meter til hinanden i lokalerne, grupper med 3-4 i hver, hvor hans største bekymring er: ”Hvad nu, hvis jeg kommer i gruppe med nogen, der ikke kan spille fodbold? ….. hvis altså man overhovedet må spille fodbold”.” Og Marie skriver: ”Hverdag med praktiske gøremål (vasketøj, madlavning, m.m.) og hjemmeundervisning med børn, gør strukturen på mit studie en smule meter besværligt. Jeg får langt fra lavet det jeg gerne ville på mit studie og har været nødt til ofte at trykke lidt på “pyt-knappen” og sige, at jeg når det jeg når. Jeg er dog en meget pligtopfyldende person, så jeg når det meste, uanset hvor træt og uoplagt jeg måtte være.
Det trækker ud. Det kræver mere af studerende, det kræver mere af underviserne at få fyldt honningdepoterne, som Peter Plys ville have sagt.
Godt, at det ikke er fremtidens læreruddannelse, der ser sådan ud.
Der er ikke megen hjælp til de studerende, der går i gråt: ”Jeg kan ikke længere finde hoved eller hale i noget, mit fokus er væk og min motivation er helt i bund. Jeg forsøger at skabe mig et godt overblik, men føler samtidig at jeg drukner i små opgaver, som til sidst hober sig op i kæmpe bunker, og på den måde bliver til store frustrationer, som totalt ødelægger mit fokus på alt det vigtige – eksamen.”
Vi prøver at give struktur, vi prøver at gøre undervisningen og opgaverne overskuelige, men feedback på online bliver alt, alt for ofte usagt.
Nok sparer man tid på transporten, men som Mathilde skriver: Jeg savner at synge i min bil på vej til Læreruddannelsen. Jeg savner at blive overrasket og udfordret af andres tanker. Jeg savner det faglige niveau, der kommer med at deltage i klasseundervisning.
På egne vegne
BodilChristensen, Læreruddannelsen Aalborg
