Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Dårlig ledelse…. skulle man sige pissedårlig ledelse?
Folkeskolelærere er alle ledere. Ledere af klasser, elever, forældregrupper, fagteams og de er i høj grad ledere i deres eget arbejdsliv. Og så er der skoleledere, der er forvaltningen og politikerne og skolebestyrelsen. Der er ledere overalt i skoleverdenen. Derfor er der god grund til at interessere sig for, hvordan man bliver en god leder. Det er der mange konsulenter og forskere, der har skrevet om. Tak for det. Det ser blot ikke ud til at have nyttet så meget. Der er fortsat (når man lytter til medarbejdere og kolleger i alle fag på alle niveauer) ufattelig mange dårlige ledere.
Dårlig ledelse…. Nogen vil sige pissedårlig ledelse
Hans Reitzels Forlag
Folkeskolelærere er alle ledere. Ledere af klasser, elever, forældregrupper, fagteams og de er i høj grad ledere i deres eget arbejdsliv. Og så er der skoleledere, der er forvaltningen og politikerne og skolebestyrelsen. Der er ledere overalt i skoleverdenen. Derfor er der god grund til at interessere sig for, hvordan man bliver en god leder. Det er der mange konsulenter og forskere, der har skrevet om. Tak for det. Det ser blot ikke ud til at have nyttet så meget. Der er fortsat (når man lytter til medarbejdere og kolleger i alle fag på alle niveauer) ufattelig mange dårlige ledere.
Derfor er det lidt arrogant og en hel del koketteri, når Alexander von Oettingen har sat sig selv i scene som ”fortaler” (og det er mere som debatskaber) for ”pissedårlig undervisning, pædagogik og ledelse”. Han har valgt et ord, jeg næsten, næsten ikke kan skrive. Det er så grimt, det er dårlig stil, det er uskønt på alle måder at bedrive noget, der er ”pissedårligt”. Men nu skrev jeg det. Alexander von Oettingen skriver det mange gange. Indholdet er måske tyndt og ”folkeligt i formidlingen”, men der er fine og klare pointer.
Det er gennem kampen og konflikten, man vokser og finder sig selv – og de andre, - sådan siger Axel Honneth, der citeres af Alexander von Oettingen i bogen.
Det er en tynd, tynd bog. 69 sider, og når man fraregner kolofon og litteraturliste, så er der 57 smalle sider. Her er der plads til fem bidragydere, og Karsten Mellon er først, og det er godt. Han har ni gode råd til ledere. Som leder må man huske:
Ledere skal ikke forfølge populære ledelsestrends. ”Men der findes desværre et væld af illusioner og tricks, som forfører ledere til at forfølge ”ledelsesmoden”, fordi arbejdet med at tænke selv ofte er n krævende opgave. ” (Alvessson, 2014)
Hold afstand til ”ledelsesjuntaer”, der sætter ledergruppens dagsorden som en spændetrøje.
Puer aeternus, ”den evige dreng” er et håbløst tilfælde i Trumpske dimensioner. Mobber, fornærmer, lyver og optræder hypermaskulint.
Manglende selvindsigt kan give ledere, der er urealistiske og har en opblæst opfattelse af sig selv og den indflydelse, de har.
Ledelsesmagt korrumperer. Det kræver ikke mange ord.
Det er ikke nok at lytte empatisk til ledelsesevalueringer. Det er ikke nok at være sjov. ”Husk på, at selv de ledere, der fremstår som venlige, kan være manipulerende. Den falske godhed kan være så forførende, at vi ikke engang stiller spørgsmål til lederens adfærd.”
Ledere skal altid handle moralsk og etisk korrekt. Man skal ikke være ”sjov” på de forkerte og akavede tidspunkter. Ledere skal ikke være morsomme i svære situationer.
Ledere skal ikke sige ét og gøre andet.
Det er ikke lederen selv, der kan vurdere, om han eller hun gør det godt. Det er medarbejdernes oplevelse af lederen, der skal tages alvorligt.
Det er godt at vide. Og så er der fine teoretiske perspektiver i de øvrige bidrag. Det bliver dog så kort, at man må læse mere ledelsesteori, hvis man vil fordybe sig i sagen. Men… og det er vel bogens sigte: Man kan diskutere lederrollen, man kan diskutere sin egen dårlige ledelsesstil, sine kollegers dårlige stil – og man kan herigennem se på sig selv og måske gøre det bedre. Det er ikke altid ledernes skyld, at alt går galt. Til tider er det også medarbejdernes skyld, men man skal altid overveje, om man som leder har valgt en forkert løsning, forkert strategi eller en forkert handling. Så kan man gøre det bedre. Det er det, bogen vil sætte fokus på.
P.S Jeg håber, at der snart kommer en inspirerende bog om ”god pædagogik, god ledelse eller god undervisning” fra Alexander von Oettingen, der (og tak for det) har mere fokus på dannelse i læreruddannelsen, end mange andre ledere har kunnet mønstre. Det behøver ikke være ”Fremragende, excellent, strålende” undervisning, der skal skrives om. Jeg er helt tilfreds med ”god” undervisning.
P.S: Jeg vender bogen på hovedet, når den ligger her på skrivebordet. Så ser man ikke, hvor grim titlen er.
Dårlig ledelse…. Nogen vil sige pissedårlig ledelse
Hans Reitzels Forlag
Alexander von Oettingen, Karsten Mellon, - med bidrag af Katrin Hjort, Klaus Højgaard, Søren Voxted, Karsten Mellon og Alexander von Oettingen
