Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Pixie lever stadig. Emma lever også
Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge. Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det.
Pixie lever stadig. Det gør Emma også
Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge.
”Først var jeg bare Emma.
Emma, der var et hoved højere end de andre piger.
Emma, der læste Harry Potter i sin yndlingsvindueskarm i klasselokalet og skævede til pigerne, der dansede Just Dance imellem skolebordene.
Indtil Kalinda fandt Emma i vindueskarmen i hjørnet, og så var det deres hjørne, som de kun krøb ud af, når de lod de andre piger kopiere deres matematikafleveringer i håb om at blive inviteret til sodavandsfest. Men selv til festerne fandt de et hjørne.”
Når Sofie Riis Endahl skriver om tiden efter gymnasiets fest, farver og faglighed, så sker det med Emma/ Pixie som hovedperson, men Pixie/ Emma har mange omkring sig. Hendes (eller rettere: Dronnningens) vennecrew benævnes ”disciplene”, og de har alle navne, der giver dem en anden identitet end netop fødenavnet. Dronningen, Sokrates, Jesus, Dionysos, Cosette … de er et festslæng, der lytter til musik, fester og danser og lever livet. Det er her i gymnasiets sidste år at Pixie/ Emma er gået væk fra hjørnet og vindueskarmen, hun er blevet en del af en gruppe:
”Det var dronningen, der fandt Pixie.
Pixie elskede at forsvinde i sin lyserøde pels,
At farve tit hår i regnbuens farver
At købe hårbøjler i genbrugen og klistre dem til med diamanter fra Panduro Hobby
Eller hækle blomster og bier på jeans fra Røde Kors-genbrugen.
Pixie var skør,
Pixie var på,
Pixie var for meget,
Men i det mindste var hun nok.”
Sofie Riis Endahl rammer så fint den stemning af ”alt er forbi, hvad gør jeg nu”, der kan ramme, når et uddannelsesforløb er slut. Om det er efterskoleopholdet, folkeskolens afgangsklasse eller gymnasiets sidste år, så er skiftet fra den faste hverdag skræmmende for nogle unge. Ja, for de fleste unge.
Når gymnasiet slutter, så er alt ikke længere på skinner, så skal der tages valg, der skal tages individuelle valg, og man skal finde sig selv og sine venner et nyt sted.
Det handler ”PIxie lever stadig” om, og Pixie/Emmas fortælling følges på vej af en playliste på Spotify, hvor man kan lytte til ”Ridder Lykke”, ”Sig, du kan li’ mig”, ”Wonderwall”, ”Hey Jude”, ”De første kærester på månen” og mange andre sange.
Pixie /Emma har svært ved at slippe sin velkendte hverdag, men det må jo ske.
Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det.
Og uden at spoile handlingen, så kan slutreplikken gives her:
”For måske er det netop det, Pixie skal.
Ud i verden.
Alene”.
