Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Inde i hovedet er jeg sjov
Liv skal gå i det lokale gymnasium, og det kan være fint nok, men hun er så genert. Ikke bare ”lidt genert”, hun har en angstneurose, der påvirker hendes hverdag i særdeles høj grad. Hun kan simpelthen ikke tale med ukendte. Og hun kender jo ikke nogen på gymnasiet i Ingelstad. Det er en bog, der absolut også kan bruges i undervisningen i dansk til fælles læsning. Når det foregår i udkanten af Sverige i Emil-fra-Lønneberg-Småland, så vil man kunne genkalde sig gymnasiemiljøet med buskørsel og skriftlige opgaver, samtidig med at litteratursamtalen har Liv, Gunnar, Livs far og Alia i fokus i stedet for de stille og generte piger (og drenge), der altid sidder klassen. Her er der en stemme til de tavse, - og det er en munter stemme.
Inde i hovedet er jeg sjov
”Mandag den 26. februar kl. 07.22
Sådan her ville det have set ud i en tv-serie. Februar, tidligt som bare fanden, mørkt. En lastbil drøner forbi på den smalle landevej og buldrer ud af billedet. Da den er væk, bemærker man de utydelige trætoppe bag markerne, der er så diffuse, at man knap nok kan skelne dem mod himlen. Det er først, da jeg rører lidt på mig, at man får øje på mig i forgrunden. (…) Skuldrene er trukket op, halstørklædet viklet tusind gange rundt om halsen, og hvem jeg så end er, er det helt tydeligt: jeg føler mig 100% ubehagelig til mode i denne scene.” Det er Lisa Bjärbo, der har skrevet en Young Adult-bog med titeen: ”Inde i hovedet er jeg sjov”, hvor Liv er hovedpersonen. Den er fremragende.
Liv er flyttet til en udkant i nærheden af Ingelstad, der ligger i nærheden af Växjö, der ligger i Småland, Sverige. Det er langt ude på landet. Hun bor med sin far, der er konsulent i et eller andet, og de har ingen bil, de cykler.
Liv skal gå i det lokale gymnasium, og det kan være fint nok, men hun er så genert. Ikke bare ”lidt genert”, hun har en angstneurose, der påvirker hendes hverdag i særdeles høj grad.
Hun kan simpelthen ikke tale med ukendte. Og hun kender jo ikke nogen på gymnasiet i Ingelstad.
”Det er ikke fordi jeg ikke ved, hvordan en dialog fungerer, jeg er ikke dum. Jeg kan godt høre, når der opstår pinlige pauser, og jeg er helt med på, at det er meningen, at jeg skal udfylde dem. Jeg ved, at jeg kunne løse det hele ved at tage mig sammen og stille et nyt spørgsmål, smile på de rigtige steder, måske endda smide en latter ind hist og her.”…. Men Liv får ikke udfyldt de pinlige pauser, hun smider ingen latter nogen steder, hun gemmer sig på toilettet, bag en bog eller derhjemme, så hun ikke konfronteres med sin angst.
Heldigvis kører hun i bus med Alia, der spiller CandyCrush og Gunnar, der læser ”Krig og fred”. Gennem et langt og stærkt forløb får de Liv med ind i verden igen. Det er ikke nemt, det løses ikke blot ved muntert kammeratskab, men det hjælper med venner.
Angst og traumer forsvinder ikke bare, det er store og alvorlige problemer, der kan afhjælpes til en vis grad. Liv har en god far, og nu får hun også venner – helt ude på landet.
Gennem litteraturen kan man se verden med den andens øjne. ”Inde i hovedet er jeg sjov” kan give læseren et billede af, hvordan nogle generte (og angste) mennesker har det. I et essay om Jakob Knudsens opdragelsestanker, skriver Løgstrup: Saadan taler vi jo ogsaa om at forsøge paa at sætte os i den Andens Sted, se Tingene med hans eller hendes Øjne, ud fra deres Situation – men det kan jo ikke ske uden ved Fantasiens Hjælp; den skal til for at forstaa det andet Menneske.” Når Løgstrup taler om ’fantasien”, så tænker han på skønlitteraturens mulighed for, at man kan læse med fordobling.
Her ser man verden med Livs øjne. Og hun er sjov. Inde i sit eget hoved er hun sjov, og man er som læser særdeles godt underholdt samtidig med at man håber og håber, at Alia og Gunnar holder fast i venskabet med Liv.
Lisa Bjärbo (født i 1980 i Ingelstad) er svensk forfatter og journalist. Hun har skrevet en række børne – og ungdomsbøger, denne udkom på svensk i 2018, nu er den heldigvis godt oversat af ene Ewald Hesel.
Det er en bog, der absolut også kan bruges i undervisningen i dansk til fælles læsning. Når det foregår i udkanten af Sverige i Emil-fra-Lønneberg-Småland, så vil man kunne genkalde sig gymnasiemiljøet med buskørsel og skriftlige opgaver, samtidig med at litteratursamtalen har Liv, Gunnar, Livs far og Alia i fokus i stedet for de stille og generte piger (og drenge), der altid sidder klassen. Her er der en stemme til de tavse, - og det er en munter stemme.
