Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
25 kvinder der formede fortiden
Det er en bog til børn, men den kan læses af alle. Alle kvinderne i bogen har haft interessante liv, og de kan alle være forbilleder for piger og kvinder (og mænd og drenge) i dag. De affandt sig ikke med de forhold, de blev mødt med. For alle kvinderne her i bogen gælder det, at de satte spørgsmålstegn ved den vedtagne praksis.
Publiceret
Senest opdateret
Natasja Saad, Hanne Bech-Hansen, Tine Bryld, Marianne Kamp, fodboldspiller fra VM i Mexico, Margit Brandt, Suzanne Giese, Etta Cameron, Bodil Begtrup, Else Marie Pade, Ragnhild Hveger, Ruth Vermehren, Inge Lehmann, Lili Elbe, Ellen Hørup, Nina Bang, Emilie Sannon, Anne Marie Carl Nielsen, Karin Michaelis, Karen Volf (ja, hende med småkagerne), Sophy A. Christensen, Olivia Nielsen, Anna Ancher, Nielsine Nielsen, Natalie Zahle og Grevinde Danner. Det er navnene.
De er femogtyve kvinder her på listen, alle kvinder der gennem de seneste par hundrede år har markeret sig som mønsterbrydere i forhold til, hvad kvinder forventedes at bruge tid og liv på. Det er femogtyve kvinder, der har markeret sig inden for mange områder.
Her er den første kvindelige minister, her er stuntkvinden Emilie
Sannon, her er modeskaberen, musikeren, politidirektøren, lægen,
billedhuggeren, maleren, forfatteren og forskeren. Der er markante kvinder
inden for næsten alle områder af kunst, kultur, arbejde og forskning.
Kvinderne er portrætteret i en bog til børn (og unge). Det er Gry Jexen, der sammen med illustratoren Sofie Kampmark står bag bogen. Ambitionen har været at give børn et billede af de kvinder, der aldrig har fået deres rette plads i historiebøgerne. Der er sket meget siden Grundloven blev indført i 1849 (hvor Grevinde Danner havde en vis indflydelse på Kong Frederik den 7). Grundloven gav jo stemmeret og valgret til ”folket”, men ”de syv F’er” fik ikke stemmeret her i 1849. Det drejede sig om ”Fruentimmere, Folkehold (altså tyende og tjenestefolk), Fjolser (mennesker med udviklingshæmninger), Fattige, Fallenter, Forbrydere og Fremmede (vagabonder og udlændinge)”. Kvinder fik først stemmeret i 1915. Det er kun lidt over hundrede år siden.
Alle kvinderne i bogen har haft interessante liv, og de kan alle være forbilleder for piger og kvinder (og mænd og drenge) i dag. De affandt sig ikke med de forhold, de blev mødt med. For alle kvinderne her i bogen gælder det, at de satte spørgsmålstegn ved den vedtagne praksis.
Nielsine Nielsen (1850 - 1916) var den første kvindelige læge. Hun blev færdiguddannet den 23. januar 1885 med ”en smuk karakter”, og i dag er mere end halvdelen af de medicinstuderende kvinder. Karen Volf (1864 – 1946) var en iværksætter, der sammen med sin mand Chresten fik småkageproduktionen sat i system. De fleste af os har glædet os over en Karen Volf-småkage til kaffen, og de bages fortsat på fabrikken på Møn.
Ellen Hørup (1871 – 1953) arbejdede de sidste mange år af sit liv for at forbedre forholdene for børnehjemsbørn i Danmark. Det var der brug for. Mange børnehjemsbørn blev mishandlet, sultet og de fik ikke mange muligheder for at få et godt voksenliv. Her var Ellen Hørup en markant forkæmper.
Inge Lehmann (1888 – 1993) var Danmarks første seismolog. Hun fandt gennem sin forskning ud af, at jorden har en indre kerne. Der er skrevet bøger om Inge Lehmann (seneste Lotte Kaae Andersens: Den inderste kerne), mens Bodil Begtrup (1903 – 1987) ikke er så kendt i offentligheden. Bodil Begtrup blev formand for Danske Kvinders Nationalråd, hun var med til at udforme FNs Menneskerettighedserklæring, og hun blev den første kvindelige ambassadør.
Sophy A Christensen (1867 – 1955) bør også nævnes. Hun blev den første kvindelige snedker, og hun blev senere snedkermester og tog flere kvinder som lærlinge.
To af de nyere kvinder er Marianne Kamp og Natasja Saad. Marianne Kamp (1955 – 2011) spillede på det danske ”damelandshold”, da de i 1971 (foran 112.000 tilskuere) vandt det uofficielle VM for kvindefodbold. Hun blev professionel fodboldspiller i Bologna og blev boende der indtil sin død. Natasja Saad (1974 – 2007) blev ikke blot en jockey, der vandt hesteløb, hun blev også en markant reggaemusiker. Og en markant kvindelig reggaemusiker.
Alle kvinder får fem-seks siders omtale. Alt er fortalt i et sprog, hvor børn kan være med, men der tales ikke ned til læseren. Bogen er inddelt i fem tidsperioder, der hver især indledes med en tidslinje, der kan give et billede af hvordan livet var dengang.
Markante historiske begivenheder (som børn også kan relatere til) bliver nævnt. Når det er perioden fra 1880’erne til 1900, så er der illustrationer med en bil (1885), en håndbold (spillet bliver opfundet i 1897), tyggegummi (det er fra 1900) og en flyvemaskine (fra 1903). Der er også omtale af Andelsbevægelsen, udvandringen til USA, industrialiseringen, fagforeningerne og systemskiftet i 1901. Sådan er der for alle tidsperioder, så man har et billede af hverdagslivet.
Kvinderne havde det ikke let. Livet var ikke en fest, men de har alle gjort en indsats for at skabe et godt liv for sig selv.
Nogle af kvinderne blev tæt på hundrede år (som Inge Lehmann), andre døde unge (som Natasja Saad og Marianne Kamp). De satte alle markante aftryk, og når kvinder i dag fortsat kæmper for ligeløn for lige arbejde, plads i ledelser og bestyrelser og for at få mere lige vilkår i forhold til pensionsvilkår, så er der her gode rollemodeller.
Det er en bog til børn, men den kan læses af alle.
