Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Finske skolebørn får skol-mat
De finske skolebørn scorer altid højt i Pisatest og danske skoleforskere kigger misundeligt mod nordøst for at finde svaret på, hvad man kan gøre bedre i Danmark. Der er mange ligheder mellem finske skoler og danske skoler. Hvor er forskellen så? Hvorfor er finske skolebørn bedre i Pisa-test end danske børn. Måske findes forskellen i de nævnte fem punkter: læringsparate børn, korte skoledage, den analoge skole, lærerprofessionens prestige og endelig skol-maten?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Der
er helt stille. Eleverne i 6. klasse på den finske skole er klar til at lytte for
at høre noget om den danske skoledag. De er helt som danske skolebørn:
Forskellige og nysgerrige og generte, og så er der også nogle, der keder sig
lidt. De er dog alle på plads, når døren åbnes, og de får lov at gå ind. De finske
skolebørn scorer altid højt i Pisatest og danske skoleforskere kigger
misundeligt mod nordøst for at finde svaret på, hvad man kan gøre bedre i
Danmark. Forskerne forsker i feltet, men her er nogle bud (fra et besøg på en
finsk skole) på, hvorfor finske skolebørn scorer højt i Pisa-testene.
1. Det er læreren, der åbner døren til klasserummet. Frikvarteret holdes udenfor i sneen og på legepladsen, men når man skal ind til time, så venter man (helt som i min skoletid i 1960’erne) udenfor klasserummet. Her tager man støvler og overtøj af, man bliver klar til undervisning, og det er lærerens lokale, man lukkes ind i. Måske gør det en forskel.
2. Eleverne møder flere dage klokken 9.00. Nogle dage klokken 8.00, men de har højst 25 timer om ugen i 6. klasse, hvor danske elever ligger omkring 30 timer om ugen.
De finske elevers samlede timetal er ifølge OECD på 6.327 timer, hvilket er noget nær det laveste i Europa. De danske elever ligger i den høje ende med 10.960 timer. Hvor vi herhjemme har 200 skoledage om året har de finske elever kun 180. Med 10.040 skoletimer går danske skoleelever længst tid i skole af alle i OECD-landene.
3. Eleverne har hæfter. De har bøger. De har skrivehæfter og arbejdshæfter. Læreren har en grøn tavle, hvor man kan skrive på. Der er masser af ”håndarbejde” i undervisningen, hvor alle sanser er med. Der er ingen crome-books, der er ingen computere hos eleverne. Og så er der et helt oldschool-agtigt episkop, som kun de, der gik i skole indtil 1990, vil vide hvad er. Et smart instrument, der kan kaste bogsider (og andre tekstsider) af alle slags op på tavlen. Lidt som en overheadprojektor, men meget smartere og meget oldschool.
4. Lærerne er uddannede lærere, der alle har kæmpet sig igennem optagelsesøjet. Kun 15 % af ansøgerne til læreruddannelsen kommer ind. De får rigtignok ikke nogen særlig høj løn, men det er en prestigefyldt uddannelse, der uddanner enten til ”klasselærer” i 0.- 6. klasse eller til ”faglærer” i overbygningen.
5. Der er skol-mat. Denne onsdag var der salat, små kartofler med skræl, tomatsalat, falaffel, fiskeboller, dressing, rugbrød, knækbrød, humus og vand eller mælk. Alle elever stiller op på række, vasker hænder, går mod madvognen, hvor de (helt disciplineret og uden at en voksen står og retter på dem) kan tage den mad, de gerne vil have. Så spiser de. Lærerne spiser også skol-maten. Og så er det tid til at lege ude i sneen.
Det er ikke først og fremmest disciplin og en klar magtfordeling, der præger skolehverdagen. Der er en god tone, der er venlig omtanke fra lærernes side, der er sjov og spas, og der er også koncentration og disciplin. Det hele foregår i et arbejdsmiljø, der er særdeles positivt og inkluderende. Peter Vesterbacka, opfinderen af Angry Birds, har gentagne gange rost det finske skolesystem. Han siger: ”Den finlandske skole giver plads til initiativer og kreativitet. Forskellen mellem finske gymnasieelever og andre er, at i Finland får man lov til at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, hvor der ikke er færdige svar. Vi skal være stolte af det, vi har, - men vi skal aldrig være tilfredse.”
De kompetencer, eleverne skal tilegne sig i den finske skole er (blandt andet):
Man skal lære at tænke selv og at lære selv
Man skal lære nogle kulturelle og kommunikative kompetencer
Man skal tilegne sig hverdagslivskompetencer, herunder også digitale kompetencer
Det minder en hel del om den danske folkeskole. Og selv om den finske skole ser så fredelig og fokuseret ud på klasserumsniveau, så er der også her nogle af de udfordringer, man ser i den danske skole. Flere elever trives ikke, flere lærere finder det for komplekst at blive i faget, der er for stor forskel på drenge og pigers præstationer, der er også faglige forskelle fra skole til skole og også her i Finland kan det være udfordrende at være lærer (og elev) i en lille skole langt ude i UdkantsFinland.
Faktisk er der mange flere ligheder end forskelle mellem den danske og den finske folkeskole. Den finske skoles udfordringer ser vi også i Danmark; selv når det gælder fokuseringen på inddragelse af det omgivende samfund, muligheden for at optimere klasseindretningen med møbler, der er befordrende for mange slags læring og endelig den altid standende udfordring fra den digitale hverdag.
Hvor er forskellen så? Hvorfor er finske skolebørn bedre i Pisa-test end danske børn.
Måske findes forskellen i de nævnte fem punkter: læringsparate børn, korte skoledage, den analoge skole, lærerprofessionens prestige og endelig skol-maten?
P.S: Eller er svaret, at eleverne i Danmark skal spille mere Angry Birds?
