Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Trettende Marts. Det er taaget.

”Jeg kaldte Børnene ind og tog Hundeslæden med ind i Skolestuen . Naa vi begyndte ikke straks med Hundeslæden i Skolestuen. Jeg satte den på Udstillingshylden over den store Tavle. Vi vilde ikke rejse straks, men forberede os i Smug, kikke op paa Hundeslæden.” ”Løgneren” er en bog, der kan læses flere gange. For eksempel kan man læse den i dag. ”Trettende Marts. Taage.”

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Trettende Marts. Det er taaget.

"Trettende Marts. Det er taaget. Natanael, jeg har faaet Lyst til at fortælle dig noget. Lidt løst og fast. Eller jeg har bare Brug for En at tale lidt med. Meget har jeg jo ikke at fortælle.

Det er trettende Marts, Natanael. Og Fredag.   Det er Taage udenfor. Det er tidligt paa Eftermiddagen, men det er saa mørkt, at jeg knap kan se, hvad jeg her sidder og skriver i min Stue. Naa-ja, det betyder jo heller ikke noget.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Trettende Marts. Taage."

Det er selvfølgelig indledningen fra romanen ”Løgneren” af Martin A. Hansen. Eller Jens Alfred Martin Hansen, født i Strøby 1909 og død i juni 1955.  Han gik på Haslev Seminarium, og han var lærer i mange år, før han valgte at blive fuldtidsforfatter.

Det er Martin A. Hansen, der altid havde en tanke på skolen, på opdragelsen, på forpligtetheden overfor børnene, på ansvaret og på det uoverkommelige i at holde skole.

Han skriver sådan: ”Det er under alle omstændigheder svært at være Lærer. Det er fordømt svært, når man indser Gerningens Afmagt. Når man opdager sine korte Arme og sine svage Ord. Undervisningen, vanskelig nok, er dog noget endeligt, den kan fuldbringes, den minder dog om et stykke Haandværk, man kan få færdigt og give fra sig med et roligt og tilfreds Sind. Men Opdragelsens Problem er endeløst, synes ganske uoverkommeligt, des klarere man ser det.” (Her fra ”Det daglige Skolearbejde” i 1946)

Men det er også fra Martin A. Hansens roman ”Løgneren” at man kan hente et eksempel på hvordan undervisning kan være at vise et under: ”Jeg kaldte Børnene ind og tog Hundeslæden med ind i Skolestuen . Naa vi begyndte ikke straks med Hundeslæden i Skolestuen. Jeg satte den på Udstillingshylden over den store Tavle. Vi vilde ikke rejse straks, men forberede os i Smug, kikke op paa Hundeslæden.”

Og så kigger de på hundeslæden, de kigger ud over Sandø, Johannes Vig kigger på Ann Mari, på Rigmor og en lille smule på sig selv.

”Løgneren” er en bog, der kan læses flere gange. For eksempel kan man læse den i dag. ”Trettende Marts. Taage.”

Løgneren, Martin A Hansen, 1950

Powered by Labrador CMS