Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Dragerne flyver – ”Over muren” er en bog om fredsduer og drager

”Over muren” giver et billede af en konflikt, således som den er set fra børnehøjde. Det er her håbet findes, og det er herfra, dragerne sendes ud med fredsduer og et ”Shalom”. ”Litteratur er vigtig, fordi den nægter at give politiske svar, den er en form for opposition til staten.” Sådan lød det fra efter filosoffen Theodor Adorno. Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med den andens øjne. ”Dragerne flyver Mahmoud, dragerne flyver.”

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dragerne flyver – ”Over muren” af Michael Morgurgo

”Venskab kender ingen grænser”, sådan står der som undertitel til denne mur-nedbrydende bog ”Over muren” af Michael Morpurgo og med illustrationer ar Laura Carlin. Originaludgaven er fra 2009, nu er den oversat og udgivet af forlaget Jensen&Dalgaard. Det er en bog, der (desværre) altid vil være aktuel. Det er fortællingen om journalisten Max, der befinder sig på den palæstinensiske vestbred. Max møder her Said, en dreng der flyver med drager. Said er tilsyneladende stum, men Max tilbringer nogle dage sammen med Said, fårene, Saids familie og han får i de dage filmet Said, der altid har en drage i produktion eller i luften over de solfyldte bjerge tæt på muren, der skiller Israels jødiske bosættelser fra palæstinenserne på Vestbredden.

Said taler i tankerne med sin storebror, der er død, dræbt i en konfrontation med israelske tanks og soldater. Han husker, hvad Mahmoud sagde: ”Hver gang jeg flyver med en drage, lillebror, tænker jeg, at det er mig, der er deroppe, og at jeg er langt væk fra alt det hernede, langt væk fra soldaterne og kontrolposterne og tanksene.”

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Bogen giver stemme til journalisten Max, og den giver stemme (eller tanker) til Said, der ikke taler, men som har en familie, der forsøger at skærme ham og hjælpe ham.

Undervejs fortæller Max, hvordan han i 1989 troede, at der var et nyt håb for verden og freden: ”For mig, da jeg var ung, var det at sidde på gulvet med en gruppe collegevenner og i total forundring se, da Berlinmuren blev revet ned for øjnene af os. Det var den dag, folket besluttede, at nu var det nok, og de ville være frie.” Lidt mistrøstig konstaterer han: ”Nu er der bygget en anden mur – det er selvfølgelig ikke nyt med mure. Hadrians mur, Den kinesiske Mur og mange andre. Men denne her er nu, og ligesom med Berlinmuren truer de følelser, den frembringer, igen med at indhylle verden i en global konflikt.”

Derfor vil Max filme fredens mulighed. Den ser han, da dragebyggeren og drageflyveren Said dag efter dag sender en drage ind over muren til de israelske børn, der leger på den anden side. På hver drage står der ”Shalom”, fred. Særligt søger hans øjne en pige med blåt tørklæde. En pige, der sidder i kørestol. Måske var det hende, der blev såret i det sammenstød, hvor Saids bror Mahmoud mistede livet. En dag, da vinden er rigtig god, netop den dag Max skal forlade Saids familie, da ser han miraklet. Hen over bosættelsen, på den anden side af muren, er der hundrede af drager i luften. De er spraglede, hvirvler som sommerfugle, de danser og alle børn i bosættelsen er med til at flyve med drager.

Børnene i Saids landsby kommer frem og ud, de ser nogle af de løsslupne drager falde ned på deres side, og på alle drager står der ”Shalom” og på den anden side ser man en fredsdue. Børnene på begge sider klapper og hujer, bjergene giver genlyd, og det er en genlyd af latteren på begge sider af muren.

Said lægger nakken tilbage og råber mod himlen: ”Hey, Mahmoud! Mahmoud! Kan du høre mig? Kan du set det her? Dragerne flyver, Mahmoud! Dragerne flyver.”

Sådan slutter bogen. Den har ikke hævn som tema, det er børnene på begge sider af muren, der lader dragerne krydse adskillelsen. De bruger himmelrummet til at sende fredshilsner. Det er her, håbet er.

Litteraturprofessoren Rita Felski siger: ”Jeg tror på, at litteratur er en rigtig form for 'virtual reality', som giver os mulighed for at udvide vores horisont og giver os en bedre forståelse af andres liv. Og denne udvidelse af vores horisont er ekstremt vigtig for samfundets velfærd som helhed.”

Litteratur betyder noget. Ifølge Rita Felski læser vi bøger for at genkende os selv, for nydelsens skyld, for at blive rystet og overrasket, og så læser vi bøger for at lære noget om verden. ”Over muren” lærer læseren noget om en verden, der også er virkelighed for mange børn.

Filosoffen Martha Nussbaums gør opmærksom på litteraturens mulighed for at give læseren et blik fra en anden side end læserens egen. Hun siger i et interview i Politiken: ”Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle.”

”Over muren” giver et billede af en konflikt, således som den er set fra børnehøjde. Det er her håbet findes, og det er herfra, dragerne sendes ud med fredsduer og et ”Shalom”. ”Litteratur er vigtig, fordi den nægter at give politiske svar, den er en form for opposition til staten.” Sådan lød det fra efter filosoffen Theodor Adorno. Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med den andens øjne.

”Dragerne flyver Mahmoud, dragerne flyver.”

Over muren

Michael Morpurgo

Illustreret af Laura Carlin

Oversat af Louise Hvilshøj Andersen Trangkjær

Udkommer 12. november 2020

Jensen&Dalgaaard

Powered by Labrador CMS