Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Pirls-kommentar: Læs bøger, hvor svært kan det være?
PIRLS....? Undervisningsministeren, forskere og fagfolk har kommenteret undersøgelsen. Ingen har spurgt mig, men jeg giver hellere end gerne mine bud på, hvordan man styrker læselyst, læseglæde og læsekompetence. Det er simple råd, men det kræver en vis ”protetantisk pligtetik” at følge disse råd. Min baggrund er mange år som efterskolelærer, som underviser på læreruddannelsen – og som læser.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Agathe,
15 år siger: ”Jeg har aldrig læst meget ud over skolen, men hvis jeg giver mig
ro og tid til at læse, synes jeg, det er dejligt. Det er især i ferier, at jeg
læser. Det var min mor, der anbefalede, at jeg skulle begynde at læse allerede
i de små klasser, men det var, fordi jeg altid har læst langsomt. Så jeg
tror, min læselyst kom, fordi jeg gerne ville styrke min læsehastighed.”
Læselysten og læsekompetencen hos børn i 4. klasse lever ikke op til ambitionerne hos hverken politikere, forældre, lærere – og formentlig ville alle børn også gerne være blandt de dygtige læsere. Børn vil jo gerne klare sig godt. Børne vil gerne mestre verden, og for at mestre verden er det en stor fordel og styrke, om man kan læse alle mulige slags tekster – og forstå indholdet.
PIRLS-undersøgelsen viser, at for mange børn læser så dårligt, at de ikke forstår indholdet af det afkodede, og så har de (naturligvis, vil man tænke) heller ikke lyst til at læse.
Undervisningsministeren, forskere og fagfolk har kommenteret undersøgelsen. Ingen har spurgt mig, men jeg giver hellere end gerne mine bud på, hvordan man styrker læselyst, læseglæde og læsekompetence. Det er simple råd, men det kræver en vis ”protetantisk pligtetik” at følge disse råd. Min baggrund er mange år som efterskolelærer, som underviser på læreruddannelsen – og som læser.
Fem gode råd til fremme af læselyst, læseglæde og læsekompetence:
1. Det giver glæde, når man beskæftiger sig med noget, man mestrer. Man lærer ikke at læse ved at kigge på en bogryg. Bogen skal åbnes, læses – og læsehastighed og læsetræning er helt simple færdigheder, som man får gennem læsning af mange bøger. Læse mindst en halv time hver dag. Hver dag. Og læs i en bog, en sammenhængende tekst.
2. Bøger skal være en del af hjemmet og af skolen. Rigtige bøger, der står med bogrygge, tynde og tykke side om side. Kommer man fra et hjem med bøger, så ved man, at de findes og at de kan læses. Biblioteksbøger er mindst lige så gode som bøger, man har købt og betalt. Bibliotekerne har gratis bøger til udlån. Brug det.
3. Bibliotekerne skal være på skolen med en bibliotekar (og ikke en ”læringsplatformsformidler”). Skolerne skal have et bibliotek, hvor et menneske bekymrer sig om den enkeltes interesse for sport, musik , computerspil, fantasy, gru og rædsel eller humor, og om herefter kan finde den rigtige bog til den enkelte læser.
4. Dansklæreren skal selv læse bøger og tale med eleverne om glæden ved at læse bøger. Dansklæreren skal vælge nye bøger (ja, ja, til tider også klassikere), men vælg bøger, der er skrevet i elevens levetid. Og dansklæreren skal bruge tid på at læse nye børnebøger, så undervisningen i dansk kan tage afsæt i noget, der er relevant og vedkommende og til tider livsoplysende for eleverne.
5. Forældrene skal selv læse bøger i lighed med de 30 minutter, som eleverne skal læse hver dag. Læs den samme bog som barnet, læs sammen med børnene, eller man kan læse egne bøger. Man må vise, at det er en vigtig aktivitet på niveau med at orientere sig i nyhederne, spille fodbold og lave mad.
Jamen, så simpelt er det. Og ja, det kræver jo en vis forberedelsestid til lærerne, det kræver en økonomisk indsat for fysiske bøger, der skal resurser til bibliotekerne og der skal være en høj grad af selvdisciplin hos forældrene, der skal sætte grænser for børns (og deres egen) skærmtid.
Man skal øve sig i 10.000 timer for at blive god til noget, siger professor Lene Tanggaard. Det tager nok også 10.000 timers læsning at blive en god læser. Det er bare at gå i gang. Time for time.
Og husk så, at når man læser bøger, så får man (siger den gamle forsker Louise Rosenblatt) meget forærende. Rosenblatt påpeger, at læsningen giver mulighed for at gennemleve nogle konflikter, som man så senere i livet i de aktuelle tilfælde bliver bedre til at tackle, og at læsning giver mulighed for
at få personlige erfaringer og indblik i andres erfaringer, at få indblik i, hvorledes man kan leve sit liv, at få overblik og objektivitet til ens egne personlige problemer, og endelig er her en mulighed for at sublimere negative og destruktive kræfter.
I litteraturen flyttes fokus fra de personlige problemer til mere almene/tekstnære problemer. Det kan lette det enorme personlige tryk, der møder mange børn og unge i dag.
Agathe, der blev citeret i indledningen, vågnede ikke op en morgen med læselyst og læseglæde i bagagen. Hun har øvet sig. Og hun gjorde en indsat for at ville blive en bedre læser.
Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lystlæsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres. Det at læse bøger er: ”At komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv,” som Astrid Lindgren sagde. Her kan tilføjes: Og når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde.
Bonusinfo: Det viser PIRLS- rapporten om danske børns læseevner:
- Danske 4. klasseselever scorer i gennemsnit 539 point i PIRLS 2021. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.
- Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.
- Faldet i den danske læsescore hænger primært sammen med, at der er kommet flere svage læsere.
- Næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.
- Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende, og deres læsekompetence i informerende tekster er faldet signifikant siden 2016. Dette gælder til gengæld ikke for læsning af de skønlitterære tekster.
- I Danmark læser piger i gennemsnit stadig bedre end drenge. Forskellen mellem pigers og drenges læsning i Danmark har været stabil i alle PIRLS-runder siden 2006.
- Danske 4.-klasseelever læser i 2021 mindre hyppigt i fritiden end i seneste undersøgelse 2016.
- Danske elevers læseglæde er faldet siden 2016, og det gælder især pigerne. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.
- PIRLS 2021 den nyeste undersøgelse. Coronapandemienog digitalisering betød, at offentliggørelsen blev udskudt og forsinket.
Kilde: Danske elevers læsekompetence i 4. klasse - Resultater af PIRLS-undersøgelsen 2021, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
