Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
MurmellemRum – en rejse i MellemRum, Rundetårn og Ole Rømers tid
Der er mange naturvidenskabelige oplysninger og megen viden om naturvidenskaben på Ole Rømers tid i bogen ”MurmellemruM”. Titlen er i sig selv et palindrom, altså et ord, der kan læses forlæns og baglæns, det referer også til tiden, der altid går forlæns, men ofte opleves det skete i en baglæns forståelse. ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”. Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde.
MurmellemRum – en rejse i Rum, Rundetårn og Ole Rømers tid
Katinkas klasse er på skoleudflugt til Hven:
”Klassen skulle se alt, hvad der havde at gøre med Tycho Brahe. Uranienborg og Stjerneborg, kirken, museet og planetstien.
Trine Marie fortalte og fortalte og fortalte mens de traskede rundt.”
Det lyder velkendt, når Inge Duelund Nielsen skriver om Katinka og Ole Rømer og kalenderskiftet år 1700 i bogen ”MurmellemRum”. Det er en spændende fortælling til mellemtrinselever, og det er en bog, man bliver klog af at læse. Man bliver klogere på naturvidenskabens forgangne forskere, men man bliver også udfordret i forståelsen af tid.
Ole Rømer arbejdede i observatoriet på toppen af Rundetårn. Han levede fa 1644 til 1710, og det var i den periode, nemlig i 1700, at Danmark skiftede fra den juilanske kalender til den gregorianske, så vi fik den samme tidsregning som landene omkring os. Skiftet betød, at man gik direkte fra 18. februar til 1. marts. Ole Rømer studerede stjerner og astronomi fra Rundetårn. Tårnet blev bygget i 1642, mens Trinitatis Kirke, som det er bygget sammen med, først var færdig i 1656.
Der er mange naturvidenskabelige oplysninger og megen viden om naturvidenskaben på Ole Rømers tid i bogen ”MurmellemruM”. Titlen er i sig selv et palindrom, altså et ord, der kan læses forlæns og baglæns, det referer også til tiden, der altid går forlæns, men ofte opleves det skete i en baglæns forståelse.
Her i ”MurmellemruM” er det to venner, Tyge og Katinka, der forsøger at sætte tiden i stå, så de kan nå at redde Tyges lillebror Jakob, der venter på en hjertedonor, så han kan blive rask. I deres kamp mod tiden leder de efter en tidslomme, hvor tiden står stille. En tidslomme, hvor Jakob kan være indtil der findes en donor. Jagten på tidslommer fører dem først til Hven, hvor Tycho Brahe havde sit Uranienborg, de kommer også til Botanisk Have i København, men meget af handlingen foregår i Rundetårn. De har fundet en bog, som Ole Rømers assistent Johanne Mathiesen skrev, da hun var sekretær for Ole Rømer.
Inge Duelund Nielsen har samarbejdet med astrofysikeren Anja C. Andersen. Hun har været fast sparringspartner, mens bogen blev skrevet.
Det er en spændende bog. Dels er plottet med jagten på tidslommerne (som der altså ikke er et naturvidenskabeligt bevis for) spændende, der er også fine portrætter af Tyge og Katinka fra nutiden og Johanne (og hendes kreds af timeglas-tidslomme-kvinder) fra 1700-tallet. Dels er det også spændende med datidens syn på naturvidenskaben, arbejdet med kalendereformen, pigers ret til at kunne læse og skrive og kampen for mad og overlevelse hos de fattige i byen.
Det lykkes Inge Duelund Nielsen at holde balancen mellem fiktion og fakta på fremragende vis. Som en sidehistorie får man også den syge Jakobs egen kamp mod kedsomheden, mens han venter på en donor. Jakob magter ikke at skrive sine tanker ned, så han skriver dem inde i hovedet. Her holder han styr på en lang række palindromer, der også er en del af historien for Tyge og Katinka.
”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”. Sådan kan man kort formulere essensen fra en læseundersøgelse fra 2005. Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde.
Sidst i bogen er der en række forklaringer, så man lige kan tjekke information om Rundetårn, Ole Rømer, Hven, Botanisk Have og Kalenderreformen. Og så står der: ”Fiktion eller fakta? Meget i historien bygger på fakta, meget på fri fantasi. Du kan prøve at finde ud af, hvad der er hvad. Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.”
