Blog

Finsk er et nemt sprog: Kirja betyder bog, kirjastoisssammekin ”en bog i vores bibliotek

Når man forsøger sig med at lære nogle vendinger på finsk, så får man også øjnene op for sit eget sprog. Ligheder er der få af, forskellene mange, men glæden ved at kommunikere og samtale gælder for alle sprog. Danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg er igen i år på en studietur til Hanaholm, Finland for at lære mere om nabosprog. 

Publiceret Senest opdateret

Kaksisataaviisikymdansmenvuotisjuhlakilpapurjehdus. Det er finsk. Det er et langt ord. Det er på seksogfyrre bogstaver og det er et rigtigt ord – på finsk vel at mærke. Direkte oversat til dansk, står der; ’tohundredeoghalvtredsårsjubilæumskonkurrencesejlads’. Den danske oversættelse er fem bogstaver længere, men på dansk ville man nok have valgt at skrive det anderledes og undgå et ord på enoghalvtreds bogstaver. Det vil man ikke på finsk. Her er man meget tilfreds med lange ord. Finsk er nemlig et ”agglutinerende” sprog, altså et sprog, hvor man bøjer og ændrer ordet ved at sætte flere og flere ”endelser” på sproget. Lidt som grønlandsk.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg er igen i år på en studietur til Hanaholm, Finland for at lære mere om nabosprog. Her er det først og fremmest svensk (der tales af fem % af finnerne, men svensk er et officielt sprog i Finland på linje med finsk), der er på dagsordenen, men finsk er også et interessant sprog at kende til. Det er ikke nemt. Det er et lydret sprog, så man kan uden tøven udtale de fleste finske ord, men forståelsen er langt væk. Ulos betyder ”exit” og kiitos er tak. Alt andet er ganske svært og vanskeligt. Der kan være mange grunde til, at finsk er et vanskeligt sprog.

Dansk er ikke svært. Der er lavet en undersøgelse, der viser, at det tager (ifølge Foreign Service Institute) 24 uger at lære dansk. Faktisk er det nemmeste sprog i verden (at lære) dansk, hollandsk, italiensk, norsk, portugisisk, rumænsk, spansk og svensk. Herefter kommer fransk, haitisk, indonesisk, malayisk, swahili og så er finsk (sammen med russisk, bulgarsk og finsk) på listen af svære sprog, hvor man må forvente mindst 44 ugers træning.

Selvom Finland hører til de nordiske lande og har en grænse til Sverige og Norge, er det finske sprog markant anderledes. Dansk er et indo-europæisk sprog, mens finsk er et finsk-ugrisk sprog. Helt anderledes end andre nordiske sprog. Det er i den uralske sprogfamilie, og kun i tre lande taler man ”ægte” finsk-ugriske sprog. Det er finsk i Finland, estisk i Estland og ungarsk i Ungarn.

Finsk kommer altså fra en helt anden sprogstamme, og derfor er det faktisk ingen sammenhæng mellem finsk og dansk. Hvor vi på dansk skaber mange og nye ord, deler ord og sætter ord sammen, så er finsk netop agglutinerende – altså et ”sammenklæbende” sprog.

Herudover er noget af det svære er de mange kasus. På dansk bøjes kun i nominativ og genitiv, mens man på finsk har femten kasusformer. Nominativ, genitiv, akkusativ, partitiv, inessiv, elativ, illativ, adessiv, ablativ, allativ, essiv, translativ, abessiv, komitativ og instruktiv. De, der har haft besvær med den tyske kasserollebøjning kan her få en lidt større udfordring. Et ord kan bestå af ordets rod, tal, kasus, ejer og partikel.

Man sætter endelser ind i ordstammen i stedet for at bruge præpositioner. Auto er bil, autossa er ”i bilen” og autoissasikinko er ”også i dine biler?”. Sådan er det med et agglutinerende sprog. Når kirja betyder bog, så betyder kirjastoisssammekin ”en bog i vores bibliotek”.

Rasmus Rask, den danske sprogforsker, sagde i 1834: ”Finsk er et af de meste oprindelige, regelmæssige og velklingende sprog på jorden: det har den skønneste harmoni mellem vokalerne og konsonanternes antal og fordeling i ordene.”

Måske havde han ret. Han kunne mange sprog.

Når man forsøger sig med at lære nogle vendinger på finsk, så får man også øjnene op for sit eget sprog. Ligheder er der få af, forskellene mange, men glæden ved at kommunikere og samtale gælder for alle sprog.

P.S. Ud over finsk og svensk har Finland jo også ni samiske sprog: sydsamiisk, umesamisk, pitesamisk, lulesamiskk, skoltsamisk, enaresamisk, kildinsamisk, tersamisk (og tersamisk tales af henved 100 mennesker).