Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Panserskjorterne i eventyret om ”De vilde svaner”

”Udeskole” og Stedbaseret læsning er gode (og på ingen måde nye) didaktiske veje til litteraturens, danskfagets og alle andre fags dybere forståelse. Det gælder også, når man møder et krat af brændenælder. Så må man læse "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Eventyret handler om, hvordan den smukke Elisa væver elleve skjorter til sine forheksede brødre. Skjorterne er vævet af den tråd, hun har spundet af kirkegårdsbrændenælder: ”Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.”

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Panserskjorterne i eventyret om ”De vilde svaner”

"Dine brødre kan frelses!" sagde hun, "men har du mod og udholdenhed. Ser du denne brændenælde, jeg holder i min hånd! af denne slags vokser mange rundt om hulen, hvor du sover; kun de der, og de, som skyder frem på kirkegårdens grave, er brugelige, mærk dig det; dem må du plukke, skønt de vil brænde din hud i vabler; bryd nælderne med dine fødder, da får du hør; med den skal du sno og binde elve panserskjorter, med lange ærmer, kast disse over de elve vilde svaner, så er trolddommen løst.” Den besked får Elisa i H. C Andersens eventyr ”De vilde svaner”. Det er skrevet i 1838, men i 2014 blev det udgivet i en smuk billedbog, hvor Lars Gabel har illustreret, hvordan den smukke Elisa væver elleve skjorter til sine forheksede brødre. Skjorterne er vævet af den tråd, hun har spundet af kirkegårdsbrændenælder: ”Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.”

Sådan viser Elisa, at hun vil gøre alt for sine brødre, der ellers må leve livet som svaner, da deres stedmor har forhekset dem. Brugen af brændenælde til tøj er ikke et nyt og bæredygtigt projekt. Det er heller ikke et eventyrtræk, som H. C. Andersen har taget fra fantasiens verden. På Sydfyn er der gjort et fund i Lusehøj, hvor man har ”opduceret” et tøjstykke, der har 2800 år bag sig. Det er det ældste vævede tøj fundet i Nordeuropa, som videnskaben kender til. Indtil for nyligt har man troet, at klædet fra Lusehøj var lavet af lokalt dyrket hør, men nye analyser med brug af avancerede mikroskopteknikker og isotopanalyse viser imidlertid, at det vævede tøjstykke er lavet af brændenælde – mest sandsynligt fra området Kärnten-Steiermark i Østrig. Også dengang har man åbenbart importeret fashion fra fremmede egne.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Man kan bruge brændenælder, som man bruger hør. Stor Nælde har stængler fulde af fibre (taver, kaldes de) som man kan banke ud (skætte) og herefter spinde til tråd, der kan bruges til at sy af, til at væve eller knytte stof af. Prøv det selv. Brændenælder vokser altid, hvor der er næringsrig jord. Elisa skulle bruge kirkegårdsbrændenælder, man andre kan bruge nælder fra skrænter og skråninger, hvor de vokser i fred og ro.

Opmærksom på Stor Nælde, brændenælden er man ofte kun, hvis man på en vandretur ved et uheld går gennem bevoksning, hvor der er brændenælder. Så ved man det. Men når naturvejleder Esben Buch, på en guidet vandretur i ØsterÅdalen midt i Aalborg, træder væk fra stien, plukker en nælde og viser, hvor stærk og trådet stænglen er for derefter at fortælle – ikke blot om ”De vilde svaner”, men også om alt, hvad man har brugt brændenælder til i tiden løb, så får man øjnene op for, at alle planter har en lang historie – også i forhold til litteraturens verden.

”Udeskole” og Stedbaseret læsning er gode (og på ingen måde nye) didaktiske veje til litteraturens, danskfagets og alle andre fags dybere forståelse. Det gælder også, når man møder et krat af brændenælder.

”For et kende verden må man kunne sætte ord på tingene”, sagde botanikeren Carl von Linné (1707 – 1778), der systematiserede og klassificerede floraen på en helt ny måde. Kender man (som Søren Ryge ville sige) de 50 mest almindelige planter og blomster i naturen, så vil man føle sig meget mere hjemme, når man færdes i skov, mark og parker. Man vil vide, at her er brændenælden, men fremover vil de lærerstuderende, der var med på Esben Buchs rundtur, forhåbentlig altid tænke på H. C. Andersens fortælling om den modige og smerteresistente Elisa fra ”De vilde svaner”. Og forhåbentlig vil de tage kommende elever med ud i naturen, så de kan se på alt med et nysgerrigt øje og et vågent sind.

Tænker man nu: Hvordan gik det så med de forheksede svaner? Blev de alle reddet? Ja, næsten. Elisa nåede elleve skjorter, - men manglede lige et enkelt ærme, så den yngste prins måtte klare sig med en svanevinge frem for en arm. Men… de levede alle lykkeligt til deres dages ende.

P.S. Vil du plukke nælderne uden handsker kan du plukke dem ved kun at røre ved stænglen og klemme fingrene hård fast, hvis du rammer et blad vil det stramme greb med fingrene slå brændehårene ned. Men… som det lyder på ”Spejdernyt.dk”: Det er dog altid bedst med handsker, da man ofte brænder sig alligevel.