Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Foran og bag skærmen som lærerstuderende i uge 2
Jeg har spurgt et hold studerende, hvordan online-studiet er. Her er to grupper af svar. Der er studerende uden ”hjemmeskolebørn”, og der er studerende med ”hjemmeskolebørn”: Familier med skole- såvel som institutionsbørn kæmper for en sammenhængende hverdag, men når mor er i skole fra 8-12 og barnet fra første klasse skal møde op på Meet kl. 11-nul-dut, hvordan prioriterer man så? Lad mig fortælle dig, at 19 elever fra førsteklasse, som egenhændigt skal forsøge at mestre Google Meet, er noget af et syn!
Sådan er livet bag og foran skærmen som lærerstuderende i uge 2
Lærerstuderende har (som alle andre) også lange dage bag skærmen. Som underviser har man det også. Jeg ved, hvordan min dag er meget fokuseret, fyldt med opgaver, der ofte skal løses samtidig – og jeg ved, hvor meget jeg savner pauserne med kolleger og studerendes kvikke og humoristiske bemærkninger. Jeg har spurgt et hold studerende, hvordan online-studiet er. Her er to grupper af svar. Der er studerende uden ”hjemmeskolebørn”, og der er studerende med ”hjemmeskolebørn”:
Fra lærerstuderende uden ”hjemmeskolebørn” er her udvalgte kommentarer:
Jeg synes, vi er heldige på læreruddannelsen. Størstedelen af den undervisning, vi har modtaget, har været så optimal, som omstændighederne tillader. Vi holder os til pensum, vi laver fortsat gruppearbejde og der er fortsat et mål med det, vi laver. Det skal dog ingen hemmelighed være, at det er et stort ønske, at vi snarest kommer tilbage i fælles fysiske rammer. Det giver bedre forudsætninger for, at man kan variere undervisningen og bidrager til, at jeg i min hverdag befinder mig i forskellige arenaer. På den måde er jeg i skole, når jeg er i skole, og jeg er hjemme, når jeg er hjemme. Når det så er sagt, vil jeg vende tilbage til, at jeg synes størstedelen af læreruddannelsens undervisere har gjort et godt stykke arbejde og bør få et skulderklap for håndteringen af situationen.
b) Den studerendes hverdagsrytme er så godt blevet slettet fra deres liv. Den sædvanlige rytme, hvor på at dagen for sit "startskud", er blevet så godt som annulleret, da der ikke længere er nogen rutine og vej op til skolen, som faktisk er en lang del af det at blive klar til undervisning. Som tidligere sømand har jeg før prøvet, hvad det vil sige at have "for meget fritid", når jeg var hjemme fra havet. Det kan også siges som "at have for meget tid, til at nå det hele." Det lyder måske dumt, da de studerende netop har flere timer for hånden i der hverdag, og det er det måske også. Men ekstra tid betyder ikke ekstra fokus, netop fordi for nogle studerende starter dagen egentlig ikke rigtigt. Dette er ikke noget, som undervisere som sådan kan gøre op for, men blot en variabel de kan tage i mente, for det skal jo huskes at man ikke er elev, men studerende. Læsemængder skal ikke fjernes, men måske heller ikke forøges, da den ekstra tid kommer på bekostning af noget andet. Manglen på fokus kan hurtigt lede til at man ikke når at læse en tekst, og derfra er det ligesom at pjække for første gang, det bliver lettere for en at gøre det anden gang, og endnu lettere tredje gang osv.
e) I stedet for at forbande det online univers langt væk, så kan jeg finde mange fordele.
Jeg finder denne uges undervisning passende, da der bruges tid på kanon, klassikere og teori, og rammerne derved udnyttes: at vi er fastlåst til skærmen.
En lockdown-uge er effektiv, da tiden, som plejer at blive brugt på cykel til og fra skolen, bruges på læsning. Denne uge startede med en tur på UCNbib efter bøger som “Faglig læsning - fra læseproces til læreproces” og “Videre i teksten” samt skønlitterære værker, og næste uge starter med samme tur. Inden jul gav jeg et råd om gruppestørrelserne, og det, føler jeg, er medtaget, da muligheden for mindre grupper i disse online tider er åben. Jeg kan godt lide, at vi i navnerunden skal enten angive et læst værk eller forfatter, og jeg håber, at dette fortsætter med andre “kategorier”.
Og her er der ”studerende med hjemmeskolebørn”:
At være studerende er en kæmpe gave. Et helt enormt privilegie. Især når hele verden rammes af en pandemi, som snart har varet et helt år. Her i Danmark er vi som studerende økonomisk sikrede og takket være gode undervisere, formår vi stadig at tage en uddannelse med en vis substans.
Familier med skole- såvel som institutionsbørn kæmper for en sammenhængende hverdag, men når mor er i skole fra 8-12 og barnet fra første klasse skal møde op på Meet kl. 11-nul-dut, hvordan prioriterer man så? Lad mig fortælle dig, at 19 elever fra førsteklasse, som egenhændigt skal forsøge at mestre Google Meet, er noget af et syn! Mikrofon på. Kamera på. Kamera af. Mikrofon af. Chatfelt: “Godt nytår”, “is”, “hej hej”. Og så bliver kirsebærret på toppen en mor eller far, som står i baggrund og bræger, at barnet skal slukke den forbandede mikrofon, indtil læreren siger “tak for i dag”... Vores omstillingsparathed bliver demonstreret og sat på prøve; vores forsigtighedsprincip bliver trænet og finpudset; vi indser at Netflix ikke kan fylde alle tomrum OG vi lærer (forhåbentligt) at sætte pris på det, som vi pt. har mistet. Samtidig med alt det øvrige man skal passe, kan man jo også overveje at presse nogle praktiske projekter ind i kalenderen - så som at grave vandrør op i kolonihaven! For at det ikke bare skal være tud og frustrationer for alle pengene, vil jeg da også fremhæve, hvor gavnligt det kan være som lærerstuderende at have sit barn hjemme. Jeg føler, at jeg i denne tid har lært mere om mit barns skolegang end hidtil. Samtidig ser jeg også helt konkret, hvor vigtigt det er at kunne tage sig tid til den enkelte, da nogle ting bare kommer med flere vanskeligheder end andre. Ydermere føler jeg mig beriget udover alle grænser. Stresset og beriget. Stresset over tekniske vanskeligheder når Matematikfessor er nede og logger af KONSTANT, men beriget ved, at vi får lov til sammen at arbejde igennem alle de udfordringer, der normalt opstår på en helt almindelig skoledag. For at vende tilbage til de 19 elever fra første klasse, som bestemt ikke får noget ud af at sidde og gennemgå talrækker én efter én på Meet, så kan dette snildt overføres til os lærerstuderende. Fordi selvom det faglige indhold er begrænset, så ser de og vi da alligevel hinanden, og det er der ingen tvivl om er savnet! Jeg gætter på, at aktiviteterne er både dem og os fuldstændig underordnede, så længe vi da i det mindste kommer hinanden ved! Det ved jeg i hvert fald, at jeg savner. Så meget endda, at det giver mig våde øjne at tænke på. Men måske kan en legende indstilling til tingene hjælpe humøret længere op og samtidig bære os helskindet igennem dette vanvid. b) Som studerende kan hjemmeundervisningen også være en givende udfordring. På mit hold har vi fx været udsat for at skulle lave vores version af tv-udsendelsen ”5 skarpe”. Forudsætningen for et godt produkt, når man ikke kunne mødes og filme sammen, var samarbejde. Min personlige oplevelse af opgaven var, at den var til stor gavn for studiegrupperne, og vi måtte tænke ud af boksen i fællesskab – Så måske hjemmeundervisningen også er godt for noget. Da basismodulet til billedkunst ligeledes er gjort virtuelt, og det fremgår af planen, at der skal udarbejdes en del æstetiske produkter, håber jeg på flere af disse succesoplevelser med online undervisning.
c)Der er selvfølgelig flere forstyrrelsesmomenter, når man sidder hjemme, og man (jeg) får, trods det nogenlunde udbytte, ikke det optimale ud af det... Men det er lige så meget selvforskyldt - dog hjælper det ikke at have en to-årig rendende rundt :) Så længe der veksles mellem gruppearbejde og “tavle undervisning” så kan det ikke - tænker jeg- gøres meget anerledes.’
d) Den største udfordring for mig er, at få det hele med og være på, når jeg samtidig har to børn (herunder en 11- årig, der hader skolearbejde), som jeg skal sørge for får lavet noget. Det kan være ret frustrerende, at jeg ikke føler jeg kan passe mit studie ordentligt - men jeg prøver alt hvad jeg kan.
Jeg synes egentlig det fungerer ret godt med selve onlineundervisningen, men jeg har jo også taget de fleste af mine hf-fag på fjernundervisning, så jeg har i hvert fald selvjustits nok til det.
Og så nyder jeg, at jeg ikke skal køre 120 km hver dag - det frigiver en hel del tid, så jeg får læst og gjort meget mere, end jeg plejer at gøre.
Sådan lød ordene. Måske kan andre spejle sig i erfaringerne her.
Og heldigvis har også undervisere hjulpet hinanden med ”tips og tricks” til platforme. Mine gode kolleger har givet fin teknisk rådgivning til teams, - men også modeller, der kan skabe struktur i undervisningen, huske pauserne, altid tjekke ind med navnerunde, forvente kamera tændt altid – og den slags gode råd.
Men…… det lysner. Dagene bliver længere. Skærmtiden bliver forhåbentlig også kortere.
Mange hilsener til alle bag skærmene. Og tak til studerende, der fortsat er langmodige, tålmodige, og venlige og til tider morsomme.
BodilChristensen
Læreruddannelsen, Aalborg
