Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Jeg skriver om mig, du læser om dig
”Jeg bruger min verden til at forstå litteraturen, og jeg bruger litteraturen til at forstå min verden”, sådan lyder et af de gode mål for litteraturlæsning. Det er dette mål, Guillermo arbejder hen mod. Han læser om sig selv, men han læser også om Zippoli-stammen. Og når han bror Nico, der oftest driller ham, læser højt fra bogen, så er det en anden og langt blodigere og voldsommere historie, han hører. Når hans mor læser højt fra boge, så lyder den igen helt anderledes.Det er en smuk gammel bog om muligheden for at læse sig selv ind i bogens univers. Det er også en bog om læselyst. Jensen & Dalgaards udgave af ”Tågernes Ø” er som originalen må have været det: Med guldtryk på brunt lærredsbind. Smukt og klassisk.
Jeg skriver om mig, du læser om dig
”Guillermo Cladera, hvis jeg må give dig et råd, sagde bibliotekaren et øjeblik senere, - på den boghylde under vinduet, der vender ud mod bjergene, har vi de ældste bøger, og nu da ingen hører os, forsikrer jeg dig, at dét er de bedste.”
Det er drengen Guillermo, der er på skolebiblioteket. Han må højst låne tre bøger, så han snupper to Tin-Tin-album, og så skal han have en bog uden billeder også. Sådan er reglerne på biblioteket. Men Guillermo er en ikke-læsebegejstret dreng, der bor sammen med sin læselystne familie med far, mor og bror. Det er belastende at være ikke-læser i en sådan familie, hvor alle sidder med en bog. Altid.
Nu får Guillermo en lille gammel, brun bog fisket frem fra hylden under vinduet. Den er overset, den er ikke registreret, den ser virkelig kedelig ud, men han er helt sikker på, at det er lige den bog, han vil læse.
Forfatteren hedder Jakob Klein, titlen er ”Tågernes Ø” og den er udgivet i Torino 1959. En dag, hvor Guillermo er småsyg, den første sne er faldet, så han er lidt forfrossen, da sætter han sig med fødderne i varmt vand og bogen som selskab. Og så læser han: ”Velkommen til Zipolli-stammen Guillermo. Det tog dig lang tid at opdage os, men vi bliver ikke vrede. Faktisk bliver zippolier aldrig vrede…”
Guillermo bliver vildt overrasket. Det er ham selv, der skrives til. Guillermo bliver fanget ind i historien.
”Jeg bruger min verden til at forstå litteraturen, og jeg bruger litteraturen til at forstå min verden”, sådan lyder et af de gode mål for litteraturlæsning. Det er dette mål, Guillermo arbejder hen mod. Han læser om sig selv, men han læser også om Zippoli-stammen. Og når han bror Nico, der oftest driller ham, læser højt fra bogen, så er det en anden og langt blodigere og voldsommere historie, han hører. Når hans mor læser højt fra boge, så lyder den igen helt anderledes.
Sådan er det med gode bøger. Vi læser verden og os selv ind i bogen og får en helt særlig oplevelse ud af det. De problemer, Guillermo har i hverdagen, får han også hjælp til at løse, når han læser i ”Tågernes Ø”. Bibliotekaren sender desværre en hjemkaldelse på bogen inden Guillermo har læst den færdig. Han laver et svindelnummer og afleverer en ”falsk” bog, men bibliotekaren opdager det. Nu får Guillermo bibliotekaren Milstein til at læse højt fra bogen, og hun læser også sin helt egen fortælling. Og hun bliver draget ind i Zippoli-klanens fortælling.
Bogen går til flere personer, og den bliver også læst af Milsteins niece Maria. En sød pige som Guillermo gerne vil tale mere med. Guillermo får gennem en lang nat læst ”Tågernes Ø”, han er nu ikke blot grebet af Zippoli-familiens tilværelse, han er også grebet af læsningens store verden.
Knausgaard har om forfattere og læsere sagt: ”Jeg skriver om mig, du læser om dig”. Sådan var det for Guillermo. For hans mor. Og bror. For bibliotekaren. For bibliotekarens niece. Og for alle læsere.
Det er en smuk gammel bog om muligheden for at læse sig selv ind i bogens univers. Det er også en bog om læselyst.
Jensen & Dalgaards udgave af ”Tågernes Ø” er som originalen må have været det: Med guldtryk på brunt lærredsbind. Smukt og klassisk.
Forfatteren David Nello er født i Barcelona, han har skrevet mange børnebøger, og denne bog er oversat af Henrik Thorsen.
P.S: Det er en helt særlig glæde, at der i efterskriftet er ni linjer med begrundelsen for at bruge skrifttypen ”Caslon”. En skrifttype, der er skabt af Caslon for fire hundrede år siden. Klassisk og smukt.
boc@ucn.dk
