Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Happy, happy og aupair i Hellerup
”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor. Man bliver happy, happy, når man læser. Hovedpersonerne er ikke selvskadende, de har ikke forældre med psykiske problemer, de har ikke en dødelig sygdom.... de er sådan vældig almindelig og jævnt hen happy,happy. Det kan også være godt at læse om.
Happy, happy og aupair i Hellerup
To gode bøger til værklæsning: Happy, happy” af Mette Vedsø og ”Au pair” af Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakeson. Helt nye, helt gode. Her er en klar anbefaling til dansklærerne.
”Mia, min mor, var helt sikkert fantastisk, og vi putter altid roser og salte fisk på hendes grav på hendes fødselsdag, og i december pynter vi med lyskæder, som far finder i container 11 på genbrugsstationen, hvor han arbejder. Så står vi der, og far fortæller de samme historier om ham og Mia og håndboldklubben, og hvordan alting startede.” Det er ikke ofte, at hovedpersonerne i ungdomsromaner har fædre, der arbejder på en genbrugsstation. Det findes her i Mette Vedsøs ”Happy, happy”. Kent, der er far til Urban, er genbrugsstationsarbejder, og han har helt styr på containernes numre og indhold. Urban, der kaldes Ubbe, bor sammen med sin far i et hus ”uden for golfsegmentet”, et hus, der er præget af en manglende glæde ved oprydning og en stor glæde ved genbrug.
En dag står Ubbe, Urban Wester, der har vist ikke at være en talentfuld håndboldspiller, pludselig med et golfsæt, som en flink gammel dame har foræret ham. På en eller anden måde kommer han ind i golfklubben under navnet ”Henrik”, og han viser sig at have langt mere talent for golf end for håndbold. Så sker der noget: ”Man kan godt sige, at alting ændrede sig den dag. Jeg stod og ventede på bussen ved golfklubben. Det gik især fremad med at putte. Måske var det min matematiske side, jeg var god til at forudsige boldens retning mod hullet. Jeg sigtede ikke nødvendigvis direkte, især ikke hvis der var lidt hældning, så slog jeg lidt skråt og op, så bolden trillede den sidste vej mod hullet.”
Ubbes dobbetliv bliver noget problematisk. I golfklubben er han ”Henrik”, der er e tungt talent, og samtidig bliver han også matematikhjælper for den smukke, søde Martine, der bor tæt på golfklubben. Hun går til ballet.
Bogens tema er helt klassisk: Hvordan ser man de ægte værdier i menneskers liv? Ubbes far Kent har sine egne udfordringer i det noget ensomme alene-far-liv. Han vil ikke på Tinder, men heldigvis er der Nelly, der ikke blot er handlekraftig, men også slagfærdig og arbejdsom. Og så er der Martines mor, der lever af at være influencer og flasher Martine og Ubbe/ Henrik i pastelfarver og photoshop, når de sidder henslængt med en smoothie efter træning.
Selvfølgelig møder de to verdener hinanden. Det er alt sammen skrevet med stor sympati og sproglig forståelse for den jargon og de fagudtryk, der hører hjemme blandt genbrugspladsens containere. Der er samme varme overfor Martines livsverden, og midt i alt findes vennen Kerne, hvis ”kernefamilie” virkelig også tager ansvar. ”Happy, happy”? Spørger Kent ofte sønnen. Og ja, han er for det meste ”Happy, Happy”, særligt da han finder ud af, at man ikke altid skal sige det, andre gerne vil høre. Ofte er det en fordel at sige det, man mener. Ubbe er 13 år, og bogen rammer lige til alle 12- 15 årige; uanset om de spiller golf eller håndbold eller bare gamer.
Konflikten mellem ”Hellerup” og ”UdkantsDanmark” findes også i Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensens nye ungdomsbog ”Au pair”. Her kommer Irene fra Ribe til Hellerup, hvor hun har fået ansættelse som aupair hos Mie og Thor. Her skal hun passe Kastanje, (kaldet Stanja), lave mad og gøre rent, men først og fremmest skal hun tale dansk med Kastanje, der har haft alt for mange filipinske aupairs, så hendes sprogudvikling skal optimeres.
Irene har sagt, at hun var god til madlavning, og nu står hun for sin første aftensmad i Hellerup-segmentets hjem. Hun må ringe til søsteren Merete, og så ser hun gode youtubevideoer, der kan guide hende i dette smoothie&vegetarfyldte køkken. ”Jeg gik på YouTube og fandt en dansk dame, der selv sagde, at hun lavede verdens bedste kødsovs, bolognese kaldte hun den. Jeg så den to gange, videoen, og lavede en indkøbsliste og gik op og spurgte Mie, hvor der lå en Netto eller sådan noget. Du tager bare bilen og kører i Waterfront, der ligger en Irma, der køber vi ind. Hun havde også lavet en seddel med ting, der manglede, og jeg fik to stofposer, for de bruger ikke plastik, og så stak hun mig et dankort…”
Irene møder virkelig en ny verden i Hellerup. Ikke kun ”upstairs” og sammen med husets stedsøn Ludvigs venner, men også i et fællesskab fra legepladsen, hvor de mange udenlandske aupairs samles. Det er to verdener, der mødes. Ribes håndfaste og håndværksprægede verden mødes med den noget abstrakte finansverden i Hellerup. Ikke blot er der forskel på bilernes pris, der er også forskel på ”god mad” og omgangsformer. ”De krammer virkelig meget i det hus. Mie havde gjort det fra starten, Ludvig var begyndt på det, efter vi havde været i byen sammen, og Thor var også til kram, eller det var måske ikke ligefrem kram, men sådan klap på skulderen, på ryggen, på armen, sådan noget med at lade en hånd ligge i min nakke, de var godt nok ikke meget til social distancing.”
Irene skal navigere mellem de to verdener, og det giver mange muntre og mærkelige scener, når Hellerup og Ribe bliver sat over for hinanden. Irene er færdig med gymnasiet, og bogen vil ramme en målgruppe, der spænder helt fra 15- 16 år og op til de 30-årige. Det er ”young-adult”, som genren kaldes, når den også rammer læsere blandt ”de unge voksne”. Helt som i Vedsøs ”Happy, happy” er det grundlæggende tema, hvordan mennesker viser der sande værdier. Nogle falder igennem, når det gælder. Nogle viser sig at have mere kerne end ventet.
”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor.
Man bliver happy, happy, når man læser.
