Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Vi er fortrøstningsfulde: Praktik i online-skolen 3
Lad det være sagt klart og tydeligt: Eleverne får så megen ros for at ”være med på opgaven”. Alle ved, at rammerne er, som de er. Der er ikke noget at gøre. Og eleverne giver de unge studerende en plads i skærmarbejdet. Fra læreruddannelsens side kan man kun være fortrøstningsfuld i forhold til de studerendes kompetencer i forhold til en læreruddannelse. De har lært en hel del om at være netop opfindsomme, nytænkende, langmodige, fleksible, innovative, tålmodige og især at være alt dette med et rimelig godt humør.
Vi er fortrøstningsfulde: Praktik i online-skolen 3
Vi er fortrøstningsfulde!, sådan slutter Kristian sin mail, hvor han som studeende fra første årgang på læreruddanenlsen beretter om sin praktik, der rigtignok blev lidt anderledes end forventet. Der er så rigeligt med udfordringer, og trætheden vil sikkert melde sig tungere hos elever (og praktikante og lærere) jo længere tid der går inden ”virkeligheden” igen er klar.
Men lad det være sagt klart og tydeligt: Eleverne får så megen ros for at ”være med på opgaven”. Alle ved, at rammerne er, som de er. Der er ikke noget at gøre. Og eleverne giver de unge studerende en plads i skærmarbejdet.
Her er nogle markante kommentarer fra de studerende, der nu har været i praktik i to uger, - uden at se eleverne ”IRL”:
1. Samtalens åbenhed. Det mest overraskende for mig i ugens løb skete i en dansk time, hvor man skulle perspektivere noget i teksten til en episode i sit eget liv. Det kunne være i forbindelse med en film, som man havde set, en bog man, som havde læst eller en personlig oplevelse, som man havde haft. Næsten alle eleverne fortalte om en personlig oplevelse, som de selv synes var sjov, pinlig eller relaterbare. Det overraskede mig, at vi havde fået opbygget så god en relation til dem, at de havde lyst til at dele personlige oplevelser med os.
2. Multimodale svar. En interessant oplevelse er at se hvordan litteraturen åbner op for samtaler som på normalvis ikke vil opstå. Vi kører et forløb om Anders Matthesen og deri særlig fokus på ”Ternet Ninja” og ”Terkel i knibe”. Matthesens grove univers gør, at der gennem den fælles litteratur, kommer kommentarer om ting som pædofili og det at sniffe lim. Det er spændende som praktikant at se, hvordan elever agerer anderledes, når det er gennem tekster (lyd, film, ord m.m.). Samtidig var det en øjenåbner at få spørgsmål og svar som dette. Det er ikke noget man rigtig kan forberede sig på og man finder sig mellem to muligheder - Spring det over og kom hurtigt videre eller stop undervisningen et øjeblik for at fokusere på læring og gå i dybden med det.
3. Ikke for mange lektier! Det der har overrasket mig mest denne uge har været, hvor meget nogle elever går op i om det de er i gang med at lave, bliver til lektier hvis de ikke når at blive færdig med opgaven i timen. Dette er måske et tegn på coronatræthed, og at eleverne bare gerne vil tilbage på skolen igen.
4. (Identitets)Dannelse i uddannelsen. Jeg har haft stor fokus på at have en social snak med eleverne, det kan eksempelvis være om deres arbejde, hvordan de synes hjemmeundervisningen er i de forskellige fag, og hvad de ellers får tiden til at gå med, når det hele er lukket ned. Mange af eleverne har også snakket om, hvad de kunne tænke sig efter 10. klasse, hvilket derfor også har været et stort samtaleemne, da de gerne vil høre, hvad jeg synes om det.
5. Små grupper er altid bedst. I vores praktikgruppe har diskuteret en del, hvordan vi kan danne en relation til eleverne. I denne uge har vi undervist elevgrupper med henholdsvist 53, 27, 12, og 4 elever, og her har jeg tydeligt kunne mærke, at min relation til eleverne bliver bedst, når det er 4 elever, jeg underviser, her kan jeg spørge ind til, hvordan de ellers har det, og hvad de laver i denne corona tid. Det er også tydeligt at mærke, at eleverne føler sig mere trygge og åbner mere op, når vi sidder i de små rum.
6. Det skal også være sjovt. Vi har delt grupperne op mellem os, og vi sørger for at have et fokus på de samme grupper uafhængigt af undervisningen, så vi får et bedre kendskab til nogle eleverne, og derefter kan vi så dele denne viden i praktikgruppen. Derudover har vi hver fredag en klassetime, hvor vi står for en række sjove lege og konkurrencer, som eleverne virker meget glade for.
7. Giv også eleverne plads. Vi har i praktikgruppen også lagt relationsdannelse ind på skemaet og simpelthen haft dage, hvor relationskompetence var sat over det didaktiske. Ydermere har vi gjort meget ud af at anerkende elevsvar på klassen - selv i de situationer, hvor eleven måske ikke rammer helt præcist, så er der stadig stor fokus på at sige "tak for det" efterfulgt af elevens navn. Dette, samt at der er plads til humor og sniksnak, mens man venter på de sidste logger på, har gjort, at vi allerede nu, kan mærke en stor forskel i, hvor trygge eleverne er blevet ved os.
Sådan er det lige her og nu at være i praktik for de helt nye studerende. VI er fortrøstningsfulde, siger de. Stor ros for det. I lighed med eleverne, lærerne og alle medarbejdere i skolen (og forældrene med) får de også brug for at være opfindsomme, nytænkende, langmodige, fleksible, innovative og tålmodige - i nogle uger endnu.
Fra læreruddannelsens side kan man kun være fortrøstningsfuld i forhold til de studerendes kompetencer i forhold til en læreruddannelse. De har lært en hel del om at være netop opfindsomme, nytænkende, langmodige, fleksible, innovative, tålmodige og især at være alt dette med et rimelig godt humør.
BodilChristensen
Læreruddannelsen, Aalborg
