Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Børneroman i tre bind
De tre bøger af Oscar K og med illustrationer af Teddy Kristiansen er tilsammen en ”Børneroman”, der har stof i sig til en virkelig voksenroman. Som læser vil man gerne vide mere om Bønne, Valo og Anne Vind. Og deres liv fik en retning i barndommen. En retning de langt hen ad vejen selv skulle finde.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Den
sommer Aslak vandt en bamse
Da Picasso blev Jens Jensen
Og så havde Anne set Contances mor i et blad
De tre bøger af Oscar K og med illustrationer af Teddy Kristiansen er tilsammen en ”Børneroman”, der har stof i sig til en virkelig voksenroman. Som læser vil man gerne vide mere om Bønne, Valo og Anne Vind. Og deres liv fik en retning i barndommen. En retning de langt hen ad vejen selv skulle finde.
Målgruppen af læsere i 5. til 8. klasse kan læse om et børneliv, hvor fritiden også var en tid, der var fri for voksne. Som læser i 2023 vil det være en genkendelig verden i forhold til klassekammeraternes forskellighed, følelser og familieforhold. Det vil også være en helt anderledes verden uden sociale medier, uden forældre og med et fritidsliv, der er helt deres eget. Det kan give anledning til mange samtaler, hvis bøgerne læses i en 5. klasse.
Der er tre bøger: Allerførst møder man eleverne i 5. A: Det er Tot, Knold, Englefjæs, Niller, Picasso, Hans Erik, Krasser og Ellen, Inger, KB, Kisser og Evy, der fortælles om. De går alle i 5. A på den lille skole i Strandholt. Det er i 1961, og eleverne i Strandholt skole er ganske som alle andre børn, når de stiller op ved frikvarterets slut: ”Så ringede det ind, og de stillede op på rækker foran gårdvagten, der ventede på trappen til indgangen og holdt øje med dem, til der blev ro. Picasso stak et lille, blåt brev i hånden på blikkenslagerens Ellen, uden at nogen opdagede det. Og Englefjæs fik en lussing fordi han ikke kunne holde fingrene fra skomagerens Lange Fine fra fjerde, som var begyndt at få bryster. Jenny var bare så træt af ham. Og så gik de op i klasserne; først de små, så de store.”
Det er et blik tilbage på livet og skolen og barndommen, således som den blev levet i en lille flække på landet lidt uden for Vejle i 1960’erne.
Børnene ser tiden som endeløs, de spiller fodbold (og har netop Danmark-Ungarn-olympiade-kampen fra Rom 1960 i frisk erindring), de er i Tivoli, de har masser af fritidsinteresser og de bliver alle kaldt alt muligt andet end netop deres eget navn.
Lix-tallet for dette bind 1 i serien er 30. De følgende bøger har lix-tal på henholdsvis 32 og 34. Eleverne vil møde mange og nye ord i bogen. Ord og begreber, der er hentet fra en tid, der ligger mere end halvtreds år tilbage. Nogle eksempler kunne være: ”højre innerwing, hareskår, blækregning og realen.”
Børnene bliver ældre og kommer i 6. B. På forsiden er timeglasset på skrå, nu begynder børnene at iagttage, at tiden går, at de bliver ældre, og de ser, at alting forandrer sig. Picasso er ikke med på klassebilledet. Han er blevet ramt af en eksploderende gasflaske i sommerens løb.
Her i 6. klasse bliver skolen vigtigere for de, der engang skal ”i realen”. Lærer Johannesen siger det: ”Skolens vigtigste opgave er at sørge for så megen fælles viden og kunnen, at I kan tale med hinanden og udføre noget sammen.”
Eleverne i 6. B udfører også mange ting. Niller går med aviser og har råd til at invitere Josefine i biografen, hvor de ser ”Mød mig på Cassiopeia”, ”Borte med blæsten” og ”Ditte Menneskebarn”. Jo længere film, jo bedre. Så kan de holde hinanden i hånden. Det sner, da de kommer ud fra mørket: ”Og så stod de der i deres duffelcoats og kyssede hinanden for første gang, Jens Ole og Josefine.”
Pigerne er spejdere med spejdernavne, en gruppe drenge og piger har en læseklub, hvor de konkurrerer om at læse flest bøger, Leo spiller med i et jazz-orkester og de har alle en barndom, der er fyldt med liv og faglighed. En faglighed, de selv sætter i scene. Det er tankevækkende, hvordan man ser deres virkelyst i alt, de kan være optaget af.
Det er 1962, de samler på alt. Valo og Clara samler tørrede planter til et herbarium. De elsker systematikken og den orden, det giver. Og de samler på frimærker, og Ellen Vejgaard samler på tændstikæsker, servietter og sten. ”Hun kunne næsten alle sten udenad: granit, flint, feldspat, kvarts, lava, basalt, tuf, skifer, rav. Hun kunne bedst lide rav.”
Jens Jensen aka Picasso kommer ikke i skole hele året. Han inviterer til fødselsdag, men der kommer kun tre fra klassen: Aslak, Krølle og Niels Ole.
Børnene i 6. B får fortsat lov at være selvstændige børn, når de har fri. Ingen våger over deres færden og deres indbyrdes relationer.
I sidste bind er eleverne blevet til 7. B. Her står 7.B i deres striktrøjer, slacks til pigerne, kort hår til drengene, generte smil hos alle og lærer Johannesen er ude til venstre. Nu er det året før realen venter. De er her fortsat: Krasser, Otto, Bønne, Niller, Hans Erik, Valo, Ellen, Anne, KB, Jenny, Clara og Constance.
De bliver konfirmeret og holder blå mandag, og så venter fremtiden: ”Hos bageren fik Margit job i stedet for Gyda, der var blevet gravid og ikke vidste, hvem faren var. De fleste af dem fra almen skulle ud af skolen efter syvende. Inger i tobaksforretningen, Aslak skulle være arbejdsdreng hos sin far, Englefjæs i lære som berider, Kisser hjælpe til i køkkenet på kuranstalten og Knold og Tot skulle ud på en gård. Evy var der ingen, der hørte mere til, men Jens Jensen rykkede op i syvende. Jenny så ikke noget til Sigge mere, men var tit sammen med Bønne, og Clara og Josefine gik i biografen med Valo og Niels Ole og så ”Han, hun, Dirch og Dario”.
Her i bind tre er timeglasset på forsiden vendt, sandet løber, tiden går.
