Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Anja og Andreas, to danske stjerner
"Danske stjerner" er en serie, der virkelig er brug for. Folkeskolens formål siger det smukt om skolens rolle i forhold til elevernes nysgerrighed og glæde ved at blive klogere: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie… ” og endvidere er det vigtigt, at eleverne ”får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” Bogserien om ”Danske stjerner” viser, at man gerne må være et nysgerrigt barn. Den viser, at alle store forskere er begyndt med at undre sig over noget. De har arbejdet med det, de var nysgerrige på. De har spurgt, de har læst, de har tænkt og arbejdet målrettet for at finde svar.
Publiceret
Senest opdateret
Danske stjerner: Anja og Andreas
”Da Anja gik i skole, kom en astronom på besøg i klassen og fortalte om universet. Fra den dag af vidste Anja, hvad hun ville være, når hun blev voksen. Astronom!
Anja er i dag ekspert i stjernestøv og kendt for at inspirere både børn og voksne med bøger og foredrag om rummet.” Sådan står der på bagsiden af bogen ”Anja Andersen samler stjernestøv”, der er udgivet af Børnebogsforlaget.
Her fortælles historien om barnet Anja, der bliver inspireret i skolen, da en gæstelærer kommer på besøg:
”Men da døren til klasseværelset gik op, var det ikke den gamle lærer, som trådte ind. Nej, ham her havde Anja ikke set før. Hans hår var lyst og havde form som en gryde.”
Manden hed Uffe og var astronom, og nu var Anja helt klar over, at hun skulle være astronom, når hun blev voksen. Det blev hun. Og hun blev betaget af stjernerne og stjernestøv og stjernehimmel, og hun ville vældig gerne, at andre også skulle være lige så betagede af stjernehimlen som hun selv var.
Hun skrev bøger om rummet, hun lavede youtube-videoer om rummet og hun kom i fjernsynet og er nu en fremragende formidler af videnskaben:
”Når Anja fortæller, kan alle være med, både børn og voksne. Faktisk er hun så dygtig til at fortælle, at hun har vundet priser for det.”
Sådan kan børn, der læser bogen, få inspiration til at interessere sig for stjernehimlen, men det vigtigste er nok, at børn kan lære, at man gerne må være optaget af et fag og en videnskab, også når man er et barn.
De sidste sider i bogen er faktaopslag om ”En stjerne bliver til stjernestøv”, ”Stjernestøv bliver til stjerner”, ”Stjernestøv bliver til planeter” og ”Solsystemet”.
Også bogen om ”Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut” er udgivet på samme forlag og med samme koncept.
Andreas Mogensen blev den første danske astronaut, og han drømte om det, allerede da han var barn:
”Andreas drømte nemlig om, hvad han ville være, når han blev voksen. Og hvis nogen sagde, at drømmen var for stor for en lille dreng som ham, så svarede Andreas: Hvis andre kan, så kan jeg også.”
Andreas Mogensen rejser ud i rummet, hans drøm blev til virkelighed. Han kom hjem igen, og: ”Han rejste rundt i hele Danmark og besøgte 100 skoler og biblioteker. Her fortalte Andreas om, hvor spændende det er at være astronaut. Mens Andreas fortalte, kunne han se, at børnene drømte sig langt væk. Måske helt ud i rummet.”
Også her er de sidste sider med faktaopslag om ”Tyngdekraft”, ”Vægtløshed”, ”Du har din egen tyngdekraft”, ”Vægtløs på jorden” og ”Hvorfor var Andreas vægtløs på rumstationen?”.
Alle bøger i serien er skrevet af Jakob Lund Pedersen og illustreret af Julie Østergaard. Illustrationerne bidrager i høj grad til bøgernes store målgruppe.
Der er humor i de mange detaljer, når man ser Andreas Mogensen gå til optagelsesprøve, eller når man ser Anja Andersens skrivebord. Hovedpersonerne er tegnet med nysgerrige øjne, og farveholdningen er lys og let.
Det er en serie, der virkelig er brug for. Folkeskolens formål siger det smukt om skolens rolle i forhold til elevernes nysgerrighed og glæde ved at blive klogere:
”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie… ” og endvidere er det vigtigt, at eleverne ”får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
Bogserien om ”Danske stjerner” viser, at man gerne må være et nysgerrigt barn. Den viser, at alle store forskere er begyndt med at undre sig over noget. De har arbejdet med det, de var nysgerrige på. De har spurgt, de har læst, de har tænkt og arbejdet målrettet for at finde svar.
Alle børn har her nogle store danske stjerneforskere, der kan spejle sig i. Ikke fordi alle børn skal være forskere, men fordi nysgerrighed og en vedholdende interesse kan give et godt liv, hvor man kan føle sig hjemme i verden.
”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”, sådan citerer jeg ofte mig selv. I denne bogserie bliver børn klogere på en smuk måde. Og voksne, der læser med, kan helt sikkert også få indblik i en hel verden, de ikke vidste, de gerne ville vide mere om.
P.S. I serien om danske videnskabsmænd og kvinder er der indtil videre udgivet bøger om Niels Bohr, Inge Lehmann, Tycho Brahe, Marie
