Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Dansklærere skal være litteraturlæsere
Ikke kun lærerstuderende med dansk som undervisningsfag skal læse bøger. Dansklærere skal læse litteratur, dels som rollemodel men selvfølgelig også for at kunne vælge gode bøger til danskundervisningen og for at kunne give den enkelte elev den rette bog til den individuelle læsning.
Publiceret
Senest opdateret
Måske skulle jeg have undladt at indlede årets undervisning på læreruddannelsen med et helt klassisk ”dansklærerspørgsmål”: ”Hvilke gode bøger har I læst i sommerens løb?”
Jeg spurgte. Og jeg spurgte alle tredive unge og ældre: ”Hvad har I læst”. Det var glimtvis nedslående. Glimtvis opmuntrende. Mange har læst (eller lyttet til, det er jo også en mulighed) en enkelt ungdomsbog: ”Tag gaden tilbage” af Sarah Engell, ”Dig og mig ved daggry” af Glenn Ringtved og Sanne Munk eller ”Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johannsson. Så var der en enkelt, der havde læst ”et par meter mellemtrinsbøger” i fritidsjobbet i en SFO’s læseklub, andre havde læst bredt i børnebøger, en del havde læst bøger fra young adult-genren, voksenbøger og krimier. Alt godt. Litteratur og god litteratur afhænger af læseren og konteksten. Men altså: Der var tre-fire studerende, der ikke have læst bøger eller lyttet til litteratur. De skal være dansklærere! De skal være rollemodeller for mange, mange elever. Ak. Jeg har en stor opgave i vente i forhold til at gøre (alle) de nye dansklærere bevidste om, at man har et ansvar for elevernes læseglæde, læselyst og motivation for at læse.
Det står jo så klart: “Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse”. Således lyder det i danskfagets formål. Heri indgår litteraturen, og elevernes forståelse heraf, som kilde til udvikling af både personlig og kulturel identitet. Arbejdet med litteratur bl.a. baner vej for udvikling af indlevelsesevne og æstetisk, etisk og historisk forståelse. Litteraturlæsning i folkeskolen skal udvikle og (ud)danne mennesker.
Dannelse ses som en af skolens allervigtigste opgaver, og er derfor væsentlig i mange sammenhænge.
Dette understreges i folkeskolens formål, hvori der står: “§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Denne del af folkeskoleloven understreger skolens ansvar for den personlige udvikling hos børn og unge. Denne personlige udvikling sker også gennem litteraturlæsning, hvor empati, viden og udsyn fremmes.
For at kunne tilegne sig viden skal man jo kunne læse. Og man skal kunne læse med en vis hastighed. Uden vis læsehastighed og uden en rimelig læserutine bliver enhver ”lystlæsning” i elevernes verden noteret under ”u-lystlæsning”.
Ingen kan motivere elever til læsning på samme kvalificerede vis som en engageret (og læsende!) lærer.
Ikke kun lærerstuderende med dansk som undervisningsfag skal læse bøger. Dansklærere skal læse litteratur, dels som rollemodel men selvfølgelig også for at kunne vælge gode bøger til danskundervisningen og for at kunne give den enkelte elev den rette bog til den individuelle læsning.
P.S. Og husk: ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde.”
