Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Se mig, - Sanne Søndergaard skriver om Alberte og Zira
Her i bogen ”Se mig” giver Sanne Søndergaard et billede af to piger, der på ingen måde har det nemt, - hverken med sig selv eller med andre. ”Hun havde jo tusindvis af følgere på YouTube. Hun havde dyrt tøj og klassiske Chanel-briller, og hendes nye frisør havde endelig fået hendes hår til at reflektere lyset i stedet for at være det sted, lyset gik hen for at dø. Alle ville se på hende og tro, at hun var enormt selvsikker. Hvorfor skulle hun ikke lade dem tro det? Hvorfor skulle hun ikke udnytte det?” Det er den smukke Alberte, der følges i halvdelen af ”Se mig”. Den anden stemme i bogen tilhører Zira, der er halvt israelsk, lidt buttet (efter egen opfattelse alt for buttet), hun er dygtig i skolen, men hun savner sin mor, der døde, da Zira var barn. Ziras live er helt anderledes end Albertes: ” Ziras dage gled ud i et. Hun mærkede, at ugerne gik, men kunne ikke standse og undervejs og sige: i dag er det torsdag. For så var det allerede tirsdag. Hun gjorde bare det hun skulle. Stå op, spise, madpakke, cykle, skole, gemme sig på toilettet, skamme sig i timerne, skamme sig i kantinen, spise, cykle, arbejde, lektier, spise, sove, skamme.”
Se mig, - Sanne Søndergaard skriver om Alberte og Zira
Der kommer mange young-adult-bøger, hvor man som læser (og lærer) kan få et godt indblik i, hvordan livet er, (eller kan være) når man er ung skole- eller gymnasieelev.
Sanne Søndergaard er årgang 1980, men hun har et fint blik for, hvordan unges verden kan være fyldt med selvhad og et ønske om status.
Her i bogen ”Se mig” giver hun et billede af to piger, der på ingen måde har det nemt, - hvorken med sig selv eller med andre.
”Hun havde jo tusindvis af følgere på YouTube. Hun havde dyrt tøj og klassiske Chanel-briller, og hendes nye frisør havde endelig fået hendes hår til at reflektere lyset i stedet for at være det sted, lyset gik hen for at dø. Alle ville se på hende og tro, at hun var enormt selvsikker. Hvorfor skulle hun ikke lade dem tro det? Hvorfor skulle hun ikke udnytte det?”
Det er den smukke Alberte, der følges i halvdelen af ”Se mig”. Den anden stemme i bogen tilhører Zira, der er halvt israelsk, lidt buttet (efter egen opfattelse alt for buttet), hun er dygtig i skolen, men hun savner sin mor, der døde, da Zira var barn. Ziras live er helt anderledes end Albertes: ” Ziras dage gled ud i et. Hun mærkede, at ugerne gik, men kunne ikke standse og undervejs og sige: i dag er det torsdag. For så var det allerede tirsdag. Hun gjorde bare det hun skulle. Stå op, spise, madpakke, cykle, skole, gemme sig på toilettet, skamme sig i timerne, skamme sig i kantinen, spise, cykle, arbejde, lektier, spise, sove, skamme.”
Alberte og Zira har været veninder siden de begyndte i folkeskolen for nu mange år siden. De har lavet alt muligt sjov sammen, de begyndte også at lave youtubevideoer sammen, de holdt nytår sammen, de var sammen altid. Men da de blev 12-13 år gik de to piger i hver sin retning. Hvor Alberte hele tiden kæmper for at få ”pigegruppens” accept og beundring, så er Zira langt mere passiv i forhold til at eksperimentere med alkohol, drenge og mode. Alberte stjæler smarte jakker, Alberte danner et hof omkring sig med Irina, Eva og Regitze og Zira er ensom, føler sig forkert og går helt i stå. Nu skal de begge på gymnasiet, og det viser sig, at de kommer på samme skole.
Alberte har et dobbeltliv, hun har én personlighed, når hun lægger videoer op på sin kanal, hun er en helt anden personlighed, når hun er alene og uden filter.
De to pigers hverdag går parallelt, de går på samme gymnasium, men de oplever alt forskelligt. Alberte vinder ”rising-star-statuetten” på Guldtuben, og hun bliver den mest kendte pige på gymnasiet. Det fører til fester, arrangementer, opgaver og endnu flere videoer, og det medfører også fester med Mikkel, en ældre youtuber, der er mere til narko og natteliv, end Alberte bryder sig om.
Imens går Zira alene rundt, men hun finder heldigvis en virkelig sød kæreste i Simon, hun begynder at synge i kor, og hun får i det hele taget lidt livsglæde tilbage.
Det er de helt genkendelige teenageproblemer, der bliver belyst. Der er kampen om at være populær, angsten for at være udenfor, den første kærlighed, de første kys, de første seriøse forhold og forældre og venners betydning for opvæksten, der er temaet. Det er også de sociale mediers rolle, der diskuteres i bogen. Der er en verden på youtube, og der er en verden ude i virkeligheden. Det er to vidt forskellige ting, og selv om Alberte søger at balancere mellem de to, så lykkes det ikke for hende at være lykkelig.
Endelig er der venindeforholdet mellem Zira og Alberte. Den konflikt fylder, og det er her bogen har sin struktur og sin grundkonflikt.
Sprogligt er der megen slang fra sociale medier, der er et godt indblik i youtubernes tilværelse, og der er et ganske skræmmende billede af en gymnasieungdoms hverdag. Man kan godt forstå, at det er svært at få tid til matematik og fransk, når man skal forholde sig til så mange opdateringer på facebook, insta, youtube og snapchat.
Sanne Søndergaard giver et fint billede af de to piger. Forældrene er mildest talt ikke særligt nærværende eller forstående, men heldigvis klarer pigerne sig selv.
Hvordan bliver man sig selv? Hvordan bliver man det menneske, man gerne vil være?
Tja…. Her når Alberte og Zira til en ny start. Måske går det galt igen. Som alle unge prøver de at navigere i ungdomslivet på bedste vis.
Det er en bog, der kan anbefales til lærere, der her kan få et indblik i ungdomslivet, men det er først og sidst en bog, der måske (forhåbentlig) kan give unge anledning til at tænke over venskab, sociale medier, selvbilleder og alt det, der hører med, når man er på vej ind i livet.
Links: https://sannesoendergaard.dk/
