Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Norgeshjælpen og dansk-norsk samarbejde
Norgeshjælpen var den første større danske humanitære indsamling til udlandet, og selve indsamlingen var en af de mest omfattende i danmarkshistorien. Det var ikke kun havregryn, der blev sendt. Der kom også en udveksling af tanker og hilsner og julekort mellem Norge og Danmark. Efter krigen var der fortsat penge i Norgeshjælpens fond, og derfor blev det besluttet at lade pengene fortsætte arbejdet for at fremme samarbejdet mellem Norge og Danmark.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Norgeshjælpen og dansk-norsk samarbejde
Einar Gerhardsen, senere norsk statsminister, sad under krigen (og ”krigen”, det er Anden Verdenskrig) i koncentrationslejr i henholdsvis Norge og Tyskland. Her overlevede de norske fanger på RødeKorsPakker og pakker sendt fra den danske ”Norgeshjælp”. Gerhardsen skrev herom: ”De indeholdt mer enn materiell føde; de brakte bud om den varmeste hjertelighed fra et broderfolk som led med oss og følte med oss.”
De norske fanger fik madpakker sendt, men først og fremmest gik Norgeshjælpen til børn i norske skoler. Norgeshjælpen blev stiftet af admiral Carl Hammerich (der døde under bombardementet af Shell-huset, da han sad som fange her, da de allierede bombede i 1945). Carl Hammerich var gift med norske Borghild Hammerich, og i 1942 oprettede de Norgeshjælpen i samarbejde med direktør Holger Bech, Københavns Handelsbank.
Pengene blev samlet ind i danske skoler. Helt klassisk havde man et termometer i mange klasser, hvor det kunne måles, hvordan indsamlingen gik. Ti øre her og ti øre der. Det blev til meget. I gennemsnit blev der dagligt sendt 22 tons mad til Norge. Det er en hel del havregryn.
Indsamlingen i skolerne blev der refereret til, da Klaus Rifbjerg i 2011 (i dagene efter Utøya-tragedien) skrev ”Hjertets termometer”. Her står der:
”I klassen stod
En sparebøsse forklædt
Som termometer
Og hver dag så man søjlen
Vokse når vi lagde
Vores tiøre i
Til bøssen var helt fuld
Og de blev købt
Havregryn til Norgeshjælpen”
Norgeshjælpen var den første større danske humanitære indsamling til udlandet, og selve indsamlingen var en af de mest omfattende i danmarkshistorien.
Det var ikke kun havregryn, der blev sendt. Der kom også en udveksling af tanker og hilsner og julekort mellem Norge og Danmark. Efter krigen var der fortsat penge i Norgeshjælpens fond, og derfor blev det besluttet at lade pengene fortsætte arbejdet for at fremme samarbejdet mellem Norge og Danmark.
Dette samarbejde er for Norgeshjælp-fondet fortsat på mange fronter, men særligt er kursusstedet Lysebu markant i dette samarbejde. Ejendommen Lysebu blev købt som gave til det danske folk, et sted i Norge, der skulle fremme samarbejdet mellem de to lande. Lysebu er placeret i Nordmarka, tæt på Holmenkollen og midt i naturen.
Siden oprettelsen har masser af kunstnere, forfattere, forskere og lærerstuderende haft kortere eller længere ophold på Lysebu. Netop nu er et hold lærerstuderende fra Læreruddannelsen Aalborg på Lysebu for at få indblik i norsk sprog, samfund og historie. Det er en fest. Solen skinner, sneen smelter langsomt, og det danske og norske flag er hejst.
