Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Jeg skriver om mig, du læser om dig

Dansklærere inspirerer altid (eller forsøger herpå) eleverne til at læse med lyst og glæde. Mange dansklærere følger med i de nyeste ungdomsbøger, børnebøger og graphic novels, men til tider kan man trænge til god voksenlitteratur. Her er nogle bud på gode bøger til sommerens gode dage.....

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg skriver om mig, du læser om dig

Karl Ove Knausgaard har om forfatteres forhold til deres læsere skrevet: ”Jeg skriver om mig, du læser om dig.” Sådan er det med gode bøger. Man læser om et andet menneskes tanker, overvejelser og oplevelser, men på en eller anden måde, så bliver det en del af ens egen verden. Til tider kortvarigt, (heldigvis, hvis det er blodige krimier!), andre gange bliver bøgerne ikke blot i stuen, men også i tankerne, - længe, længe.

Knausgaard har sagt om sin egen læsning: ”Jeg kendte ikke andre, der læste, bortset fra min bror, så jeg talte aldrig om det jeg oplevede i bøgerne, men det gjorde ikke noget, for pointen med dem var netop af de blev læst i ensomhed, uden at det nogensinde føltes ensomt, for man var jo altid sammen med nogen når man læste.”

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Her er gode forslag til sommerens læsning. Her vil man være i godt selskab. Ti gode titler, der kan trives sammen med de fleste:

Kirsten Thorup: ”Indtil vanvid, indtil døden”. Det er krigen og nazismens væsen, der bliver set gennem Harriets øjne. Harriet er krigsenke, derfor er hun privilegeret, men hun bliver også rystet i sit verdensbillede i mødet med de polske og ukrainske Ludmilla’erne og i mødet med Ernst, en tysklandsarbejder, der hjælper hende på togrejsen hjem. Harriets verdensbillede og hendes sandhed om verden bliver vendt rundt på turen hjem, hvor mange luftalarmer, talrige stop og alt for lidt mad, vand og vished om togrejsen får hende til at tvivle på, hvem der har de rette idealer. Harriet er en ”ollerupper”, men hun ser, at det har store omkostninger at vælge eliten og fravælge ”resten”..

Sinclair Mc Kay: ”Dresden 1945”. Det er faglitteratur, men man følger mere eller mindre fiktive menneskers liv i de uger under krigens sidste år, hvor Dresden, den smukke gamle kulturby i Tyskland, bliver bombet fuldstændig sønder og sammen af allieredes bombefly. Det er de engelske piloter, der følges. Det er planlægningen, udførelsen og påvirkningerne af bombningerne. Det er en bog, man må læse.

Anden Verdenskrig og bombardementerne er også rammen om ”historien fra der virkelige liv”, hvor Jacob Weinreich har skrevet ”Pigen fra den franske skole.” Her er det bombningen af Shellhuset i København, der er i fokus, men mest følges pigerne og nonnerne på Den franske Skole. Det var et bombefly, der traf et forkert mål.

Og så til noget andet end krigen. Anden Verdenskrig er ikke med i alle bøger. Her er noget så sjældent som en bog om at være fårehyrde i Lake District, England. Det er en verden, der er fyldt med hø: ”I folks dagdrømme bliver det at slå hø ofte gjort til noget idyllisk og solbeskinnet, men i virkelighedens verden kan det være et satans arbejde. Jeg husker 1986, den værste sommer, hvor vi brændte alt vores hø. Total katestrofe. Man har brug for en uge med tørt og solrigt vejr for at lave hø. Og man er nødt til at kunne køre på engene med en traktor og en slåmaskine for at slå græsset i begyndelsen den uge. Hvordan skulle det kunne slå fejl – her i et af de vådeste områder i England?” Det er ”Fårehyrdens dagbog”, af James Rebanks.

Iben Mondrup skriver om ”Tabita” og de grønlandske børn, der blev bortadopteret (mere eller mindre frivilligt i 1950’erne. Det er rystende. Og sandt. ”Man skulle tro rygtet bevægede sig hurtigere end lyset.  Abelone har endnu ikke forladt handelsbestyrerens hus, før den gamle Haldora er på vej op ad fjeldet for at kontrollere mor og barn. Hun sidder på briksen og sutter på sine gummer, da Abelone kommer ind. Ventetiden har hun brugt på at gøre den gamle Vitus i stand, før de kommer og henter ham.”

Mere munter er Stine Pilgaards: ”Meter i sekundet”. Det er ren lykke. Sproget er, som det skal være hos Vellings indfødte. Så hyggeligt selskab. Korte sætninger, korte kommentarer – og meget bliver tænkt og ikke sagt. Herligt. Og kørelærere får et smukt portræt med i bogen.

Anna Grues krimi: ”Mysteriet i Genbrugsen” er også herlig sommerlæsning. En krimi, hvor der rigtignok myrdes, men på en fredsommeligere måde end i de svenske skærgårdskrimier.

På Netflix kan man se ”Normale mennesker” i mange episoder. Der er Sally Rooneys ”Normale mennesker”, der danner forlæg for serien. Og bogen er god (og bedre end Netflix) og følger to teenageres liv mod at blive voksne.

Så venter Tine Høegh: ”tour de chambre” på min egen boghylde. Den får megen ros.

Og så kan børnebogsserien: ”Den rustne Verden 1- 3” af Adam O anbefales. Herligt dystopisk seriebog med smukke illustrationer, god humor og en påmindelse om, at verden ikke kan klare alt for meget rustens skrot.

Der er gode bøger til alle. Man kan også høre gode bøger, når man går ud i fædrelandet. Og husk, det er ikke lektielæsning, man skal læse for glæden ved at blive underholdt, blive klogere på verden og sig selv;  og måske bliver man så ”klog på en smuk måde”, som jeg ofte citerer mig selv for at have sagt.

Knausgaard selv sagde: ”Jeg tænkte aldrig over bøgerne når jeg havde læst dem, og jeg lærte intet af dem, men det var heller ikke meningen! Jeg slugte dem, fordrev tiden med dem, flygtede med dem.” Sådan er sommerlæsning også.

God sommer.

Bodil Christensen

Powered by Labrador CMS