Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Ny læreruddannelse: Lærer er noget, man bliver sammen med andre
Blev jeg spurgt om råd (men det bliver jeg nok ikke) så havde jeg ti gode råd til Professionshøjskolernes Læreruddannelser (og ikke mindst ”systemet og den politiske styring” bag. Her er de. Og måske er de ikke omkostningsfrie i økonomisk henseende, men de er heller ikke omkostningsfrie i forhold til det engagement, der skal investeres fra politikere, ledere, studerende og medarbejdere.
Lærer er noget, man bliver sammen med andre
Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om.
Nu er der givet politisk tilsagn om, at der kan etableres en ny (og fri) læreruddannelse i Danmark. Spændende. Der er en eksisterende (ufri?) læreruddannelse, der varetages af Professionshøjskolerne i Danmark. Den uddannelse kunne med ganske få (eller nogle vil måske mene: en hel del) ændringer, være blevet til ikke én, men flere ”forholdsvis frie” læreruddannelser.
Blev jeg spurgt om råd (men det bliver jeg nok ikke) så havde jeg ti gode råd til Professionshøjskolernes Læreruddannelser (og ikke mindst ”systemet og den politiske styring” bag. Her er de. Og måske er de ikke omkostningsfrie i økonomisk henseende, men de er heller ikke omkostningsfrie i forhold til det engagement, der skal investeres fra politikere, ledere, studerende og medarbejdere.
1. Ud med modultænkningen. Man lærer over tid. Man lærer i løbet af fagets tid. Man lærer i en progression.
2. Praktikken skal have plads på alle årgange. Selvfølgelig. Og det skal være sådan, at man kan være ”alene” i praktik på fjerde årgang, så man ikke får alt for megen praksischok.
3. Ledelsens bevågenhed skal også være på alt det, der sker i ”mellemrummene”, alt det, der sker ”uden for fagene” er vigtigt. Det være sig: Fælles foredrag, mærkedage, morgensang, projektuger, motionsdage – alt, der også er en del af folkeskolens hverdag og derfor skal mødes (i en anden form end folkeskolens) på læreruddannelsen.
4. Der må være plads og rum til studerendes gruppearbejde og selvstændige fordybelse på læreruddannelsens matrikelnummer.
5. Læreruddannelsen skal være en mere selvstændig og selvforvaltende uddannelse underlagt en Professionshøjskole, så der bliver en kortere beslutningsvej fra top til bund.
6. Filosofi, livskundskab, kristendomskundskab, kultur og medborgerskab skal være markante fag i uddannelsen.
7. Forskerne, der har tilknytning til Læreruddannelsen, skal undervise de studerende i en del af deres arbejdstid, så de møder forskning såvel som praksis i deres uddannelse.
8. Der skal arbejdes kreativt, kunstnerisk og skabende i uddannelsens fag, så studerende får en udforskende, undersøgende og nysgerrig tilgang til fagstoffet.
9. Der skal være mere undervisningstid til alle studerende. Det er i mødet med fagligt velfunderede undervisere, at der kan skabes fælles rum til uddannelse og dannelse. Lærer er noget, man bliver sammen med andre.
10. Mindre centralisering og mere lokalt råderum. Lad de enkelte læreruddannelser få lov at farve deres egen version af uddannelsen. Det højner engagementet hos såvel studerende som medarbejdere.
Ministeren har ikke spurgt mig til råds. Professionshøjskolens rektorer og ledere har heller ikke spurgt mig. Ingen har spurgt mig. Ærgerligt nok, jeg har ellers toogfyrre semestre på læreruddannelsen som min faglige ballast, - foruden min erfaring med syv forskellige udgaver af læreruddannelsen og femten år som lærer efterskolen. Her giver jeg mit bud på en ny læreruddannelse. Her er den nye (og ganske frie) læreruddannelsen i de eksisterende rammer.
P.S: overskriften lyder som et citat. Jeg mener, jeg citerer mig selv, men sandsynligvis har en hel del andre (virkelig mange, formentlig) sagt det samme. Det bliver det
