Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Nabosprog – på Ålandsøerne
Ålandsøerne kan være rollemodel for mange udkantsområder. Man kan klare sig langt væk fra magtens centrum, hvis man har egne værdier for et eksistensgrundlag for et godt liv. Der er grund til at glæde sig over det nordiske sprogfællesskab. Her giver svensk, norsk og dansk os alle sprog-adgang ikke blot til de 30.000 mennesker på Ålandsøerne, men også til de mere end tyve millioner mennesker, der taler og forstår de fælles nordiske sprog. Hvert år er der kurser i nabosprog for ”sprogpiloter” som de kaldes. Det er et tilbud. Det er gratis.
Offentliggjort
Sidst opdateret
De taler
svensk på Ålandsøerne. Ålandsøerne, der ligger 40 kilometer fra Sverige og 100
kilometer fra Finland. Øerne (og ja, der er 6500 af dem) tilhører Finland. De
har internt selvstyre, men de passer sig selv. Der bor omkring 30.000
mennesker, og hovedparten bor i Mariehamn. Det er her færgerne fra Tallin,
Stockholm og Helsingfors lægger til. Ålandsøerne er en ret flad øgruppe. Det
højeste punkt er 129 meter højt, det er Orrdalsklint, men ellers er resten af
landskabet fladt, cykelvenligt og med masser af vand i sigte.
Denne sommer er Ålandsøerne stedet for det årlige ”Nordspråkskursus”, hvor undervisere fra Island, Færøerne, Finland, Sverige, Norge og Danmark mødes for at styrke det nordiske samarbejde om sprog, litteratur og kultur. Det er jo helt fantastisk, at man kan mødes her og tale sammen uden tolkebistand eller app’en ”SayHi”. Der tales langsomt på svensk, norsk og dansk, så kan alle være med.
Ålandsøerne har en lang og indviklet historie. Her har boet mennesker i mange tusind år. Vikingerne kom her forbi på vejen til Konstantinopel. Den lille øgruppe har tilhørt Sverige indtil øerne i 1809 indgik i storfyrstendømmet Finland (der var underlagt Rusland). Under Krimkrigen (altså den Krimkrig, der var i 1856, der hvor Florence Nightingale gik med sin sygeplejerskelampe gennem lazaretterne), ja, her blev Rusland tvunget til at demilitarisere øerne. Efter den russiske revolution var der en bevægelse for at befri Ålandsøerne fra Finland for i stedet at komme under svensk styre. Det skete ikke, men i 1920 vedtog Finland en selvstyrelov for Åland. Fra 1922 har Åland haft selvstyre, og de har være demilitariserede. Åland er medlem af Nordisk Råd, de er (som Finland) med i EU). Åland har egne nummerplader, egne frimærker, eget politi og eget flag.
Åland lever i høj grad af turisme, hvor færgerne til og fra Sverige, Finland og Estland har en række skattefordele, der betyder, at man kan handle toldfrit på en god måde.
Ålandsøerne viser, at man kan klare sig godt, trods et liv på små øer langt væk fra alt. Der har altid været stærke kvinder og handlekraftige mænd. Mændene har sejlet, kvinderne har klaret alle udfordringerne hjemme på øerne imens.
Der har været en stærk sproglig identitet, der er underbygget med egen skole, egen radio, eget politi og postvæsen.
Ålandsøerne kan således være rollemodel for mange udkantsområder. Man kan klare sig langt væk fra magtens centrum, hvis man har egne værdier for et eksistensgrundlag for et godt liv.
Der er grund til at glæde sig over det nordiske sprogfællesskab. Her giver svensk, norsk og dansk os alle sprog-adgang ikke blot til de 30.000 mennesker på Ålandsøerne, men også til de mere end tyve millioner mennesker, der taler og forstår de fælles nordiske sprog.
Hvert år er der kurser i nabosprog for ”sprogpiloter” som de kaldes. Det er et tilbud. Det er gratis.
P.S. Åland er jo en del af Finland. Finland, der har verdens lykkeligste mennesker. Efter sigende er finner og Ålandsøernes indbyggere så lykkelige, fordi de værdsætter de små ting i livet: en god kop kaffe, en gåtur i skoven, en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, de mange ugers sommerferie og et socialt sikkerhedsnet.
P.S: Kursusopslaget for sprogpiloterne lyder: ”Hvis du har lyst til at styrke dine kompetencer til at arbejde med nabosprog eller nordiske sprog som fremmedsprog, uddanner vi nye sprogpiloter fra 3.-7. november 2023 på Lysebu i Oslo. Kurset har primært sigte på nordiske lærere, der underviser i et nordisk sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Kurset har et nabosprogs-didaktisk sigte og har fokus på nordiske sprog, nordisk børne-, unge og voksenlitteratur og nordiske kultur- og samfundsforhold – men hele tiden set under en didaktisk vinket. Kurset vil være en blanding af oplæg og arbejde i tværnordiske grupper med udvikling af undervisning,
Program for kurset lægges på sprogpiloternes hjemmeside ultimo august, men hvis du er interesseret, kan du på hjemmesiden finde programmer for tidligere afholdte kurser.
Der har været afholdt sprogpilotkurser hvert år siden 2007 og bliver løbende videreudviklet. Fx spiller det digitale en langt større rolle i dag end tidligere. En vigtig pointe med kurserne er at etablere samarbejde mellem deltagerne på tværs af landene. Der findes efterhånden et stort netværk af nordiske sprogpiloter.
Det er gratis at deltage, men man skal selv sørge for rejsen til Lysebu.
Arrangørerne er Fondet for dansk-norsk samarbejde, og kurset er finansieret af Nordisk Ministerråd.
Hvis du er interesseret, så sendt en mail med oplysning om, hvor du er ansat, og hvilke klassetrin du underviser på til projektleder, Lis Madsen lmad@kp.dk”
