Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Det var alle de her tvivlser, jeg havde i mit hoved…
Rasmus, 24 år ser på sin ungdom og siger: ”Jeg har også mange andre hårde tanker om mig selv (…) jeg er ikke flittig nok, jeg er ikke så disciplineret, og jeg er ikke ordentlig nok. Jeg er ikke sød nok, jeg er ikke ærlig nok. Jeg tror ‘ you name it’ og så er jeg ikke nok af det (…) Men det helt grundlæggende har jeg gået i lang tid og slået mig selv i hovedet over, at jeg havde sådan en oplevelse af, at det helt grundlæggende i livet, det kunne jeg ikke finde ud af.” Rasmus er en af de unge, der har bidraget til forskningsprojektet og bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om ny udsathed i ungdomslivet.” Det er Noemi Katznelson, Mette Pless og Ane Görlich fra Center for Ungdomsforskning, der står bag. Det er en spændende og alt for aktuel forskning, de her præsenterer. Tallene fra forskningsprojektet viser, at næsten hver anden ung mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Og at mistrivslen blandt andet skyldes, at de unge oplever et for højt tempo i deres hverdag for stort forventningspres fra samfundet.
Offentliggjort
Det var alle de her tvivlser, jeg havde i mit hoved…
Rasmus, 24 år ser på sin ungdom og siger: ”Jeg har også mange andre hårde tanker om mig selv (…) jeg er ikke flittig nok, jeg er ikke så disciplineret, og jeg er ikke ordentlig nok. Jeg er ikke sød nok, jeg er ikke ærlig nok. Jeg tror ‘ you name it’ og så er jeg ikke nok af det (…) Men det helt grundlæggende har jeg gået i lang tid og slået mig selv i hovedet over, at jeg havde sådan en oplevelse af, at det helt grundlæggende i livet, det kunne jeg ikke finde ud af.”
Rasmus er en af de unge, der har bidraget til forskningsprojektet og bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om ny udsathed i ungdomslivet.” Det er Noemi Katznelson, Mette Pless og Ane Görlich fra Center for Ungdomsforskning, der står bag. Det er en spændende og alt for aktuel forskning, de her præsenterer. Tallene fra forskningsprojektet viser, at næsten hver anden ung mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Og at mistrivslen blandt andet skyldes, at de unge oplever et for højt tempo i deres hverdag for stort forventningspres fra samfundet. Rikke, 18 år siger eksempelvis:
”Og uddannelsen kan også godt påvirke, at man bliver rimelig meget, altså, nedtrykt omkring, at du faktisk står og ikke rigtig ved, hvad det er, du skal med dit liv – og du kan tro, at du ender på gaden, ikke? Så vil jeg sige, at det påvirker rigtig meget én selv, altså.”
Forskerne introducerer to centrale begreber til at forstå unges mistrivsel. Der er begrebet ”Klassisk udsathed”, der (som navnet jo siger) er den klassiske forståelse af, at det er samfundsforhold som ulighed, økonomiske og sociale vilkår, som kan føre til mistrivsel: misbrug i hjemmet, fattigdom, arbejdsløshed og den slag.
Det nye er, at de har bemærket, hvad de kalder ”Ny udsathed” hvor en bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag bliver ramt af udsathed. Dem der i forvejen har det svært, får det endnu sværere. Den nye udsathed kommer bl.a. til udtryk i oplevelser af pres, stress og angst. Det handler især om rammerne for ungdomslivet fx øget præstationspres. ”
”Ny udsathed” kan sætte sig igennem som oplevelser af at kæmpe for at hægte sig på og følge med, og også som oplevelser af at være blevet slynget af toget og stå tilbage på perronen, mens alle andre får uddannelse, lykke og gode liv.
Christian, 17 år sætter ord på sin oplevelse af, at han ikke ”slår til”: ”Det var alle de her tvivlser, jeg havde i mit hoved med, at jeg gør det ikke godt nok, og jeg er dårlig i skolen, og jeg kan slet ikke finde ud af at lave mine lektier, og jeg pjækker for meget, og så noget, og så kom de og sagde det til mig ansigt til ansigt, og det realiserede det sådan lidt.”
Forskerne har talt med og fulgt en gruppe unge, der har (og formentlig er) i mistrivsel. Bogen rummer en lang række citater fra disse unge, således at man forstår teorien bag. Forskerne mener, at de unge udsættes for et markant tempo overalt i ungdomslivet. Det er i hverdagen, hvor man altid skal ”være på”, det er i uddannelsessystemet, hvor man altid skal måles og præstere godt, og det er den intensiverede selvvurdering, der ligger i psykologiseringen af ungdomslivet. Alle fejl bliver den enkeltes fejl, og der er altid en selvvurdering af, hvilke fejltagelser man har begået. Det er et massivt pres at være under.
Der har været et stort fokus på unges mistrivsel. Det er vigtigt, men forskeren pointerer også, at
”Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psykologiske fremfor i deres omverden.”
Man kan gøre noget for at højne trivslen hos børn og unge, siger forskerne. De giver en række anbefalinger og siger, at rammerne for ungdomslivet kan kvalificeres, hvis man sætter fokus herpå. Der er:
1. behov for fokus på rammerne for ungdomslivet frem for på unges psykiske robusthed
2. behov for debat om de normative idealer for det gode liv
3. behov for opgør med årtiers ensidige uddannelsespolitiske fokus på præstation og tempo
4. behov for opgør med fokus på paratgørelse og lineære veje
5. der skal være mere bøjelige strukturer i uddannelsessystemet
De har også en række anbefalinger til unge i mistrivsel: Der skal være nem adgang til støtte og tilgængelige voksne på uddannelserne, der skal være velfungerende, fleksible og rummelige valgmuligheder med nedsat tempo, og så skal der være ungefællesskaber, der tilbyder frirum og støtte. Endvidere er der behov for hurtig og lige adgang til psykologhjælp.
Det må ikke være sådan, at du som ung føler, toget kører, hvis du ikke kommer på i tide. Det skal være muligt at køre med forskellig hastighed.
P.S: Og nogle unge så corona-nedlukningen som en kærkommen pause over for hverdagens mange krav. Karin 24 år: ”Jeg tror, at hele den her corona-situation, med at vi var lukket ned, og at vi ikke rigtig kunne komme ud og se en masse mennesker og skulle være på hele tiden. Det, tror jeg, var rigtig godt for mig, at jeg sådan fik lidt det pusterum, at jeg lige sådan kunne skrue lidt ned og lige få pulsen lidt ned og sådan noget. Jeg har i hvert fald sådan fundet nogle ting, jeg sådan kan mærke, giver en eller anden form for kvalitet for mig og får mig ned i gear. For eksempel det her med at gå en masse lange ture, høre podcast og strikke og, og sådan noget og få en masse lange snakke i telefonen med min mormor. Altså, det er bare sådan noget, jeg ikke rigtig kunne finde tid til før.”
