Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

En ny læreruddannelse - her er nogle gode bud

Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om. Jeg giver gerne et bud på en ny formålsbeskrivelse for læreruddannelsenl

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer er noget, man bliver sammen med andre

Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om.

Skulle jeg give et bud på en formålsbeskrivelse, så ville den lyde således:

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

§1: Læreruddannelsen er en uddannelse, der forbereder studerende til at virke i grundskolens mange forskellige skoleformer. Det må ske i en udfordrende, åben og engagerende kultur, hvor medarbejdere og studerende indgår i et fagligt og demokratisk fællesskab om udvikling af uddannelsen.

§2: De studerende skal tilegne sig et fagligt fundament, der bygger på erfarings- og forskningsbaseret viden. Uddannelsens teori, praksis og refleksion over praksis bidrager tilsammen for at give studerende kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

§3: Læreruddannelsen skal bidrage til den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering, ansvarlighed, selvstændighed, og sans for at anlægge skøn og perspektiv.

§4: Læreruddannelsens dannelses- og uddannelsesopgave fremmes ved lydhør samtale, fordomsfrit samvær, faglig fordybelse og forpligtende arbejds- og studieformer.

Formålsbeskrivelsen kan også være mere konkret. Jeg er altid klar med gode råd. Her er ti af disse i forhold til en ny (og bedre) læreruddannelse. Tiltagene er ikke omkostningsfrie i forhold til det engagement, der skal investeres fra politikere, ledere, studerende og medarbejdere, til gengæld vil jeg mene, at de økonomiske omkostninger er overskueligt.

1. Uddannelsen er også en dannelsesproces for den enkelte. Væk med modultænkningen. Man lærer over tid. Man lærer i løbet af fagets tid. Man lærer i en progression. Man lærer i frimodig faglig samtale med engagerede undervisere og medstuderende.

2. Praktikken skal have plads på alle årgange. Selvfølgelig. Praksis må inddrages, hvor det er relevant. Man må rustes til det uundgåelige praksischok. 

3. Ledelsens (og politikernes) bevågenhed skal også være på alt det, der sker i ”mellemrummene”, alt det, der sker ”uden for fagene” er vigtigt. Det være sig fælles foredrag, mærkedage, morgensang, projektuger, motionsdage – alt, der også er en del af folkeskolens hverdag, og derfor skal være en del af læreruddannelsen. Ikke i en én-til-én-version, men lærerprofessionens dannelseselement bør afspejle hverdagens praksis på uddannelsen.

4. Der må være plads og rum til studerendes gruppearbejde og selvstændige fordybelse på læreruddannelsens matrikelnummer. Læreruddannelsen er samtale, samvær og studie. Og det må gerne være sjovt på den seriøse måde.

5. Læreruddannelsen skal være en mere selvstændig og selvforvaltende uddannelse, så der bliver en kortere beslutningsvej fra top til bund.

6. Filosofi, idéhistorie, kulturforståelse, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab skal være markante fag i uddannelsen. Skal man kunne anlægge skøn og perspektiv på hverdagens udfordringer for en lærer, så er det nødvendigt med en etisk bevidsthed.

7. Forskerne, der har tilknytning til læreruddannelsen, skal undervise de studerende i en del af deres arbejdstid, så de møder forskning såvel som praksis i deres uddannelse.

8. Der skal arbejdes kreativt, kunstnerisk og skabende i uddannelsens fag, så studerende får en udforskende, undersøgende og nysgerrig tilgang til fagstoffet.

9. Der skal være mere undervisningstid til alle studerende. Det er i mødet med fagligt velfunderede undervisere, at der kan skabes fælles rum til uddannelse og dannelse. Lærer er noget, man bliver sammen med andre.

10. Mindre centralisering og mere lokalt råderum. Lad de enkelte læreruddannelser få lov at farve deres egen version af uddannelsen. Det højner engagementet hos såvel studerende som medarbejdere.

P.S. Jeg kunne have givet andre og mere vidtrækkende bud på en ny læreruddannelse, men jeg forholder mig også til Mathæusevangeliets kapitel 22, vers 21, hvor der (som bekendt) står: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”. Læreruddannelsen er (en del af) en statslig institution og således forpligtet i forhold hertil.

P.S: overskriften lyder som et citat. Jeg mener, jeg citerer mig selv, men sandsynligvis har en hel del andre (virkelig mange, formentlig) sagt det samme. Det bliver det kun bedre af!