Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Alle tiders bøger vi læser til jul

Det er en bog, man har brug for at have i klasselokalet i december, så man altid har en julehistorie ved hånden. Målgruppen er indskolingen, men ”Peters jul” og ”Pigen med svovlstikkerne” er klassikere, der kan læses af (og for) alle. Julebogen her begynder med Vitellos jul og har Peters jul som afslutning. Det er et virkelig godt valg, så børn (og voksne) møder ”den kendte” verden først, og så er kronologien omvendt og rækker helt tilbage til Peters jul i 1866.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle tiders bøger vi læser til jul

”Jeg elsker julen, sagde Andreas. Gør du ikke også det, far?

Jo, jo, sagde faren. Det er det, jeg altid har sagt: Julen er ikke helt ringe.”

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Sådan lyder det i Kim Leines (illustreret af Peter Bay Alexandersen) bog ”Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden”. Den historie begynder helt som en julehistorie skal: ”Der var engang en dreng. Og der var hans lillesøster. Og der var hans mor og far. Der var engang en bygd i Grønland, med nogle mennesker og nogle slædehunde. Der var sne og storm, og nogle gange var det helt stille vejr, og isen lå på fjorden, og fjeldene rundt om fjorden havde hvide snekjoler på som svingede rundt om dem når det blæste, og månen vandrede stor og rund mellem fjeldene. Og det var snart jul.”

Så drager far og søn ud på hundeslæde, og de kører langt, det er koldt og ja, de får besøg af julemanden. Kim Leines historie om drengen, der tager ud for at finde julemanden er en af de nyere julefortællinger. Den er med i Gyldendals nye juleudgivelse: ”Alle tiders bøger, vi læser til jul.” Det er en antologi, hvor der er samlinger af fine, klassiske og helt nye fortællinger, der er gode at læse sammen og læse højt.

Det er en bog, man har brug for at have i klasselokalet i december, så man altid har en julehistorie ved hånden.

Målgruppen er indskolingen, men ”Peters jul” og ”Pigen med svovlstikkerne” er klassikere, der kan læses af (og for) alle.

Julebogen her begynder med Vitellos jul og har Peters jul som afslutning. Det er et virkelig godt valg, så børn (og voksne) møder ”den kendte” verden først, og så er kronologien omvendt og rækker helt tilbage til Peters jul i 1866.

Vitellohistorierne er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen. Alle børn kender Vitello, den kvikke dreng, der roder sig ud i mange ulykker, mens hans venner Max og Hasse hjælper til. De får også købt et juletræ. Et dejligt højt træ.

Juletræet er også vigtigt i Astrid Lindgrens ”Lotte kan nemlig alt – næsten”. En rigtig Lindgren-historie om Jonas, Mia Maja og Lotte, der bor i Spektakelmagergade sammen med mor og far. Lotte er lige så handlekraftig som Vitello, hun klarer alt, og da hun får fat i et juletræ til den juletræsløse familie tænker hun: ” Det er mærkeligt med mig. Jeg kan så meget. Skaffe juletræ og alt muligt. Jeg kan faktisk alt.” Illustrationerne af Ilon Wikland er så Lindgrenske som de kan være. Det er den jul, alle ønsker sig. Julepynt og gaver og sne og polkagrise og pandekager.

Fra Sverige er også fortællingen om ”Mor Muh og Krages Jul”. Det er Jujja Wieslander og Sven Nordquist, der er forfatter og illustrator her. Mor Muh er også en kendt ko blandt børnelæsere. Hun kan cykle ud i skoven sammen med sin gode ven Krage. Her er juletræet smukt med lys og sne.

Hanne Hastrups ”Cirkeline” er også med, og så er der et uddrag af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olesens ”Børnerim”.

”Ude i skoven

sad nisser og kæmper

og råbte i kor:

Det er jul i december.

Så gik de ind

i en nissebarak

og spiste så meget

at maverne sprak.”

Halfdans humor er forunderlig. Også i nisserim.

”Den lille pige med svovlstikkerne” af Hans Christian Andersen er fra 1845. Det er nok den mest sørgelige fortælling, man kan læse i julen, og Svend Otto S. har illustreret, så man må græde med den lille, forfrosne tændstiksælgende pige, der ikke tør gå hjem uden penge. Hun taber sine tøfler og må tænde tændstikker for at få et glimt af den lysfyldte verden, hun ikke har del i. ”Mormor, råbte den lille. O, tag mig med! Jeg ved, du er borte, når svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og det store velsignede juletræ.”

Den sidste historie er ”Peters jul”, hvor den helt klassiske forestilling om julen kan læses på vers. Det er måske ikke den virkelig, man møder i en 2021-version af julen, men det er manges forestilling om ”den rigtige jul”, der fortælles her, når Bedstemor fortæller:

”Hver juleaften, netop nu,

når julegrøden koger,

da vandrer – Peter, hører du? –

igennem aftnens tåger

med store kanestøvler på

den gamle jul til staden.”

Så bliver det jul med juleforberedelserne: ”Jeg glæder mig i denne tid….” og ”Peters jul” slutter med juletræet, der bæres ud ”Og skraldemanden efter det kom….”. Så er julen forbi.

 Der er juletræer, julekalendere, julesorg og juleforberedelser i nutid og fortid i godt selskab. Mor Muh siger det klart:

”Jeg tænker, Krage, min gode ven 

Hvor kunne vi ellers ønske os hen!”