Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Til fods i de færøske fjelde
Det er ikke altid en fest. Sidst men ikke mindst gælder det, at det kan være ”tungt at gå op”, som der eksempelvis står om turen fra Gjogv mod Ambadalur. Når der står ”tungt”, så skal man forvente mange højdemeter på kort tid. Også i skolen må man til tider bide tænderne sammen og blot gå fremad. Ikke al lærdom får man gennem muntre indslag, man må slide for det, før man når frem til udsigtspunktet. (og ja, til tider er der så tåget, så man alligevel ikke ser noget, men så har man forhåbentlig andre og gode dage!).
Til fods i de færøske fjelde
Der er atten øer, der er lidt over 50.000 mennesker, mere end 70.000 får og så er der utallige kirker, bygder, søfugle, stengærder og mange, mange lange og korte vandreture ad gamle stier, der før var forbindelsen mellem bygderne. Det er Færøerne, og der er stærkt varieret vejr, men enhver færing vil sige, at der ikke er dårligt vejr, der er blot dårlig påklædning.
Med rygsæk, regntøj og rugbrød i madpakken kan man glæde sig over de mange muligheder for at komme ud i fjeldene. Der er mange uventede oplevelser, man kan lære en del af, - også i forhold til didaktik, pædagogik og undervisning.
Det gælder om at være forberedt. Det gælder for undervisning, det gælder i arbejdslivet, og det gælder på fjeldture: Man skal forberede sig godt. Regntøj i rygsækken, solbriller, gode (vandtætte) støvler og varmt tøj skal være med. Vejrudsigten er kun et enkelt bud på, hvordan dagen vil blive. Som i skolen gælder det også her: Man skal være forberedt, men alt kan ændres.
Man kan altid lave om på planerne. Planlægning er godt, ruten kan tjekkes før afgang, og man kan have et bud på længde og højdemeter, men man skal altid kunne ændre sine planer. Til tider viser der sig helt nye muligheder, til tider har der været stenskred, oversvømmelser, eller ruten er omlagt siden guidebogen blev skrevet. Så må man lave en ny plan. Det gælder også i undervisningen: enhver plan er kun en plan, indtil der laves en ny.
Man må respektere sin egen nærmeste udviklingszone. Når rutebeskrivelsen til Elduvik hedder ”stien er smal, men udsigten er betagende”, så kan det dække over en smal, smal sti, hvor et fejltrin vil give et fald på et par hundrede meter direkte ned i Altlanten. Her må man tage stilling til egen udviklingszone i forhold til højder. En vis udfordring er god, men det kan blive ”for luftigt”, som det beskrives. Så kan man vende om.
Det er vejen, der er målet. Det er altid bedst at gå efter et mål. Det kan være en fjeldtop, en bygd, et fyrtårn. I skolen arbejder man hen med et produkt eller en prøve, men man må aldrig glemme at nyde turen derhen. Der skal tjekkes fugle, lunder, spover, bekkasiner og suler. Floraen skal man glæde sig over, der er smørblomster (altså mange forskellige slags ranunkler), der er gøgeurt og kvan. Som i undervisningen er det processen, der tæller, også selv om man har målet i sigte.
Spørg altid dem, du møder, og tag gerne mod gode råd. Når man ikke har internetadgang (og det er ganske svagt på i de færøske fjelde), så må man spørge andre om vej, om råd og om retning. Det er forbavsende, så mange der gerne deler deres viden. For det meste får man meget mere viden end blot svaret på spørgsmålet. Sådan kan man også i skolen glæde sig over, at man er sammen med andre, der har specialviden på sære områder. Spørg. Og lyt til svaret.
Glæden er til tider, at man har tørre sokker med. Alting behøver ikke være så kompliceret. Man kan også glæde sig over de små ting: Tørre sokker. Gode madpakker. En fodboldkamp i frikvarteret.
Man går bedst på rugbrød. Ingen kan lære noget i skolen, hvis ikke kroppen har noget at stå imod med. Man kan heller ikke gå i fjeldet uden rugbrød og rigeligt med vand.
”For at kende verden, må man kunne sætte ord på verden”, sådan sagde botanikeren August Linné. Det er langt mere interessant at være i fjeldet, når man ved, at det er en bekkasin, der giver den sære klaprende lyd, at det er en småspove, der sidder på nærmeste varde, at det er storspoven, der angriber, lunderne, der har papegøjenæb, og stormsvalerne, der befinder sig på Nolsøe. Det er al undervisnings formål, at eleverne skal få lyst til at være en del af verden. Sådan kan §1 i Folkeskolens Formål lyde, hvis det skal siges kort. Eleverne skal have forståelse for samspillet med naturen, kulturen og verden. Det får man (også,) når man ser diversiteten i de færøske grønne fjelde. Sytten nuancer af grønt, der dækker over mange arter af mos, græs, urter og blomster.
Det er ikke altid en fest. Sidst men ikke mindst gælder det, at det kan være ”tungt at gå op”, som der eksempelvis står om turen fra Gjogv mod Ambadalur. Når der står ”tungt”, så skal man forvente mange højdemeter på kort tid. Også i skolen må man til tider bide tænderne sammen og blot gå fremad. Ikke al lærdom får man gennem muntre indslag, man må slide for det, før man når frem til udsigtspunktet. (og ja, til tider er der så tåget, så man alligevel ikke ser noget, men så har man forhåbentlig andre og gode dage!).
Sådan kan man lære meget af fjeldture. Og selvfølgelig gælder det ikke blot de færøske fjeldvandringer, det kan også være helt hjemlige vandreture langt kysten, i skoven eller i Nationalpark Thys store områder.
God tur.
P.S. Jo, vejret på Færøerne er ikke fyldt med sol. Det er til tider tåget, det kan være skyet, regnfuldt og der kan være støvregn. Et godt råd er at tjekke vejrudsigten om morgenen og lave planen udfra den lokale www.yr.no.
