Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Sommeren '38
Skal man som dansklærer vise eleverne, at sproget er foranderligt, fleksibelt og et redskab til kommunikation og refleksion, så kan man læse et par udvalgte datoer fra de to unge mænds dagbøger. De skriver fra to forskellige temperamenter. De er to forskellige personer, der oplever det samme på cykel- og blafferturen. De skriver om oplevelser, om mennesker og om myg, sult, regnvejr og flere myg. De cykler, og de kommer til Paris efter tre uger, og her skriver Halfdan: ”Var ude at spasere i bygen. Besøgte en esperanto kammerat der ga mad og øl og inviterede os til aftensmad til på onsdag – Jeg hade nær aldrig fundet hjem til herberget igen, men gik og tossede rundt i den alt for store by som en anden provinsbo.”
Offentliggjort
Sidst opdateret
Sommeren 1938
”Jeg havde som barn hørt om cykelturen til Spanien, min far havde foretaget som ung sammen med en ven, men ikke i detaljer. Nu sad jeg med en 23-årig ung mands dagbog, der dag for dag beskrev rejsen og hans tanker undervejs i et Europa, der i to år havde været skueplads for den Spanske Borgerkrig og hvor Adolf Hitlers Nazityskland samme år havde invaderet Østrig.”
Sådan fortæller Halfdan Rasmussens søn Tom Nagel Rasmussen om sin fars dagbog, der længe lå på et loft i Tom Nagel Rasmussens hus på Samsø. En dag blev der sorteret i efterladte papirer, og dagbogen kom frem. Dagbogen er skrevet under en cykel- og blaffertur fra København til Esbjerg, videre til Atwerpen, så til Bruxelles, Paris, Bordeaux, Bayonne, Lourdes, Andorra, Narbonne, Montpellier og Nimes. Herfra gik det hjem over Paris og Dunkerque.
Halfdan Rasmussen cyklede hjemmefra på en tandem ifølge med Tage Lau, en 24-årig ven, der også skrev dagbog. Hans dagbog er også fortsat eksisterende, da forfatterparret Erik Valeur og Lise Ringhof er i besiddelse af den.
Nu har Tom Nagel Rasmussen samlet de to dagbøger, afskrevet optegnelserne (Hvad der må have været en udfordring, de har hver især en smuk håndskrift, men de staver begge to helt lydret og uden hensyntagen til gængs ortografi. Herligt. Når det blot ikke er kommende dansklærere, der skriver sådan), og nu er de to unge mænds dagbogsoptegnelser sat sammen, så de følges kronologisk. De har været omhyggelige skribenter, begge to, og de har forskelligt temperament, hvad der gør bogen til virkelig spændende læsning.
Skal man som dansklærer vise eleverne, at sproget er foranderligt, fleksibelt og et redskab til kommunikation og refleksion, så kan man læse et par udvalgte datoer fra de to unge mænds dagbøger.
De skriver fra to forskellige temperamenter. De er to forskellige personer, der oplever det samme på cykel- og blafferturen. De skriver om oplevelser, om mennesker og om myg, sult, regnvejr og flere myg.
De cykler, og de kommer til Paris efter tre uger, og her skriver Halfdan: ”Var ude at spasere i bygen. Besøgte en esperanto kammerat der ga mad og øl og inviterede os til aftensmad til på onsdag –
Jeg hade nær aldrig fundet hjem til herberget igen, men gik og tossede rundt i den alt for store by som en anden provinsbo.”
Man lærer noget om glæden ved sprogkundskab. Tage Lau har en smule sprogkundskaber, lidt fransk, lidt spansk og noget esperanto. Halfdan har lidt esperanto med sig, men ellers er han helt overladt til Tages sproglige kunnen, når de møder nye venner og bekendte. Det bliver meget belastende for ham. Han skriver først i august således: ”Jeg længes ikke efter Danmark og familien og alt det der. Det eneste der er i vejen er, at jeg mangler noen at snakke med – og vist ikke engang det. Men når man går sådan rundt alene og man ikke forstår hvad folk sier, ikke selv kan snakke med, og forstå dem, så føler man sig alievel lidt forstemt. Bare det at man ved at folk forstår en hvis man vilde tale med dem, gør en lidt mere rank i ryggen og gir en lidt mere selvtillid.”
De to venner forbliver ikke lige gode venner. I dagbøgerne skriver de hver især om det, der irriterer dem hos den anden. Særligt deres forskellige døgnrytme er til irritation. Halfdan står og tripper ved syvtiden, klar til afgang, mens Tage gerne sover formiddagen væk. Også i forhold til pengeforbrug er de forskellige. Halfdan er mere bekymret for morgendagen end Tage. Og så er der mange myg, stærk varm og mange kilometer på landevejen, der nok kan udfordre selv de bedste venskaber. Her skriver Halfdan Rasmussen den 17. juli 1938: ”Tog afsted ved ca 12-tiden. Gik ca. 20 km. hvor Tage tabte humøret, vrøvlede en hel bunke sludder om sidde vi ku har kørt på, om min bumsagtige påklædning (plusfours) der er skyld i det sløje bilresultat og meget andet kværulantisk, irritabelt og solstikbefordrende sludder – ” Et uges tid senere skriver Halfdan (og man mærker hans sans for sprog): ”Ud a soveposen, bort fra di forbandende myg , der har skamferet mit fjæs så jeg ligner pyrenæerne i ansigtet og arme og ben er bulede og hovne som en astmatisk søslange. Jeg har ikke fået søvn i øjet inat men har kæmpet som en lille spanier for at holde myggene borte fra mit sarte legeme.”
Halfdan Rasmussen kommer hjem til Danmark (som blind passager i et skib, der går til Esbjerg). Sidst i august er han hjemme. Herefter kommer han på et par højskoleophold, og så bliver han digter. Næsten alle børn har jo lært alfabetet af ”Halfdans ABC”, der udkom i 1967.
De var unge, de tog ud, og de kom hjem igen: ”Lad os komme ud,- lad os se og høre livet som det former sig andre steder – ad os lære livet og os selv at kende.”
P.S: Esperanto er et kunstsprog, opfundet i 1887, det var tænkt, at esperanto skulle være alles sprog nummer to, så man kunne undgå mange krige og bedre forstå hinanden. Halfdan Rasmussen og Tage Lau rejste med en ”esperanto-stjerne” på rygsækken, så andre esperantotalende kunne vide, at her var det muligt at kommunikere.
