Blog

"Julehjertets hemmelighed": December måneds oplæsningsbog

Julekalenderbogen i 2022 kunne være "Julehjertets hemmelighed." Det er den helt klassiske julekalenderhistorie. Der findes et julehjerte, der giver adgang til nissernes verden, og i prologen får man at vide, at netop dette julehjerte er stjålet fra skovkonen. Nu er julen ødelagt. Sådan er det. Og de 24 afsnit vil alle lede frem til julehjertets evne til at give magi til julen og redder juleglæden. Om det lykkes? Det vil man vide, når man har læst de 24 kapitler:-)

Offentliggjort Sidst opdateret

Julekalenderbogen i år kunne være ”Julehjertets hemmelighed” af Poul Berg og Sophie Souid

Det er den 1. december og overskriften er ”Stuepigen”. Det er årets julekalender fra Danmarks Radio. Manuskriptet til julekalenderen står Poul Berg for, mens Sophie Souid har skrevet ”bogudgaven”. Det første kapitel af de 24 begynder således: ”I julemåneden skal Rumle passe ekstra godt på dyrene og synge for dem hverdag. Så giver de os masser af julemad med rigtig god smag. Karen klappede en ko, der gumlede hø i stalden.

Det skal jeg, nikkede Rumle og tog en håndfuld korn fra en sæk, der var begyndt at spire. Men ejg tror også kornene kunne bruge lidt julekærlighed. Rumle lavede et par fagter og lod magien drysse fra sine fingre. Så er de gode igen.”

Rumle er en herregårdsnisse og Karen er en ung pige på tolv år, der har den evne, at hun kan se (og tale med) nisser. Når man fylder tretten år, så bliver man voksen og mister evnen til at tale med nisser. Karen fylder år den 2. december, og så er det slut med nissevenner og magi.

Karen er stuepige på Herregården Lindestrupgård. Hun arbejder samme sted som sine forældre, og herremanden med frue og børn er naturligvis i en verden langt fra tyendet.

Det er den helt klassiske julekalenderhistorie. Der findes et julehjerte, der giver adgang til nissernes verden og i prologen får man at vide, at netop dette julehjerte er stjålet fra skovkonen. Nu er julen ødelagt.

Sådan er det. Og de 24 afsnit vil alle lede frem til julehjertets evne til at give magi til julen og redder juleglæden. Om det lykkes? Det vil man vide, når man har læst de 24 kapitler.

”Men det største af alt,

Du mit sukker og salt,

For jeg visner jo hen,

Hvis jeg ikke har min ven.”

Sådan lyder den magiske remse, der kan åbne det revnede spejl, så man kommer i kontakt med Rumle og nissernes verden. Nu er Karen blevet tretten år og voksen, så hun må alliere sig med Johannes, der fortsat er et barn, for at komme i kontakt med vennen Rumle. Det er en julekalender, der har venskab og trofasthed og ærlighed som tema.

”Det er gårdnissens lod at forhindre mug og råd,

For magi er ej skørt sådan holdes kornet tørt.

Men det største af alt, du mit sukker og mit salt,

For jeg visner jo hen, hvis jeg ikke har min ven.”

Sådan lyder slutningen af juleremsen. Man skal have lidt magi for at julen bliver god.

Denne julekalender er (som mange andre) henlagt til en herregårdstid med gårdskarle, hestevogne og fattige bønder, men der er mange aktuelle problemstillinger, der er relevante til alle tider: venskab, kærlighed, tillid og så den altid bestående kamp mellem de onde og de gode.

Heldigvis ved man, at alt bliver godt den 24. december.

Glædelig jul.

Links: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/her-er-aarets-julekalendere-2022

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk