Hvorfor benytter uddannelser sig af uigennemskuelige forkortelser? Hvorfor anvender statsfinansierede uddannelses- og kulturinstitutioner sig af uigennemskuelige forkortelser som SMK, CBS, INT, STX, PLC og SFI? Lise Bostrup
Kirsten Lund fylder 100 år Som lærer fulgte hun ikke paroler, men turde tage eleverne alvorligt. Hun havde både ideerne og energien. Sammen med sin mand arbejdede hun for at skabe en demokratisk skole Thorkild Thejsen
Det fandt jeg ud af, det kan vi bruge Fødselaren strutter af energi og viden. Men fødslen var langvarig og truede hele tiden med at gå i stå. Der ligger 606 spændende bachelor- og diplomprojekter på Lærerprofession.dk Thorkild Thejsen
Hvad menes der med begrebet ”velfærdsuddannelse”? Vidste du, at arbejdet i skolen er en ”velfærdsydelse”? Og har du i det hele taget tjek på, hvordan uddannelsesministeren og andre definerer ”velfærdsuddannelser”? Jeg havde det ikke - og gik på sommerjagt efter en officiel definition. Det var svært. Jeg ender med at stille et helt vildt forslag Thorkild Thejsen
Det er ikke en velfærdskrise Det faldene ansøgertal til læreruddannelsen er ikke en velfærdskrise - Det er noget langt værre end det.
"En massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende" Det er forudsigelsen for bl.a. læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP): ”Hvis udspillet føres ud i livet i sin nuværende form, vil det indebære en massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende.” Udspillet er regeringens uddannelsesvisioner, hvor uddannelser skal flyttes væk fra de store byer. Logikken (!?) er, at uddannelsessteder med flest studerende, vil ende med at have færre midler - jo større uddannelsessted, jo færre penge per studerende.
Formidabel menneskelig fysisk praktik I dag, trådte vi ind på vores praktikskoler for første gang og mødte de elever vi gennem den sidste måned har skulle forsøge at inddrage i et aktionslæringsforløb og skabe meningsfulde relationer med. Det var med en kæmpe lettelse og med en sommerfugle i maven, at vi mødte dem for første gang i dag, in real life. Trine Staur
Dårlig ledelse…. skulle man sige pissedårlig ledelse? Folkeskolelærere er alle ledere. Ledere af klasser, elever, forældregrupper, fagteams og de er i høj grad ledere i deres eget arbejdsliv. Og så er der skoleledere, der er forvaltningen og politikerne og skolebestyrelsen. Der er ledere overalt i skoleverdenen. Derfor er der god grund til at interessere sig for, hvordan man bliver en god leder. Det er der mange konsulenter og forskere, der har skrevet om. Tak for det. Det ser blot ikke ud til at have nyttet så meget. Der er fortsat (når man lytter til medarbejdere og kolleger i alle fag på alle niveauer) ufattelig mange dårlige ledere. Bodil Christensen
21,7% af lærerstuderende ved ikke hvad de skal efter endt uddannelse. Her kan praktikken være afgørende for, at vi vælger folkeskolen. Praktikken er et af læreruddannelsens bærende elementer. Både i forhold til at den studerende tilegner sig essentielle kompetencer, men også for at den studerende kan se sig selv i folkeskolens dagligdag. Trine Maria Rasmussen
Det er mit ansvar at give eleverne de redskaber, de behøver for at kunne lykkes ”Jeg ønsker at eleverne skal stille spørgsmål som: Hvilke værdier sætter jeg højt? Hvordan vil jeg leve mit liv? Hvordan kan jeg bidrage i verden? (…) Jeg vil udvide elevernes forståelse af verden.” Sådan lyder et af de citater, der bringes i Olga Dysthes kapitel i bogen ”Dialogisk pædagogik, kreativitet og læring”. Det er Joan, der taler her. Joan, læreren der også fik ordet i ”Det flerstemmige klasserum” der kom på dansk i 1997. Bodil Christensen
Mads, Jakob, Julie og Emma på Læreruddannelsen i Aalborg Hvem er det, der går på læreruddannelsen i Aalborg årgang 2020? Er det sådan, at studerende bliver yngre og yngre? Går der flere og flere studerende med HF-eksamen fremfor STX? Kommer de studerende ”lige fra gymnasiet”? Gode spørgsmål, og vi kender svarene. Siden 2012 har vi på Læreruddannelsen i Aalborg spurgt første årgang om en række baggrundsoplysninger, så vi kan følge eventuelle ændringer i de studerendes baggrund. Førsteårgangsundersøgelsen 2020 er klar, og nu ved vi (om ikke alt, så…) en hel del om årgangen, der består af henved 300 studerende. Bodil Christensen
Forskningsprojekt: Teknologi i sprogundervisningen Vil du være med til at afdække brugen af teknologi i fremmedsprogsundervisningen? Og dermed hjælpe forskere fra VIA University College med at udvikle og afprøve forløb til sprogundervisningen på mellemtrin og i udskolingen?
Formidling, faglighed, opfindsomhed og fællesskab Det kan være ganske svært at videregive en specifik professionsdannelse. Så meget er usagt, så meget ligger i håndelaget. Når nye lærerstuderende begynder deres hverdag på Læreruddannelsen i Aalborg, så bliver de mødt af en række tutorer (mentorer, studerende på ældre årgange), der gør deres bedste for at give de nye studerende et billede af det væsentlige i uddannelsen. Bodil Christensen
Udeskole ... i teori og praksis Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Vil man have gode begrundelser for sin praksis som udeskolelærer, så kan man finde dem i bogen her. Det kan være nyttigt, når man skal begrunde sin undervisningsplan overfor ledelse, forældre og kolleger. Bodil Christensen
”Velfærdsprofeten” – en anbefaling Lotte Andersen og Maja Haack fra Københavns Professionshøjskole bringer jævnligt aktuelle nedslag fra, om og for velfærdsprofessionerne. Jan Thrane
Messenger, motion, morgenmad – og manglende motivation Hvordan er det at være studerende her efter to måneders online-undervisning uden fremmøde på Læreruddannelsens matrikelnummer. Der er mange forskellige bud på, hvordan man ”får det til at fungere”. Her er nogle eksemplariske bud på, hvordan hverdagen kan hænge sammen, så der bliver studeret på faglig kompetent vis. De studerendes erfaringer med online-undervisning er især interessante inden for tre områder: læringsstrategier, rutine og motivation. Bodil Christensen
Man kan lægge puslespil, mens man følger undervisning Studerende viser overskud og stor overbærenhed i dette forløb, men den digitale online-undervisning er en nødløsning. Det er helt klart konklusionen herfra. Selv når man lægger puslespil er det sjovest at være flere om at finde og fastlægge de blå himmelbrikker. Bodil Christensen
Nationale test skal være retfærdige Ingen elever har bedt om at blive testet nationalt. Alexander von Oettingen
Jeg vil være lærer – ikke effektiv læringsrobot Vi skal i højere grad uddanne til den skole vi drømmer om, i stedet for den skole vi har i dag. Det kræver, at vi uddanner lærere i stedet for effektive, omstillingsparate og robuste læringsrobotter. For børnenes, professionens og folkeskolens skyld. Rasmus Holme Nielsen
1800 bachelorprojekter – ikke alle er gode Er bachelorprojektet læreruddannelsens svendestykke eller blot endnu en opgave, der skal overstås? Lærerprofession.dk får indstillet mange spændende projekter, men hvad med de andre 1750? Og hvilke muligheder tilbyder læreruddannelsen? Thorkild Thejsen
Hvad vil det sige at være en professionel og dygtig lærer? Forventninger og krav fylder meget i forsøget på at skabe sig en identitet som lærer, og det kan stige én lidt til hovedet, men det er vigtigt at huske, at hver situation er unik Mille Frederiksen
Læreruddannelsen 2019 versus Læreruddannelsen 1995 På vores sidste lærermøde inden sommerferien opfordrede vores rektor Stefan Hermann, Københavns Professionshøjskole, os til at indgå i den offentlige debat om læreruddannelsen. Han angav, at ånds- og ytringsfrihed tilsiger, at man rejser kritik eksternt, også om interne forhold. Selv med ”sure læserbreve i Information” . Det var da bemærkelsesværdigt ! Sidst jeg blandede mig i mediedebatten om oprettelsen af professionshøjskolerne i 2008 blev jeg forsøgt fyret af min daværende ledelse i UCSJ. Min fagforening stod bag mig, men jeg endte med at gå selv. Så en sådan opfordring - og så fra Stefan ! Den måtte jeg da tage op ! Desværre havde Information ikke mulighed for at bringe kronikken, så her er et uddrag og alt vedlagt som fil. Trine Elisabeth Hyllested
Læreruddannelsen 2019 versus Læreruddannelsen 1995 På sidste lærermøde inden sommerferien opfordrede vores rektor Stefan Hermann, Københavns Professionshøjskole, os lærere til at skrive "Sure indlæg om læreruddannelsen i Information". Det var da bemærkelsesværdigt ! Efter jeg sidst havde blandet mig i mediedebatten om læreruddannelsen i 2008 blev jeg forsøgt fyret af min daværende arbejdsgiver UCSJ. DM (min fagforening) stod bag mig, men jeg endte med at gå selv. Så en sådan opfordring-fra Stefan !-Den måtte jeg da tage op ! Her er et uddrag og indlægget som fil. Information havde ikke mulighed for at bringe det! Trine Elisabeth Hyllested
At have og være i rollen som elev er livsvarig Rollen som elev er et livsvilkår; vi lærer af os selv og af hinanden livet igennem, og derudfra former vores selviscenesættelse Mille Frederiksen
Derfor vil jeg være lærer At studere til lærer er komplekst – og handler i den grad om menneskesyn, som det handler om faglighed Mille Frederiksen
Forringelse af praktikken i Aalborg Det seneste år er der sket mange ændringer i de lærerstuderendes praktik i Aalborg. Noget er godt, men det er helt kritisabelt, at man nu ikke kan komme i enkeltmandspraktik i kommunen. Victoria Nissen
Demokratiets ulidelige lethed og læreruddannelsens flygtighed Lærere har meget stor betydning for udvikling af samfundets vigtigste ressource, nemlig vores børn. Dette afspejles, i min optik, slet ikke i bevillingerne til skolen og uddannelsen af lærere! Jeg sidder i dag med ca. dobbelt så mange studerende på mine hold og ca. halvt så mange undervisningstimer i faget, som jeg havde, da jeg startede i 1995. Trine Elisabeth Hyllested
Folkeskolelæreruddannelsen - en relationsuddannelse uden relationer, eller hvad!? Som studerende kan det være svært at vide hvornår og hvilke kompetencer der er på spil når der skal skabes relationer. Er det, at kunne skabe relationer, da ikke vigtigt mere? Pelle Pedersen
Derfor er det så givende at arbejde med børn og unge Jeg er lærer. Jeg er uddannet folkeskolelærer med mere. Jeg har arbejdet med undervisning og formidling i ca. 36 år i alle mulige og umulige sammenhænge. Jeg har mest arbejdet med unge voksne, men også med børn og teenagere. Faglig formidling, især af naturfag, er mit hjerteblod. Introduktion til og afmystificering af naturfag, synes jeg er spændende. Det lys, der kommer i elevernes og de studerendes øjne, når de har forstået en faglig pointe og kan bruge den i andre sammenhænge, er min drivkraft. Det giver mig kræfter til at fortsætte med udvikling af undervisning, på trods af talrige nedskæringer og alle de nederlag, som også findes. Her vil jeg gerne fortælle om nogle af mine elevers og mine studerendes sejre. Deres sejre, er min største sejr. Trine Elisabeth Hyllested
Dansk som andetsprog på læreruddannelsen – nedlagt og genopstået For et par år siden forsvandt linjefaget dansk som andetsprog fra læreruddannelsens fagrække. I stedet for blev der oprettet et fagområde ’Undervisning af tosprogede elever’ som en del af det pædagogiske fag. Alle studerende, som uddannes i dag, gennemgår dermed et obligatorisk modul om, hvordan dansk som andetsprog bliver en del af deres fagundervisning.
Skrivebordspædagogen! I en tid, hvor vi producere meget empirisk forskning, er det måske på tide med lidt mere teori? Kunsten er ikke at løse alle mulige problemer, men at "kunne stille gode og væsentlige problemer, at kunne spørge rigtig." Grue-Sørensen. Alexander von Oettingen
Hvorfor vælger man at undervise i naturfag? ”.. Hvis vi ikke har nogle dygtige ”ambassadører” for naturfag i folkeskolen, så får universiteterne og samfundet heller ikke de ingeniører og forskere de har brug for.” Sådan lød en del af et svar, da jeg i foråret i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerstuderende spurgte om: Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet m.m. ? Trine Elisabeth Hyllested
Nu kan jeg lære, men kan jeg være lærer? Læreruddannelsen er, for mig, den mest fantastiske uddannelse der findes. Ifølge min erfaring, uddanner den ikke kun i didaktik og faglighed, men i hele det at være et menneske. Men glemmer vi de helt praktiske informationer på så humanistisk en uddannelse som denne? Især efter reformen?
Et pædagogisk skoleideal Følgende er min tale til Danmarks Lærerforenings kongres 2016 om et skoleideal. Alexander von Oettingen
Inspirerende værdier at holde skole på Før sommerferien var der øverst på Fagbladet Folkeskolens hjemmeside en annonce, hvor MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING og PROFFESSIONHØJSKOLEN METROPOL efterlyste lærer- eller pædagogstuderende til et forsøgsprogram Jan Thrane
Godt man ikke er tysklærer i Sverige! Eller …? Lärarnas Riksförbund i Sverige har midt i april 2016 barslet med en rapport om moderne sprog. I dette indlæg kigges der nærmere på rapporten og dens konklusioner, og der gives overvejelser om, hvorledes det forholder sig for os i grundskolen i Danmark. Flemming Nygaard
Lærerprofession.dk – grund til begejstring! Uanset om man foretrækker anmelder HATTE, STJERNER eller HJERTER, så er der dømt fuldt hus i forhold til lærerprofession.dk Jan Thrane
