Blog

Folkeskolelæreruddannelsen - en relationsuddannelse uden relationer, eller hvad!?

Som studerende kan det være svært at vide hvornår og hvilke kompetencer der er på spil når der skal skabes relationer. Er det, at kunne skabe relationer, da ikke vigtigt mere?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tryghed, nærvær og tilstedeværelse er ord, som alle nuværende, som kommende lærere, har stiftet bekendtskab med. At skabe relationer er noget der bliver talt meget om og det er noget der bliver skrevet meget om, især efter Louise Klinges Phd om netop dette område.

Pelle Barslund Pedersen

Frem til sommeren 2020 er jeg lærerstuderende. Når jeg bliver færdig, kan jeg skrive engelsk-, samfundsfags- og kristendomskundskabsunderviser på visitkortet. På bloggen bidrager jeg med mine synspunkter set gennem en studerendes øjne. Men også gennem en fars øjne. Jeg har tre børn, som alle går i grundskolen. Samtidig runder jeg 40 samme år, som jeg bliver færdiguddannet. Derfor kan mit perspektiv være anderledes end langt størstedelen af mine medstuderendes. Som 4. års studerende befinder jeg mig i “bachelormode”, og det betyder også fordybelse udover det sædvanlige. Jeg vil skrive indlæg, når og hvis jeg føler det relevant, og jeg vil kommentere på oplæg, artikler o.l. som “prikker” til min faglighed og medmenneskelighed.

Som studerende er der (mindst) to vinkler. Relationen i forhold til den verden man befinder sig i, som studerende og den fremtid man står over for, som kommende lærer.

I dette indlæg vil jeg fokusere på den verden der venter, efter endt uddannelse.

Hvad skal praktikken bruges til?

Der skal jongleres mellem elever, forældre og kollegaer ( ingen nævnt ingen glemt) Men det virker på mig, som om at man (dem der nu engang bestemmer hvordan uddannelsen skal strikkes sammen) har valgt at negligere dette faktum. For hvordan skal man lære at skabe relationer til elever, forældre og kommende kollegaer, når man ikke møder dem.

Jamen hov Pelle, der er da 3 x 6 ugers praktik - Ja!! hurra - men jeg bliver ikke bedømt på hvordan jeg skaber relationer. Jeg bliver bedømt på hvordan jeg skriver min efterfølgende opgave, og hvordan jeg forsvare den.! Sagt på en anden måde.

Jeg kan tilegne mig massere af evidensbaseret viden og empiri om relationsdannelse. Jeg skal dog selv finde-ud-af hvordan jeg vil benytte mig af den. Hvilket igen rejser et nyt spørgsmål. Kan man læse sig til at være en god relationsdanner ( hvis det overhovedet er et ord) eller har det noget at gøre med den personlige karakter? udelukker det ene det andet?

Når jeg ikke bliver præsenteret for relationsdannelse i praktikken, hvor gør jeg det så?

At ordet - relationsdannelse - i sig selv indeholder et begreb der stadigvæk debatteres til uendelighed - dannelse - fortæller det mig, at det kan være med til at skabe forvirring omkring hvordan man skal gribe dannelsen af relationer an.

Jeg har svært ved at forstå hvorfor man gerne vil have forskningsbaseret undervisning på professionsuddannelsen, når man vælger ikke at benytte sig af den forskning der ligge lige for - f.eks. Louise Klinges arbejde og PHD på relations området.