Læreruddannelsen 2019 versus Læreruddannelsen 1995

At være lærer er at arbejde med vores vigtigste ressource, børn og unge. Hvis man ville uddannes som folkeskolelærer i 1995, skulle man søge ind på et af landets 18 seminarier. I dag skal man søge ind på en af de 7 professionshøjskoler. Vi uddanner stadig dygtige lærere, der skal skabe relationer, respekt og fundamentet for et oplyst demokrati, men hvilke vilkår har vi?

Jeg underviser nu det dobbelte antal lærerstuderende og de får den halve undervisningstid af, hvad de fik i 1995. Jeg møder ikke nødvendigvis de samme studerende igen næste semester. Min vejledningstid med de studerende og min udviklingstid er stort set væk. Jeg har nu op til 5-7 hold på et semester og jeg havde ca.2-3 hold i Holbæk. Det bliver en minimums faglig undervisning, få timer til eksperimenter og dialog.

Jeg er dog stadig glad for at undervise på den brede almene læreruddannelse og har stor respekt for mine studerende og deres ildhu. Jeg har dog ikke respekt for de politikere, der over hals og hoved satte denne professionshøjskoleproces i gang og lukkede masser af lokale seminarier med lærermangel i provinsen til følge. Politikere, der har nedskåret læreruddannelsen og dermed reduceret undervisningsmulighederne med ca.50%. Indførelse af reformer i en uendelighed. Hovsa-oprettelse af dyre filialer af uddannelsen i de byer, der formåede at få fat i den. Politikere, der lader ekstern finansiering og skrabede driftsbevillinger betale for reel nyudvikling.

Vi arbejder stadig med den allervigtigste vigtigste ressource vi har i Danmark: Vores børn og unge ! Det kan man slet ikke se på vores bevillinger !

Jeg er bekymret for fremtidens børn.

Jeg har i øvrigt lige fejret 25 årsjubilæum i staten. Jeg er ikke i tvivl om, hvem der skal takkes- Alle de dejlige lærere og lærerstuderende, jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med. Hermed respekt til jer for jeres arbejde !