Teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke

Min datter…Da hun blev født…Det var ikke et barn, men en levende lille pose, syet sammen på alle sider, uden en eneste revne, kun hendes øjne var åbne…Min Gud hun smilte!..Hun døde ikke fordi jeg elsker hende…. (s.119)

En af fysikerne, der målte konsekvenserne efter ulykken og forsøgte at få myndighederne til at reagere. ”Der var allerede tusindvis af tons cæsium, jod, bly, zirkon. Kadmium, beryllium, bor og en ukendt mængde plutonium …Mængden svarede til 350 af de bomber, der blev kastet over Hiroshima…..De var ikke bange på befolkningens vegne, de var bange for at miste magten”(s.308). De truede med at anklage ham for anti-sovjetisk virksomhed. Han fik et hjerteanfald.

En af formændene for en partikommite, der lukkede munden på dem, der protesterede: Nu har historien afskrevet mig som om jeg ikke har eksisteret….Jeg tænker. Mit eget barnebarn har leukæmi..jeg har betalt… alt for høj en pris(s.297-298). En alt for høj pris for at være en villig og ukritisk embedsmand?

Svetlana Aleksijevitj: Bøn for Tjernobyl. Lindhardt og Ringhof 2018 -(burde være obligatorisk stof på DTU, Niels Bohr, læreruddannelsen o.s.v.)

Jeg har undervist i natur/teknologi på læreruddannelsen siden 1997 og været med til at udvikle faget. Det startede i folkeskolen i 1994, vi kom med 3 år senere. Jeg har altid læst en masse om teknologi og prøvet at forstå, prøvet at uddrage noget, jeg kunne bruge til de yngste. For mig er teknologien i natur/teknologi meget konkret. Jeg har prøvet at beskrive teknologien i vores vandforsyning og argumenteret for, at det at skabe et undertryk med et sugerør kunne illustrere pumpefunktionen. Saftevand, hvordan sprøjtegiften kommer med op, men også, hvordan den kan fortyndes ud i grundvandsmagasinerne. Illustrere, hvad et vandtårn var med en mælkekarton med huller i. Diskutere hvorfor tårnet nu erstattes af pumper, hvilke fordele og ulemper det så har. Jeg brugte lokale vandforsyningers populariserede forklaringer af nye vandboringer og så videre og så videre…

Bogen om Tjernobyl viste mig igen, at teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke. Det handler ligeså meget om, hvem har magten til at bruge teknologien og hvordan reguleres den i det samfund, der bruger den.

Det handler vores vandforsyning også om i dag, hvem skal bestemme og hvilken pris i form af sprøjtemidler skal vi betale for et højt udviklet landbrug, der anvender jorden? Hvad betyder dette for vores børn og børnebørn ?

Det handler vores digitale teknologi også om. Hvordan gør vi os fri af techgiganterne og undgår at blive slaver af dem? Hvordan lærer vi børn og unge at begå sig med techgiganterne?

Man jo slå Tjernobyl hen med, at det var jo bare i Sovjetrusland i 1986.Det lækker dog stadigvæk. En atomulykke skete også i Japan 2011, et højtudviklet teknologisk samfund med styr på sikkerhed.

Vi må skabe nogle sikre teknologier, der kan tjene fællesskabets bedste også i værste fald!

Det hele starter med at forstå, undersøge og afprøve i fællesskab. Vi skal snakke om hvad vi finder ud af og hvordan man får medindflydelse-også når man er 7 år. Viden er et af de bedste værn. Derfor er natur/teknologi et afsindigt vigtigt fag! Det kræver uddannede lærere. En skam at hverken politikere eller skoleledere har forstået det endnu- 30 procent af lærerne i natur/teknologi har endnu ikke fået efteruddannelse i faget. https://www.folkeskolen.dk/1868649/kompetencedaekning-naar-ikke-i-maal

Overordnet klarer overbygningseleverne sig bedre, når de bliver undervist af en lærer med formel kompetence i det fag de underviser i. Mon ikke også det gælder i grundskolen? Tænk engang! :

https://www.vive.dk/da/udgivelser/betydningen-af-kompetencedaekning-og-laereruddannelsesbaggrund-14564/

Billedet er af en model som dygtige lærerstuderende lavede i 2016.