Trine Hyllested
Blog
To gode bøger og et par nørder
Anbefaling af ikkefagbog om Inge Lehmann og ikkefagbog om Marie Hammer og så alligevel dybt faglige og aktuelle. Et link til to begejstrede smådyrsbegejstrede stereolup-nørder og noget fra emu, du kunne få brug for i din undervisning.
Jeg læste to fænomenale bøger i min sommerferie. Den ene er skrevet af Lotte Kaa Andersen og hedder: "Den inderste kerne". Det er en biografisk roman om Inge Lehmann 1888-1993, Danmarks første kvindelige seismolog, der opdagede, at jorden har en indre kerne. Hun kæmpede som en besat for at blive anerkendt som kvinde i en mandeverden i det danske forskermiljø, men blev anerkendt i Amerika. Den anden er skrevet af Eva Tind og hedder "Kvinden, der samlede verden". Det er en psykologisk roman om Marie Hammer 1907-2002, der forskede i mider. Hendes fund dokumenterede næsten Wegners hypotese om at alle kontinenter har hængt sammen som et kontinent. Wegner blev jo først anerkendt efter sin død. Begge kvinder arbejdede i en mandeverden og kæmpede for at blive fagligt anerkendt og ikke alene blive betragtet som sekretærer og husmødre. Bøgerne er supergodt skrevet. Jeg tænkte på Marie Hammer, da jeg i dag så en herlig video fra testoteket om hvordan man kan finde bjørnedyr i mos.
https://testoteket.dk/tildinundervisning/bjoernedyr
Den begejstring de smitter med er faktisk beundringsværdig. Man kan ikke andet end at få lyst til at studere jordmider og bjørnedyr. I det evige spørgsmål om hvorfor flere dog ikke vælger at beskæftige sig med naturfag kunne man måske studere denne tekst om hvad sproget betyder, når man skal lære naturfag. Det handler ikke kun om at kombinere med matematik. Det man ikke har sprog for, bliver meget svært at forstå. Så sæt spot på naturfaglige ord:
https://emu.dk/grundskole/naturteknologi/kommunikation/sprog-og-tekster-i-naturteknologi?pk_source=nyhedsbrev&pk_campaign=GSK%20-%20oktober%20-%202021%20-%20alm.&b=t5-t16
Savner du yderligere læse stof til ferien er der lige udgivet nogle hæfter om ny naturvidenskabelig viden specielt henvendt til folkeskolelærere
https://emu.dk/grundskole/naturvidenskabsstrategien/nye-inspirationsmaterialer-til-grundskolen-formidler-forskning?b=t5&pk_source=nyhedsbrev&pk_campaign=GSK%20-%20oktober%20-%202021%20-%20alm.
Tak for din opmærksomhed