Trine Hyllested

Blog

Elever undersøger verden og det har de altid gjort!

Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en videnspakke om undersøgelsesbaseret undervisning bl.a. i grundskolen. Jeg har selv været kritisk medlæser på den, det må siges med det samme. Alligevel vil jeg tillade mig at lave reklame for den her. Videnspakken består af et vidensnotat, inspiration til undervisningsforløb, en powerpoint til faggruppemødet med refleksionsspørgsmål og en podcast der formidler refleksionerne på lyd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Evalueringsinstituttet formidler den aktuelle og mest relevante viden på uddannelsesområdet, så den måske kan blive mere tilgængelig for praktikere. På den måde er EVAs ”Viden om” serie en måde at genopfriske sin faglighed fra læreruddannelsen og en let tilgængelig måde at sætte sig ind i noget nyt.

Trine Hyllested

Jeg kan godt lide, at vidensnotatet klart giver udtryk for, at dette fænomen: ”at undersøge” ikke er nyt indenfor undervisning. Der er mange, der bruger og har brugt det i forvejen i deres undervisning. Da jeg studerede dette at ”bruge området udenfor skolen til at undervise inde i skolen”, fandt jeg materialer tilbage til 1880, om at undervise udenfor skolen. Så at tro, at man er de første, der har opfundet og reflekteret fænomenet ”åben skole”, er en arrogant tilgang til det at undervise. Det samme gælder undersøgelsesbaseret undervisning, det har altid været brugt til at undervise på mange forskellige måder. Vi bygger på generationer af læreres erfaring. Vi kan i ”Viden om” læse om de nyeste tanker, undersøgelser, ideer og udgivelser.

Brug powerpointen til jeres næste faggruppemøde, måske kan I finde ideer til undervisningen eller prøv at lytte til podcasten, næste gang du gør rent!

Oversigt:

https://www.eva.dk/grundskole/viden-om-ubnu-grundskolen

Slides til introduktion:

https://www.eva.dk/grundskole/slides-om-undersoegelsesbaseret-naturfagsundervisning-grundskolen

Refleksionsspørgsmål til faggruppemødet:

https://www.eva.dk/grundskole/redskab-arbejdet-ubnu-grundskolen

Ideer til undersøgelsesbaseret undervisning:

https://www.eva.dk/grundskole/liste-ubnu-forloeb-grundskolen

Videns notat:

https://www.eva.dk/grundskole/viden-om-ubnu-grundskolen

Podcast:

https://www.eva.dk/grundskole/podcast-undersoegelsesbaseret-naturfagsundervisning-grundskolen

GOD FORNØJELSE

Husk også min bog:

https://www.folkeskolen.dk/1857639/eminent-didaktiktaktik