En erfaringsramt takker af

foto: Connie Stendal Rasmussen

I starten af Coronatiden forår 2020 fik jeg en mail, der fik mig til at græde af glæde og som jeg stadig bliver høj af at læse:

” Kære Trine! I 1999 gik jeg på lærerseminariet i Holbæk, hvor du underviste mig i na/tek. En undervisning, som har påvirket hele mit virke som folkeskolelærer. Du formåede at skabe brede tråde mellem teori og den virkelighed vi efterfølgende kom ud i. Da jeg på min skole fik ”udeskole” op at stå, var du ofte i mine tanker. Elsker at undervise ude i den natur det hele handler om. Hos skolens yngste får lærebøgerne lov til at samle støv, mens de får en bred viden om den verden de omgives af med hænderne og næsen dybt begravet i græsset, mikroskopet eller den hjemmelavede rødkåls-syrebase indikator. Du er en megadygtig formidler og jeg synes du lige skulle have et lille pip fra en gammel studerende.”

Jeg vil gerne sende en stor tak til alle jer, der nu står på første række i velfærdssamfundet. I skal lære eleverne at begå sig i fællesskabet, danne relationer og deltage. Jeg kan ikke andet end beundre den ukuelighed og det mod, der skal til at ville møde 25 små sjæle med 25 forskellige reaktioner, for slet ikke at tale om deres 75 forældre og papforældre, der til en hver tid står parat til at udfordre jer og jeres måde at tackle netop deres lille pode. Jeg er glad for lærerstuderende og er så taknemmelig over, at have fået lov til at arbejde med dem. De møder op på sene eftermiddage og aftener for at få undervisning, også selvom de har arbejdet hele dagen. De finder på sjove forsøg og finurlige eksperimenter, jeg aldrig selv havde tænkt på ville kunne bruges i naturfag. Jeg kommer virkelig til at savne jer!

Jeg kommer ikke til at savne:

At have oplevet udviklingen af professions-højskolerne med alle de nedskæringer og forskellige skiftende, forvirrede og uduelige rammer, som vi har haft siden 2008. Mon dette centraliseringstiltag vil blive evalueret fra politisk side? Et politisk pennestrøg nedlagde de gamle pædagogiske miljøer, men hvad fik vi i stedet? Professions-højskolerne er kæmpemastodontinstitutioner, og det har ikke just været kvalitet, relationer og sammenhold, der har præget dagligdagen. Der har været usikkerhed, mangel på gennemskuelighed, mangel på konsekvens og mangel på en tydelig politisk linje for læreruddannelsen.

Jeg har virkelig savnet et politisk værdigrundlag og en politisk vilje, der giver mulighed for basal forskning i og en udvikling af læreruddannelsen, som afspejler formålet med den. Vi uddanner lærerne til at varetage noget af det vigtigste og skrøbeligste, vi har i vores samfund. Vi uddanner hver ny generation til almendannelse og demokrati. Demokrati må man ikke tage for givet, heller ikke i Danmark.

En speciel nyskabelse er den eksterne finansiering. Det er jo glædeligt, at nogen vil give økonomisk støtte til undervisning. Imidlertid går der virkelig meget kostbar tid med at søge fonde. Det er vi mange, der har gjort og mange gange forgæves. Hvad betyder det egentlig, at den pædagogiske udvikling og forskning på læreruddannelsen nu styres af private fonde og private virksomheder? Mærsk Mc-Kinney, Novo Nordisk via LIFE og Dansk Industri via Engineering er også gået ind i en udvikling af folkeskolen på de samme præmisser. Hvad betyder det egentlig for folkeskolen? Jeg har været med i flere projekter, de er blevet oprettet, vi knokler og ved slutningen af bevillingen forsvinder al vores hjerteblod op i røg? Det er projektsamfundets vilkår. Hvilken betydning har det, at det ikke er demokratisk valgte politikere og faguddannede ledere, der bevilliger og godkender beløb til udviklingsmidler og forskning i skoler og uddannelser? Ingen ved det, hvem forsker i det? Fakta er, at private fonde og private virksomheder har en enorm indflydelse. Læs evt. mere i den ”aktuelle analyse” Jette Reuss skrev i bladet MONA juni 2019.

Tilbage til mine herlige studerende! Når jeg nu har lavet mit eget firma pr.1.2.21, vil jeg huske mine gode studerende. Lærere som jer, vil jeg mindes med glæde og jeg vil til stadighed beundre den ukuelighed, som mange af jer møder skolen med, næsten uanset hvilke vilkår I bliver budt.

Pas godt på læreruddannelsen, folkeskolen og hinanden – jeg vedbliver at være jeres ”kritiske ven”.