Derfor er det så givende at arbejde med børn og unge

Lyder det kedeligt? Det er det ikke. Nu skal du bare høre:

Det er faktisk ikke så lige til at finde ud af, hvad der virker i undervisning. Det vil jeg gerne hilse og sige til de utallige skiftende undervisningsministre, som jeg har været underlagt i de 36 år. De er hver især kommet med deres lette pædagogiske og politiske fix, der lige skal afhjælpe folkeskolens problemer.

At skabe rammerne

Jeg opfatter det at arbejde som lærer, som at give andre menneskers mulighed for at tilegne sig fagligt stof. Eleverne og de studerende kan kun selv lære sig det faglige stof. Jeg kan skabe rammerne. Det er introduktion af naturfag, jeg brænder for, og det handler i min optik om omverdensforståelse. Det er tæt vævet sammen med vores kulturelle forankring. Naturfag er et kulturfag. Hvordan er betingelserne for vores liv med omverdenen og hvordan kunne det hænge sammen med vores dagligdag? Hvilke faglige nøglebegreber er vi nødt til at forstå, for at kunne tilegne os nyt fagligt stof? Hvad kan give os mulighed for at handle? Det starter med at se det store i det små. Der er naturfag alle vegne. Forståelsen og brugen af naturfag er tæt vævet sammen med vores kultur.

At bruge deres egne ressoucer

Når jeg underviser, sætter jeg mine elever og studerende i en situation, hvor de selv skal tilegne sig et fagligt stof ved at bruge deres egne, hinandens og selvfølgelig de fagligt tilgængelige ressourcer til at forstå og formidle omverdenen for sig selv og andre. Det er som regel ikke kun mig, der fremstiller stoffet. Det prøver jeg at lade dem gøre.

Ungdomsskolen

Vi er i en ungdomsskole i et lokalområde, hvor der skal placeres en losseplads. Jeg har fået lov til at arbejde med et ungdomsskolehold med 14-18 årige, vi laver skoleradio til Danmarks Radio. Hvad er affald er for noget, hvor det kommer fra, hvordan bliver det behandlet og hvorfor skal resterne placeres netop i vores kommune? På affaldsforbrændingen følger vi affaldet. Danmarks mængder af affald beskrives og vi diskuterer, hvad man kunne gøre med det i stedet. Vi besøger det mulige lossepladsområde og forstår hvad et lerlag er for noget. Vi interviewer folk i lokalområdet og spørger hvad de er bange for.  Jeg får en aftale i stand med det lokale bibliotek og de unge laver en plancheudstilling med deres research, de laver et skoleradioprogram om vores undersøgelser. Lyset i deres øjne ved radioudsendelsen og udstillingen glemmer jeg aldrig. Senere blev etableringen af netop den losseplads i øvrigt udskudt.

Pædagoguddannelsen

Jeg underviser pædagogstuderende. Vi arbejder med vild, grøn mad tilbage i 1991, hvor det ikke var så moderne, at man kom i fjernsynet med det. En studerende har aldrig prøvet dette før og er meget usikker, men nysgerrig. Noget af det har jeg heller aldrig selv prøvet før. Holdet eksperimenterer i fællesskab. Vi sår frø og ser spirene komme op. De studerende får planterne med hjem. Vi finder vilde planter, undersøger dem, hakker urter og følger opskrifter.  En dag kommer den usikre studerende og fortæller mig, at nu er hun blevet tilknyttet en Blå Flag station, hvor hun skal formidle vild mad som sommerferieaktivitet for kommunens børn. Hun vil gerne takke mig, men jeg fortæller hende, at det er hendes eget engagement, der driver verden frem. Men tænk at få lov til at være den, der sætter det i gang!

Naturskolen

Som leder af en naturskole får jeg mulighed for at arbejde sammen med et hold af arkæologer, der er ved at udgrave nærområdet. Vi får lov til at lade eleverne grave i de søgegrøfter, arkæologerne har forladt. Det er 200 år gamle affaldsgruber fra den nærliggende landsby. Vi har 32 klasser ude og grave i de næste måneder. En 8.klasse med kasketter ned i nakken og ugidelighed i øjnene fryser i den kolde morgen. Vi har svært ved at få dem i gang. De finder et hesteskelet og så vil de ikke hjem. De vil simpelthen ikke tilbage til skolen igen, før det er gravet ud. Klassen er en af de 3 klasser, der udstiller deres hesteben ved siden af arkæologernes udstilling på det lokale museum, da vi måneder senere får mulighed for det. Klassen har arbejdet med i skelettet i undervisningen og sammenlignet med den model de havde i biologisamlingen. Lærerens lys i øjnene ved fortællingen, glemmer jeg aldrig. Det var hendes fortjeneste, at vi kom så lang med den klasse.

Læreruddannelsen

En gruppe af lærerstuderende skal arbejde med noget så vanskeligt som de globale klimaproblemer, tørke, flygtninge og hvordan man kan undervise børn i det. Der er masser af tungt stof, statistikker og store tragedier. Hvordan pokker kunne jeg dog få hul igennem til de studerende og sætte et arbejde i gang? En af de studerende har været udsendt for en nødhjælps organisation. Jeg spørger ham, om han ikke vil fortælle lidt om sit arbejde på torsdag? Han hopper op på et bord, sætter sig på hug og beskriver malende, hvordan han i flygtningelejren har støbt latriner til lejren, som huller i cement.  På den måde kunne man sikre hygiejnen i lejren bedre. Den måde man støber kanterne til latrinhullet betinger, om flygtningene vil bruge hullet. Det betyder nemlig noget, hvordan man kan sidde på hug. Hver befolkningsgruppe har deres måde at sidde på. Hvis ikke det er i orden, går de ud i omegnen af flygtningelejren, med alle de farer, der er forbundet hermed: spredning af smitte, voldtægt, overfald af omstrejfende grupper. Hans organisation har også lavet noget undervisningsmateriale, det kunne vi bruge! Hele verden kommer lige med eet ind til os i klasseværelset i det lille, trygge Danmark og giver os en indfaldsvinkel til at beskæftige os med problemerne.

Hav respekt for velfærdssamfundets frontarbejdere

Hver dag arbejder mange folkeskolelærere og pædagoger engageret og dygtigt med børn og unge i hele landet. Hvis samfundet lægger mærke til dem og anerkender deres arbejde, tror jeg det vil give det allerbedste afkast. Nutidens børn er fremtidens voksne. Lærere og pædagoger skaber fundamentet for samfundet. Det er et af de vigtigste job, man kan have! Desværre har den måde, som pædagog- og læreruddannelse er blevet tilrettelagt på i de sidste 10 år, resulteret i konstante undervisnings nedskæringer, nye uddannelser, seminariesammenlægninger, centraliseringer og personalefyringer. Hvad alt dette rent fagligt har betydet for velfærdssamfundets vigtige kommende frontarbejdere, vil jeg overlade til professionelle forskere og journalister at analysere og især evaluere, for det bør de gøre. Jeg kan bare sige: Det har været svært for os på gulvet.

Jeg øver mig i at lægge mærke til lyset i de studerendes øjne og glæder mig over, når jeg har mulighed for at opleve det. Når jeg har mulighed for at gøre en forskel i deres liv. Deres sejre er min største sejr.