At sætte vores eget liv i perspektiv

Fra et naturfags perspektiv har jeg fået meget ud af at læse bogen:

Dette er en førstehåndsberetning fra et kvindeliv 1813-1871 .11 børnefødsler indenfor 18 år. Heraf døde de tre børn mellem hendes hænder 1-3 år gamle. Fødslerne foregik hjemme i præstegården med hjælp fra nærboende veninder og naboer. Sygdom og død var en nærværende og naturlig del af livet . Dødslejerne og de sporadiske og ofte magtesløse lægebesøg er beskrevet. Eline havde overopsynet med gårdens drift og var arbejdsleder, mens hendes præstemand rejste Danmark tyndt og holdt foredrag. Hun styrede selv mælkestuen og ansatte folk til de forskellige funktioner i høsten. Organiseringen af datterens bryllup og bespisningen af gæster er hun meget optaget af og dermed fortæller hun os om madvaner på landet i 1800 tallet. De svampebefængte boliger, der koster hende helbredet i form af dårlige lunger, er tydeligt observeret.

De livsbetingelser, som vi i dag tager for givet, var langt fra indfriet i 1800 tallet. Vi er dog kun nået et stykke. Det er ikke særlig bæredygtigt at leve det liv vi lever som danskere i dag med et ressourceforbrug på 3,6 jordkloder (Berlingske 2.8.17).

Fra et kulturelt perspektiv er der også meget at lære:

Fra sit unge Københavnerliv kommenterer hun med førstehåndserfaring møder med Grundtvig, Kirkegaard og andre koryfæer, som hun og hendes mand som medlemmer af det bedre borgerskab plejer omgang med. På et tidspunkt rejser de til Sønderjylland hvor hendes mand skal være præst. Laurits Skau er en del af omgangskredsen i Sønderjylland. Eline er optaget af vækkelsesbevægelsen. I det hele taget hviler der en forståelse af troens betydning for hendes liv som ligger meget fjernt og dog alligevel meget nært på vores daglige liv.

Bestemt en god bog at læse!