Naturvidenskabens ABC-sommerferielæsning for dig?

Formålet med Naturvidenskabens ABC er

at identificere og formidle centrale kernefaglige nedslags punkter. Den skal fungere som inspirationskilde for undervisere. ABC´en skal være en inspiration til, at naturfagsundervisningen kan leve op til folkeskolens formål om at udvikle arbejdsmetoder, skabe rammer for oplevelse ,fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at viden, forståelse og indsigt er en forudsætning for at kunne tage stilling og handle. Det tegner godt-bare det altid kunne være sådan !  Tænk på HPV-vaccineudsendelsen på TV2 og de konsekvenser den fik.

Målgruppen for ABCén

forstår jeg som folkeskolelærere på alle niveauer, i hvert fald når man læser i indledningen om formålet med ABCén. Det vil sige, at folkeskolens største naturfag ”natur/teknologi” er indbefattet i målgruppen. Men en skare på 30% af de lærere, der underviser i faget,  er ikke uddannede i  naturfaget (kompetencedækningen , uvm 2018). Det kræver selvsagt en del af en sådan ABC.

Dog- Skulle målgruppen så alene være uddannede overbygningslærerne, ville det alligevel kræve en del, da de ti nedslagspunkter er inden for alle felter af naturfagene. Læs selv med  i:

Indholdet

Arbejdsgruppen er blevet inspireret af “(Working with) Big Ideas of Science Education” og den amerikanske ”A Framework for K-12 Science Education Practices, crosscutting Concepts and Core Ideas”.Begge publikationer kan googles. Arbejdsgruppen har tilpasset fremstillingen af erkendelserne til danske forhold.

Overskrifterne på de 10 erkendelser antyder den faglige bredde i naturfagene:

Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt

Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system

Jordens ressourcer er begrænsede

Naturen har høj grad af biodiversitet

Alt liv har udviklet sig gennem evolutionen

Organismer består af celler- generne i dem kan både nedarves og ændres

Alt i universet er opbygget af små partikler

Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet

Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra en form til en anden

Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet.

Hug en hæl og klip en tå

Allerede i overskrifterne reagerer nørderne. Jeg er selv biolog. Har alt liv virkelig udviklet sig gennem evolutionen? Hvad så med den nutidige fremavlede danske gris, der føder så mange unger, at den ikke selv kan die dem? Eller Novos bakterie, der producerer insulin ? Min fysik kollega reagerede på sætningen: Fundamentale fysiske kræfter virker overalt i universet. Hvor ved vi egentlig det fra – og er vi sikre på det ?

Det er svært at formidle: man må hugge en hæl og klippe en tå. Det gør ondt, men det er nødvendigt. Det er kun godt, at vi skal være vågne og ikke tage alt for givet. Videnskab er i konstant udvikling, det er svært at lave en entydig ABC.

Sproget

Den skal dog ikke været skrevet i et sprog, som er så svært, at man ikke forstår det. Alternativt må man i det mindste kunne finde en ordliste bag i hæftet. Hvad betyder f.eks. prebiotik, ressourcecirkularitet og aviditet? Eller- skal vi søge viden på nettet samtidigt, når vi læser teksten?

Det er fint at fremstille de nyeste ingeniørmæssige tiltag, som f.eks. under ”jordens ressourcer”. Men noget af det er lige kortfattet nok beskrevet. Hvordan bliver biogas f.eks. til tekstil fibre ?

Erkendelse 7 og 8 handler om fysikspørgsmål. Her er jeg udfordret-indrømmet ! Hvad betyder: ”Energibarriere, reaktionsbarriere, katalysatoroverfladen, Heisenbergs usikkerheds princip. Bose-Einstein kondensat”. Hvis målet var at formidle, så skriv i et sprog vi forstår- os - ikke fysikere! Er alle disse ord vigtige for at forstå budskabet? Brug konkrete eksempler, som vi kender!

I øvrigt kunne man med fordel have byttet 7 og 8 om? Oplysninger i kapitel 7 forudsætter at man har læst kapitel 8. For hvad var det nu formålet var og hvem var målgruppen for teksten?

Kvinderne er rollemodeller

Det er spændende og befriende at mange af de vigtige personer, der bliver nævnt, er kvinder. Sådan plejer det ikke altid at være beskrevet, se f.eks. Bill Brysons ”En kort historie om næsten alt”. Men når nu Watson og Crick nævnes i forbindelse med DNA , hvorfor så ikke også nævne Rosalind Franklin? De blev temmelig inspirerede af hendes opdagelse, men det var de to mænd, der løb med Nobelprisen !

Tak for det gode initiativ Merete og Tak til arbejdsgruppen! Vi glæder os til at blive indbudt til dialogmøderne om ABCén !