Hvordan bliver man Danmarks Bedste Naturfagslærer?

Big Bang er for de heldige lærere!

På Big Bang 2018 uddeltes årets pris for at være Danmarks Bedste Naturfagslærer. Der var priser til natur/teknologilæreren,  naturfagslæreren  i overbygningen og til gymnasielæreren. Dette år fik lærer-uddannerne også en pris. Der gives priser både til Vest- og til Østdanmark. Hver pris er på 50.000 kr. Læreren indstilles af sin leder, som skal begrunde sit valg overfor fondsbestyrelsen på Novo Nordisk. Der er et incitament for lederen til at indstille en lærer, for skolen modtager 200.000 kr til sit naturfagsbudget efterfølgende.

Begrundelserne for priserne lyste også i år af engagerede, dygtige lærere, der ville deres elever. Det er dejligt, at Novo Nordisk åbenlyst vil anerkende en lærers personlige engagement. Det er der ikke mange i dette samfund, der ellers vil ! Hele Big Bang var fuld af 1400 engagerede lærere, der kom for at suge naturfagene til sig. Men hvad med alle de naturfagslærere, der ikke kom på Big Bang?

Det kunne måske være vigtigt for fondsbestyrelsen at overveje, hvad det egentlig er der gør, at man bliver Danmarks bedste naturfagslærer, ud over et kæmpe personligt engagement ?

En styrkelse af den brede almendannende naturfagsundervisning udover et fokus på de bedste, kunne være en mulighed. Som elev i Danmark har man natur/teknologi i 1.- 6. klasse og i overbygningen har man biologi, geografi og fysik/kemi. Naturfag følger eleverne hele vejen op gennem folkeskolen, selv i gymnasiet er der noget obligatorisk naturfag. Godt begyndt er halvt fuldendt ! Folkeskolens indsats er af stor betydning for de kommende ingeniører, genetikere og biokemikere.

Uddannelse

For det første kunne fondsbestyrelsen påvirke regeringen politisk til at overveje det antal timer, de studerende får i de såkaldte undervisningsfag på læreruddannelsen. I de 23 år jeg har været en del af læreruddannelsen er antallet af undervisningstimer i faget halveret og antallet af studerende fordoblet. Jeg startede f.eks. et hold på 29 studerende i et lokale med plads til 25 dette efterår. De får halvdelen af det antal undervisningstimer deres egne lærere fik for 20 år siden.

36,5 % af de lærere, der underviser i natur/teknologi i folkeskolen har ingen uddannelse i faget og det samme gælder for 25 % af geografilærerne og 15% af biologilærerne (kilde UVM). Skal man uddanne sig i undervisningsfaget efter sin læreruddannelse, får man ca. 120 lektioner til det. Mange af de lærere jeg har på kursus i natur/teknologi-faget får ikke arbejdstimer til at forberede sig til efteruddannelsen. Det er for dyrt for skolen. En politisk indsats for en bedre uddannelse og efteruddannelse af den brede del af naturfagslærerne, ville måske være værd at satse på.

Støtte fra kommunen

I flere kommuner støtter man lærerne i at efteruddanne sig med en ” Pædagogisk Diplomuddannelse” som ”Naturfagsvejleder”. Det er ofte en lærer med naturfag på læreruddannelsesniveau eller lignende, der  efter-uddanner sig pædagogisk og kan blive en nøgleperson. De kan ansættes i en kommune til at koordinere kommunens naturfaglige indsats.  Der er ca.65 kommuner ud af de 98, der har mindst en naturfagsvejleder (kilde Naturfagskoordinatorer i kommunerne på Astras hjemmeside). Måske kunne man overveje at belønne de kommuner, der har en reel strategi for naturfagene, har afsat midler til det og har ansat uddannede nøglepersoner til at varetage koordinationen af naturfagene i deres kommune.

Støtte fra skolens ledelse.

Støtte og anerkendelse fra skolens ledelse er et must ! En naturfagsvejleder kan også ansættes til at koordinere en skoles fagteam. På Big Bang hørte jeg et oplæg fra en naturfagsvejleder,  der hvert år afholdt 8  møder for naturfagslærerne på sin skole og 4 workshops for dem. Lærerne fik forberedelses tid til disse kurser og workshops. Vejlederen støttede således arbejdet på skolen fra de yngste til de ældste elever, både på langs og på tværs af naturfagene. Måske kunne man belønne skoler, der prioriterer en naturfagsstrategi på selve skolen og giver lærerne timer til at mødes, udvikle og forberede sig.

Intet menneske er en ø.

Den bedste naturfagslærer er aldrig helt alene. Hun støttes af sit team. Det at være lærer i uddannelserne i dag er ikke en privatpraktiserende praksis, som lektor Blomme havde. Man er en del af et team. Måske skulle man belønne de gode, effektive teams ?

Gode naturfagslokaler, støtte til materialer og støtte til transport.

Naturfagene er materielle fag. Det er vigtigt at have arbejdet med luppe, vægte, målebånd, termometre, håndbøger, kemikalier, bunsenbrændere og meget andet. Det er vigtigt at få fingrene i faget, også når man er 7 år. Man lærer ikke kun naturfag ved at farvelægge en tegning i en bog eller sidde med en computer. At åbne skolen og have kontakt til det omkringliggende samfund er et must, men det er dyrt og besværligt. Gør det nemmere, hjælp skolerne med transportudgifter !  

Man behøver ikke kun superprofessionelle lokaler på udvalgte dygtige skoler. Det handler om det lange seje træk og den almene opkvalificering af naturfagene på alle skoler i Danmark. Også på Stenskolen i Fattigkommunen på hjørnet af Asfaltvej og Betonvej. Er der en skole, hvor lokalerne også bliver holdt brugbare efter, at den ildsjæl, der havde installeret dem, er gået på pension ? Det handler igen om en opmærksom og dygtig ledelse, der tænker strategisk. Sådan en indsats kunne belønnes. Måske skulle man overveje, at belønne de gode, strategiske naturfagsfolkeskoleledelser til næste år !?

Tak for en inspirerende Big Bang Konference !