Demokratiets ulidelige lethed og læreruddannelsens flygtighed

Apropos evalueringen af læreruddannelsen har jeg i vedlagte pdf reflekteret et seminarielærerlivs oplevelse på første hånd fra midt i 90érne til nu 2019 -med visse afbrydelser. Teksten er en refleksion af, hvordan man, set fra mit synspunkt, politisk har forvaltet uddannelsen af lærere i Danmark.

Lærere og lærerstuderende er den sjoveste og mest spændende målgruppe, jeg har haft i mit lange underviserliv. Jeg er imponeret over ukueligheden og engagementet - uanset vilkårene. Jeg er stadig i fuld gang med at udvikle mig selv sammen med mine studerende.

Skolen er et spejl af samfundet og vil nødvendigvis altid ændre indhold og arbejdsformer som resultat af dette, det skal læreruddannelsen selvfølgelig også. Men skole og uddannelse er også et fristed - et frirum hvor vi opdrages til og har mulighed for at reflektere det samfund vi er en del af. Det kræver noget ro !

Jeg holder så meget af lærere og lærerstuderende! Jeg holder ikke så meget af politikere, der bruger læreruddannelsen som et redskab og en markedsplads til at gøre opmærksom på sig selv og klare et hurtigt fix af folkeskolens problemer! Kunne man forestille sig, at man gav skolen og læreruddannelsen lidt ro? Således at den næste ændring ikke blev indført før den tidligere ændring var implementeret og evalueret? At man rådførte sig og inddrog de professionelle medarbejdere, som det handler om?

Bliver du nysgerrig? Så læs mere i vedlagte pdf.