Tirsdagstanker

Blog

21,7% af lærerstuderende ved ikke hvad de skal efter endt uddannelse. Her kan praktikken være afgørende for, at vi vælger folkeskolen.

Praktikken er et af læreruddannelsens bærende elementer. Både i forhold til at den studerende tilegner sig essentielle kompetencer, men også for at den studerende kan se sig selv i folkeskolens dagligdag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kilde: LL's undersøgelse blandt 407 lærerstuderende, 2020

Tirsdagstanker

Trine Maria Rasmussen er lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole med fag i dansk, engelsk og samfundsfag. Derudover et aktivt medlem af Teachers For Future. ”Tirsdagstanker” er bloggen, der tager udgangspunkt i en lærerstuderendes meninger om dagligdagen på læreruddannelsen samt tanker om en bæredygtigere folkeskole. Blogindlæg vil, af hensyn til navnet, udgives (primært) på tirsdage.

Det at der mangler folkeskolelærere er ikke noget nyt. Men det er ikke desto mindre et problem. Der er allerede for få lærerstuderende og nu påpeger en undersøgelse fra LL, at det kun er 57,4% af de adspurgte lærerstuderende, der har i sinde at tage arbejde i en folkeskole efter gennemført uddannelse. 

Men det er ikke det mest iøjefaldende. Det er derimod at 21,7% af de adspurgte ikke ved hvad de skal, når de står med lærerbeviset i hånden og lærerprofessionen har åbnet porten på vidt gab i deres ansigter. 

Jeg trøster mig med muligheden for, at der er nogle af disse adspurgte, der ikke ved hvad de vil, fordi de enten overvejer at tage en kandidatgrad eller vil rejse et år INDEN de bliver folkeskolelærere.  Men der skal nok være nogle, der ikke ved hvad de vil med en læreruddannelse.

Men også her er svaret: Mere praktik på læreruddannelsen!

Jeg ser utrolig meget frem til foråret, hvor jeg skal i praktik igen. Det gør jeg fordi jeg kan huske, at jeg elskede at være i min første praktik. Hvilket er heldigt eftersom det er dén arbejdsplads, der venter mig. Men praktikken burde også være motivationen for, at de lærerstuderende vælger folkeskolen. 

Lærerlivet er hårdt. Det er en opslidende profession, som jeg om to år træder ind i. Det synes at være almen viden, især iblandt lærerstuderende, men det er ikke noget, jeg har mærket på egen krop (bevares - praktikken varer så heller ikke noget nær et skoleår).

Lærerlivet synes at blive talt ned, fordi det anerkendes som et krævende arbejde. Hvilket jeg også vil medgive, at jeg i den grad kan genkende. Men det er netop dét, der er det fantastiske! Der er nogle krav og rammer for elevernes læring, men læreren er vel i nogen grad sin egen chef, der bestemmer hvilke tekster og andet indhold, der skal bruges i undervisningen. Læreren har et kæmpe ansvar og en kæmpe opgave, som aldrig må undervurderes eller tages for givet.

Jeg er bange for, at det undervurderes hvor vigtig en del af vores uddannelse praktikken er. Det er i praktikken, at vi kommer ind i lærerrollen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, føler jeg mig i høj grad som en studerende frem for en lærer. For jeg er ikke lærer i det daglige. Jeg er studerende, men det er i min praktik, at jeg kommer tættest på at være lærer i løbet af min uddannelse.

Som sagt, så elskede jeg at være i praktik og jeg glæder mig til at komme i praktik igen. Jeg er overbevist om, at folkeskolen er min kommende arbejdsplads, men det er tydeligvis ikke alle lærerstuderende, der har det sådan og dét er et tab for folkeskolen og for den læreruddannelse, der uddanner folkeskolens lærere.

At der ikke er nok ansøgere til læreruddannelsen er én ting, men at 21,7% af de studerende ikke ved hvad de skal, når de er færdiguddannede lærere vidner om, at læreruddannelsen ikke lykkes med at motivere de studerende til at indgå i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS