Tirsdagstanker

Blog

Folkeskolens svar på klimakulturens krise

”Klimakrise” er et hyppigt anvendt ord. Det har det sådan set været længe. Men der er brug for, at vi også italesætter et andet aspekt; nemlig kulturen. Folkeskolen har en afgørende rolle for samfundets udvikling – også når det kommer til at blive grønnere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg tilslutter mig dem, der mener, at et alment klimakendskab og kompetencer relateret til bæredygtighed skal indgå i folkeskolen, i højere grad end der er tale om i dag. I meget højere grad endda. Jeg mener ikke, at klimaet skal være et selvstændigt fag på skemaet, for det har bedre forudsætninger, hvis det implementeres i f.eks. dansk- eller matematikundervisningen. For ikke at nævne samfundsfag og madkundskab. Fag, der er udover de obligatoriske STEM-fag. 

Tirsdagstanker

Trine Maria Rasmussen er lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole med fag i dansk, engelsk og samfundsfag. Derudover et aktivt medlem af Teachers For Future. ”Tirsdagstanker” er bloggen, der tager udgangspunkt i en lærerstuderendes meninger om dagligdagen på læreruddannelsen samt tanker om en bæredygtigere folkeskole. Blogindlæg vil, af hensyn til navnet, udgives (primært) på tirsdage.

Ovenstående holdning begrunder jeg egentligt med hvad nogen muligvis vil opfatte som en selvfølge. Så meget desto mere grund til at tage sin holdning om emnet op til overvejelse, som jeg har gjort. 

Folkeskolen er i mange anseender grobunden for samfundet. Det er i folkeskolen, at vi uddanner og danner de næste generationer. Og det er i høj grad dannelsen, vi må tage op til revision. Vi skal danne eleverne til at blive demokratiske borgere med blik for medansvar. 

Vi er kommet til et punkt, hvor medansvar også kræver, at vi har en bæredygtig dannelse i folkeskolen. At vi har en grundviden om hvordan vi bruger – og misbruger naturens ressourcer. For netop at understøtte en udvikling, der er nødvendig. 

Vi er i en bæredygtig udvikling. Hvor langt vi er og hvor langt vi har igen kan diskuteres, men det kan ikke benægtes, at vi er i en udvikling, der med al sandsynlighed fortsætter med den næste generation af unge, der er på vej igennem folkeskolen. Unge mennesker, der har gjort sig tanker om og gjort sig holdninger til klimakrisen – og ikke mindst håndteringen af den. 

De kalder først og fremmest på politisk handling, når de står foran Christiansborg, men hvis de demonstrerer for, at klimakrisen skal løses inden de går ud af folkeskolen bliver de svært skuffede. 

Jeg mener, at det er folkeskolens opgave at klæde sine elever på til den virkelighed, der venter dem. Og den virkelighed, der venter dem vil stadig være et samfund i en grøn udvikling. Men med et stærkere pres fra klimaets side som tiden går. Hvorfor ikke danne eleverne i medansvarlighed over for naturen og klimaet? 

Hvis folkeskolen skal være en del af en positiv, grøn samfundsudvikling, skal der ske noget. Så skal klimaforandringer og bæredygtighed indgå i skoledagen i et større omfang end nu. 

Det er ikke overraskende, at en stor gruppe skoleelever demonstrerer ved Christiansborg over et samfund, der ikke viser ansvarlighed overfor klimakrisen - og deraf ikke viser ansvarlighed overfor de næste generationer. Hvorfor ikke bruge folkeskoleuddannelsen til at give eleverne kompetencerne til at kunne bidrage til en endnu grønnere samfundsudvikling, som de taler så stærkt for?