Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Man kan lægge puslespil, mens man følger undervisning
Studerende viser overskud og stor overbærenhed i dette forløb, men den digitale online-undervisning er en nødløsning. Det er helt klart konklusionen herfra. Selv når man lægger puslespil er det sjovest at være flere om at finde og fastlægge de blå himmelbrikker.
Man kan lægge puslespil mens man følger undervisning
Et blik på hvordan det er at være studerende på Læreruddannelsen denne digitale onsdag
Jeg underviser og arbejder online i disse uger. Jeg underviser i dansk på Læreruddannelsen, og mine studerende er alle mulige steder – mentalt og fysisk. Nogle har små børn, nogle har skolebørn hjemme, andre har ikke. Det prøver jeg at passe ind, så de får et stillads at studere efter. Et fleksibelt stillads, vil jeg mene. Og håbe.
Konklusionen er helt klar: At blive lærer er noget, man bliver sammen med andre. Alt andet er en nødløsning. Den klarer de studerende godt. Her er fra nogle af ”mine” studerende fra Læreruddannelsen, der forsøger at give mig et bud på, ”hvordan det går”..
Lasse: Jeg har i løbet af min tid på læreruddannelsen sjældent haft min næse så meget i skolearbejde, som jeg har i netop denne tid. Hos mig på mit spisebord er, udover min datter, som kører en stor omgang mos indenbords, en række papirer med opgaver der skal løses, og deadlines der skal overholdes. Sjældent når jeg at krydse ret mange opgaver af på mit lille papir, før nye dukker op.
Det er ambitiøst, og det er fornuftigt, men nogen ferie er det bestemt ikke.
Bevares, med en lille i huset er det rart at kunne være hjemme samtidig med, at man går i skole. Det er også rart, at kunne lægge puslespil mens man modtager undervisning. Det betyder bare også, i hvert fald for mit vedkommende, at de opgaver, som burde tage en time, pludselig tager tre. Derudover komme hele den digitale side, som denne situation kræver. Her kan jeg virkelig mærke, at jeg savner noget analogt. Jeg læser på min computer, jeg har undervisning på min computer, og jeg samarbejder med min studiegruppe på min computer. Det er og bliver ikke optimalt. Derfor glæder jeg mig til, at uddannelsen igen starter op, så jeg kan føre en fysisk samtale med både undervisere og medstuderende igen. Så spændende synes min kæreste alligevel ikke, at sprognørderi er, og det bliver nok ikke bedre de næste par dage. Nu vil jeg finde min lille lap papir frem og krydse denne opgave af, og gå i gang med den næste. Sådan vil jeg gøre de næste mange dage.
Sarah: Undervisningen foregår online, og både undervisere og elever skal tænke i nye baner. Hvordan formidles undervisningen bedst muligt, og hvordan får vi et gruppearbejde op at køre uden fysisk at være til stede? Der opstår hurtigt nogle udfordringer i sådanne uvante situationer. Jeg er dog overbevist om, at vi kommer ud på den anden side med endnu større forståelse for teknologien og brugen heraf. Løbende lærer vi affordancerne ved forskellige programmer, platforme, metoder osv. ved at eksperimentere.
Underviserne er stadig faglige eksperter, men de spørger gerne os studerende til råds i forhold til undervisningens form. Vi prøver os frem og hjælper hinanden. Undervisningen kræver et andet samarbejde mellem lærere og studerende end i almindelig undervisning. Og det, tror jeg, er afgørende for at komme godt igennem denne tid. Undervisningen er anderledes og kræver noget andet, end vi er vant til. Det er både lærerigt, hårdt og frustrerende på samme tid. Rigtig meget af min tid bruges på undervisning, men omstændighederne frigiver desuden tid til meget andet også. Jeg læser mere, fordyber mig mere, træner mere og har generelt bedre tid til alt, jeg foretager mig. Men… Vi skal ikke glemme, hvad alt dette skyldes. Situationen i Danmark er alvorlig, og vi skal passe på hinanden.
Sara Emilie: Det er en ganske speciel tid at være lærestuderende. For mig indebærer det lige for tiden rigtig meget samvær med min familie. Jeg er nemlig taget hjem til mine forældre for at blive opvartet ;-) Min mor og lillesøster arbejder også hjemmefra, så vi har indrettet et stort hjemmekontor i mine forældres stue. Når jeg ikke selv laver studiearbejde, underviser jeg min lillesøster, som går i 6. klasse, i engelsk og dansk. Vi har bl.a. læst et uddrag af Coraline og set filmen dertil. I dag skal vi analysere Hvad fatter gør, det er altid det rigtige. Hendes undervisning foregår, ligesom min, online. Hvilket kræver noget andet, end hvad vi begge er vant til.
Når tiden ikke går med studier og undervisning, løber jeg ture og cykler på mountainbike i skoven eller ved stranden. I en krisetid som denne er det oplagt at træne i naturen, så længe vi holder afstand til hinanden. Foråret er så småt på vej og den danske natur hjælper på alle bekymringerne.
Af indendørsaktiviteter har jeg sat mig for at strikke en hue færdig og læse en masse bøger. Jeg er netop nået til slutningen på bogen Hvor flodkrebsene synger, som handler om en vild marskpige, der vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Derudover er jeg lige begyndt på Nicklas Bendtner - Begge sider, som er en lidt anden genre.
Alt i alt prøver jeg på bedst mulig vis at finde det positive i dagene hjemme og håber på, at danskerne vil følge myndighedernes råd, så vi snart kan få en almindelig hverdag igen.
Josefine Immersen: I denne uge og på denne onsdag skriver vi historie i Danmark. Nu er det forbudt at mødes mere en 10 personer i det offentlige rum, og der er mange andre politiske tiltag. Der er mange ting, som fylder mit hoved i denne tid, både som borger og studerende. Kommer vi overhovedet tilbage på UCN dette semester? Mon verden nogensinde bliver, som den var før? Jeg er i frivillig karantæne i min lejlighed, da jeg var ude at rejse i uge 11, og uden familien og de nære tæt på er det studiet, som fylder det meste. Det er derfor meget ensomt at være studerende på læreruddannelsen denne onsdag uden klassen, vennerne eller familien. Det er en meget anderledes studieform, og at sidde foran computerskærmen vil aldrig blive min yndlingsbeskæftigelse Jeg må tage hatten af for, at lærerne har været meget hurtige til at lave online-undervisning, og at det fungerer godt med videoer og opgaver. Med de mange mails og beskeder fra mine forskellige fags lærere har jeg samlet det hele i en dagsorden med, hvad jeg skal nå i dag og resten af uge. Det er blevet til en lang liste, hvor et punkt krydses af ad gangen. At vigtig læring er blevet til et kryds på min liste, bryder jeg mig sådan set ikke om. Jeg har set forskellige powerpoint-videoer fra mine lærere, og det er sjovt at kunne sætte underviseren på pause for at strække ben. Samtalerne med studiegrupperne foregår gå messenger og skype i noget mere afslappet tøj, end det jeg havde taget på i skole. Den nye studieform stiller andre krav til selvdisciplinen og motivationen, men det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at følge studieplanen, selvom jeg sidder i karantæne her på Blegkilde Alle. Hvis jeg ikke havde noget at studere, ville denne onsdag have været noget kedelig og meningsløs. Jeg håber på snart at få en normal onsdag igen.
Der er mange andre kommentarer, men ovenstående dækker fint, hvordan udfordringen tackles. Man må få det bedste ud af det, tænker de. En god og positiv indstilling, det er godt at have som lærer – og som lærerstuderende.
Som underviser savner jeg det muntre og medlevende selskab, som jeg ikke oplever på samme måde, når alt er online. Dannelse og uddannelse må ske i fællesskab med andre.
Studerende viser overskud og stor overbærenhed i dette forløb, men den digitale online-undervisning er en nødløsning. Det er helt klart konklusionen herfra.
Selv når man lægger puslespil er det sjovest at være flere om at finde og fastlægge de blå himmelbrikker.
Bodil Christensen
